Fredericia Kommune går tilbage i DI’s undersøgelse af erhvervsvenlighed
Fredericia Kommune lander på en plads som nr. 49 i DI’s årlige analyse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Det er en klar tilbagegang fra sidste år, hvor kommunen blev nr. 33.
DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier.
Kommunen går tilbage på flere kategorier, som der bliver spurgt om i undersøgelsen. Men der er også kategorier, hvor kommunen går frem.
F.eks. stiger andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse. 25 procent af eleverne i 9. og 10. klasse søgte ind på en erhvervsuddannelse i 2024. Sidste år var det kun 22 procent, der søgte ind på en erhvervsuddannelse.
- I en tid med mangel på faglært arbejdskraft er det rigtigt vigtigt, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Derfor er vi også glade for at se den stigning i Fredericia, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen, markedsdirektør i Rambøll Danmark.
Til gengæld er virksomhederne mindre tilfredse med samarbejdet med det lokale jobcenter i år. Sidste år rakte samarbejdet med jobcentret til en placering som nr. 34. I år placerer virksomhederne samarbejdet på en 57. plads. Også kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft får en dårligere placering i år. Sidste år vurderede virksomhederne den indsats til en plads som nr. 30. I år falder kommunen til en plads som 42.
- Der kan være mange grunde til at virksomhederne er mindre tilfredse med samarbejdet med jobcenteret i år. Vi vil opfordre kommunen til at se på, hvordan samarbejdet med virksomhederne kan forbedres, siger Pia Jakobsgaard-Iversen.
I kategorien ”Sagsbehandling” får Fredericia en plads som nr. 72. Den placering dækker bl.a. over, at sagsbehandlingstiderne for byggesager er steget fra 107 dage til 124 dage.
Virksomhederne placerer niveauet af kommunale erhvervsskatter, afgifter og gebyrer på en plads som nr. 54. Det er en stigning fra nr. 30 sidste år.
I kategorien ”Grøn udvikling” går Fredericia Kommune tilbage fra nr. 27 til nr. 76. Tilbagegangen skyldes bl.a., at de lokale virksomheder bedømmer kommunens indsats indenfor prioritering af grønne indkøb, klimavenlig el og varme og bæredygtig transport væsentligt dårligere i 2024 end i 2023.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024
- DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
- 7.479 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
- Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
- Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
- 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
For yderligere information kontakt chefkonsulent i DI, Morten Karlsbjerg, tlf. 29 7 9440 eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912
Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Middelfart går tilbage i ny stor DI-undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Kommune bliver nr. 42 i Danmarks største undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, som hvert år foretages af Dansk Industri blandt virksomhederne i kommunerne.
Markant fremgang til Fredericia i DI måling af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredericia Kommune bliver nr. 20 i DI’s årlige måling af Lokal Erhvervsvenlighed - det er en markant fremgang i forhold til 2024, hvor Fredericia blev nr. 49. Det er faktisk en af de bedste placeringer for kommunen i de sidste mange år.
DI: Vejle er blevet mere erhvervsvenlig4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle Kommune bliver nr. 23 i DI’s undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed blandt de danske kommuner.
DI: Status quo for erhvervsvenligheden i Kolding4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kolding Kommune bliver igen i år nr. 41 i landets største undersøgelse af erhvervsvenligheden, som hvert år foretages blandt virksomhederne. Kommunen fik sidste år nøjagtig samme placering i den årlige undersøgelse.
DI: Stærkt signal at Kolding fjerner udskældt erhvervsskat20.8.2025 17:57:53 CEST | Pressemeddelelse
Der vækker stor glæde hos de lokale virksomheder i DI Trekantområdet, at der nu er et stort flertal i Kolding Byråd, der vil fjerne den omstridte dækningsafgift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum