Vejle holder fast i Top 20

- Det er glædeligt at se, at Vejle Kommune har bidt sig fast i toppen af erhvervsvenlige kommuner i Danmark. Vi ved af erfaring, at det kan være svært for de lidt større kommuner at opnå tilfredshed fra virksomhederne, men det er lykkedes for Vejle med en ihærdig og vedholdende indsats, siger formand for DI Trekantområdet, adm. direktør Carsten Kind, Interacoustics A/S.
Et af de områder, hvor Vejle Kommune stille og roligt forbedrer sig år for år, er kommunens image. Det gælder både i relation til kommunens indsats for at tiltrække nye virksomheder og nye borgere til kommunen. Vejle er da også en af de kommuner i landet, der tiltrækker flest nye tilflyttere i disse år, ligesom andelen af nystartede virksomheder også ligger på et højt niveau.
- Det er tydeligt at se, at Vejle Kommune er populær både blandt tilflyttere og virksomheder, og det er også gode nyheder for de eksisterende virksomheder. Flere tilflyttere giver nemlig bedre muligheder for at rekruttere kvalificerede medarbejdere, der ikke nødvendigvis skal bevæge sig ud på et overfyldt motorvejsnet, siger Carsten Kind.
Virksomhedernes fysiske rammer, f.eks. med tilstrækkeligt med erhvervsbyggegrunde med plads til udvikling, får også ros med på vejen, ligesom virksomhederne også er tilfredse med kommunens indsats for at sikre bredbånds- og mobildækning. Derimod er der en faldende tilfredshed med kommunens byggesagsbehandling og miljøsagsbehandling.
- Der er ganske få tidsler i årets erhvervsklimaundersøgelse af Vejle Kommune, men sagsbehandlingen af såvel miljøforhold og især byggesager må registrere et skridt tilbage i tilfredshed. Det er rigtig ærgerligt, for netop en hurtig og kvalificeret byggesagsbehandling kan være afgørende for vundne eller tabte ordrer, så virksomhederne kan komme i gang med nødvendige til eller ombygninger, siger Carsten Kind.
- Virksomhederne i Vejle Kommune peger på 2 vigtige indsatser, for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremover. Dels peges der på en indsats for at virksomhederne kan blive ved med at få kvalificerede medarbejdere og dels en fortsat indsats for en bedre infrastruktur i kommunen. Det ser vi frem til at samarbejde med Vejle Kommune om i den kommende tid, slutter Carsten Kind.
FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2020
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2020, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 11. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
- 7.616 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 323.320 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 18 % af den private beskæftigelse.
- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
- Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
- 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkeligt antal svar.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Johan H. Pedersen, jhp@di.dk, tlf.: 4084 3207 eller pressekoordinator Bo Hjuler, BOH@di.dk, tlf.: 3377 3819.
Billeder
Information om DI Trekantområdet
Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Der er blevet længere mellem busserne i Trekantområdet17.2.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2010 er antallet af timer, som de kommunale busser kører i Fredericia, Kolding og Vejle, faldet med cirka 24.800 timer, samtidig med at cirka 30 procent af familierne i de tre kommuner ikke har bil. Busdriften er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, mener DI Trekantområdet.
DI-pris til Give-virksomhed som går nye veje for at skaffe medarbejdere21.1.2025 14:37:10 CET | Pressemeddelelse
Give-virksomheden Eryk A/S er gået helt nye veje for at skaffe arbejdskraft, som arbejder kloden rundt for at gøre virksomheder mere bæredygtige. Nu belønnes Eryk med fornem DI-pris.
Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler i Trekantområdet16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på flere skoler i Trekantområdet. Men hvis eleverne i 7., 8. eller 9. klasse allerede fra næste skoleår skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne i gang med at skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker og hent inspiration i Middelfart, lyder opfordringen fra DI Trekantområdet.
Fredericia Kommune går tilbage i DI’s undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredericia Kommune lander på en plads som nr. 49 i DI’s årlige analyse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Det er en klar tilbagegang fra sidste år, hvor kommunen blev nr. 33. DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier. Kommunen går tilbage på flere kategorier, som der bliver spurgt om i undersøgelsen. Men der er også kategorier, hvor kommunen går frem. F.eks. stiger andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse. 25 procent af eleverne i 9. og 10. klasse søgte ind på en erhvervsuddannelse i 2024. Sidste år var det kun 22 procent, der søgte ind på en erhvervsuddannelse. - I en tid med mangel på faglært arbejdskraft er det rigtigt vigtigt, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Derfor er vi også glade for at se den stigning i Fredericia, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdire
Middelfart går frem i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Kommune bliver nr. 32 i DI’s årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er en fremgang i forhold til sidste år, hvor Middelfart Kommune blev nr. 43 i undersøgelsen. - Vi er glade for, at Middelfart går frem i vores undersøgelse. Mange af de lokale virksomheder giver udtryk for, at Middelfart generelt er en erhvervsvenlig kommune. Vi kan også se, at mange virksomheder gerne vil anbefale Middelfart Kommune til andre virksomheder, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll Danmark. DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier. I kategorien ”Arbejdskraft” bliver Middelfart Kommune placeret som nr. 14 blandt kommunerne i hele landet. Kategorien omhandler både virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med det lokale jobcenter,. Ssom får en placering som nr. 21. Samt komm
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum