Fremtidens beton er bæredygtig
For et år siden gav Dansk Beton og en samlet betonbranche hinanden håndslag på 35 konkrete bud på, hvordan man i bygge- og anlægsprojekter kan halvere CO2-udledningen for beton inden for 10 år. I går samledes branchen til konferencen Made in Sustainable Concrete til status.
- Det, der står tilbage her et år efter lanceringen af Bæredygtig Beton Initiativet, er, at en samlet betonbranche kalder på rammer og krav fra politisk hold for at nå i mål. Viljen er der, men efterspørgslen på bæredygtig beton mangler ganske enkelt, og derfor efterlyser vi lovgivning på området, siger Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton - interesseorganisation for 47 betonvirksomheder, der tilsammen beskæftiger 6.000 medarbejdere i Danmark.
Hollandsk forbillede
Beton er kommet for at blive, og der bliver ikke mindre af den i fremtiden. Derfor skal den være bæredygtig og anvendes med omtanke. Sådan lød betonbranchens fælles budskab til konferencen, der også bød på inspiration fra udlandet. Blandt andet fra Holland - et af foregangslandene, når det gælder politisk regulering af bæredygtig beton i byggeri.
- Holland har arbejdet med genanvendelse og genbrug i mere end 10 år og har som et af de første lande stillet krav til CO2-udledningen fra byggeri og anlæg. Det har helt konkret givet markante reduktioner af CO2-udledningen fra betonfremstilling i Holland, påpeger Dorthe Mathiesen og tilføjer, at også Norge har gode erfaringer.
Regulering nødvendig for at nå i mål
Byggebranchen i Danmark står for ca. 30 % af dem samlede CO2-udledning herhjemme, heraf stammer ca. 10 % fra fremstilling af materialer og opførelse af bygninger og anlæg. Beton står for en væsentlig andel af den udledning, og derfor er en markant reduktion af betonbranchens udledning nødvendig. Især fordi efterspørgslen på beton og cement globalt er stigende pga. urbanisering, befolkningstilvækst og behov for klimatilpasningsløsninger i beton.
- Vi har en bunden opgave i betonbranchen. Vi skal finde løsninger, som bringer CO2-udledningen markant ned, og det kan vi kun gøre gennem samarbejde og vidensdeling. Gårsdagens konference var med til at styrke rammerne for arbejdet fremover, og der var enighed om, at næste skridt er at få skabt akut, obligatorisk og bindende regulering for at motivere efterspørgslen på bæredygtig beton i byggebranchen. Eksempelvis med politiske krav til udledt CO2/m2/år i byggeriet. Den anbefaling er allerede afleveret i Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg, nu mangler vi blot, at politikerne implementerer anbefalingerne, afslutter Dorthe Mathiesen.
---------
Konferencen ”Made in Sustainable Concrete” satte fokus på betonbranchens visioner om grøn omstilling af byggeriet. 200 deltagere fra alle byggeriets parter lyttede til og diskuterede politiske, faglige, æstetiske bud på, hvordan betonbranchen løser den bundne opgave om at reducere CO2-udledning med 50 % inden for de næste 10 år. Konferencen fandt sted torsdag den 26. november hos IDA i København og var arrangeret i samarbejde mellem Branchesammenslutningen Dansk Beton, Dansk Betonforening, InnoBYG og Aalborg Portland.
Kontakter
Læs mere: www.baeredygtigbeton.dk og www.danskbeton.dk
Pressekontakt Dansk Beton: Birgitte Theresia Henriksen bith@di.dk / 2928 7786
Information om Dansk Beton
Dansk Beton er en branchesammenslutning i DI Dansk Byggeri. Dansk Betons medlemskreds tæller knap 50 betonvirksomheder, der tilsammen udgør stort set alle betonproducenter i Danmark og beskæftiger ca. 6.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Beton
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Beton
Dansk Beton: Vi bruger for meget beton i betonbygninger29.10.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Smartere designmetoder i nybyggeri og mere CO2-reducerede betontyper kan reducere materialeforbruget med 20-25 procent og give knap det halve CO2-aftryk. Det viser en ny analyse, som Rambøll har udarbejdet for Dansk Beton
Betonindustrien hæver ambitionen: Fra 50% til 70% reduktion af CO2 fra betonkonstruktioner i 203021.11.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2019 udgav Dansk Beton i regi af Bæredygtig Beton initiativet et roadmap med et mål om at halvere CO2-aftrykket fra betonbyggeri i 2030. Meget er sket siden da, og i et nyt roadmap fremskriver betonbranchen til 70%.
Ny vejledning om CO2-optag i beton23.6.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Beton har netop udgivet en vejledning målrettet arkitekter og rådgivere, som ønsker mere viden om, hvordan beton kan optage noget af den CO2, der udledes ved fremstilling af cement.
Vinderne af Betonens Oscar 2023 er fundet1.6.2023 22:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Beton uddelte torsdag aften priser til den mest unikke danske betonarkitektur netop nu. Vinderprojekterne imponerer med forståelse for tidens trends og omtanke for fremtidens udfordringer.
Se de nominerede til Betonelement Prisen og In-situ Prisen 202310.5.2023 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks talentfulde og innovative projekter – boligbyggerier, museer og en uddannelsesinstitution – er netop nu nomineret til de to attraktive priser.