Kirkens Korshær

Kirkens Korshær stemmer dørklokker på nettet i år!  

16.11.2020 07:30:00 CET | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse

Del
Hensynet til indsamlere og dem, der støtter arbejdet for samfundets mest udsatte, har i år fået Kirkens Korshær til at nytænke landsindsamlingen, som for første gang bliver 100 procent digital.

Søndag den 22. november skulle tusinder af frivillige have  gået fra dør til dør, for at samle ind til de allersvageste i Danmark, når Kirkens Korshær holdt sin årlige landsindsamling. Men hensynet til både indsamlere og danskerne bag dørene, har fået Kirkens Korshær til at tænke i andre baner.  

Derfor bliver landsindsamlingen for første gang gjort 100 procent digital, og de fysiske indsamlingsbøsser er lagt på hylden og skiftet ud med Facebook fundraisere, donationer på hejmforhjemløse.dk og på MobilePay. 

- Beslutningen om at digitalisere indsamlingen blev truffet på baggrund af de kedelige omstændigheder verden og Danmark lige nu er underlagt, fortæller chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen og peger på, at det dog også har mange positive sider: 

- På mange måder er det blevet nemmere at hjælpe som digital indsamler. Man kan sidde derhjemme i trygge rammer og på få minutter gøre en forskel for hjemløse og udsatte i Danmark. Det håber vi på, at mange vil gøre - hjælpe med at samle ind til alle dem som ikke har et hjem – så vi i Kirkens Korshær kan fortsætte med at være hjem for hjemløse.  

Tænd et digitalt lys for hjemløsheden 

Som startskud på landsindsamlingen tænder Kirkens Korshær igen i år lys for Danmarks hjemløse – og alle kan være med. For også lystændingen vil i år foregå digitalt.  

På Kirkens Korshærs facebookside, vil der mandag den 16. november blive tændt et lys for socialt udsatte, hjemløse, fattige og ensomme. Et lys, som alle kan dele og være med til at sprede.  

Derudover opfordrer Kirkens Korshær alle til at tænde et lys og dele det å de sociale medier under #hjemforhjemløse. Håbet er, at det digitale lys, vil lyse op i danskernes newsfeeds og skabe opmærksomhed på de mange mennesker, der ikke har et sted at kalde hjem.  

Man kan hjælpe med at samle ind ved at starte en indsamling på facebook – se hvordan på hjemforhjemløse.dk  

Man kan også donere på MobilePay 44020 eller sende ‘hjemløse’ til 1231 (200,-).  

 

FAKTA: Kirkens Korshærs sociale arbejde 

  • Kirkens Korshær er til stede i 27 byer med socialt arbejde (herberger, varmestuer, natcaféer mv.), hvor hjemløse, fattige og udsatte mennesker blandt andet kan få en seng at sove i, et måltid mad og et bad. 
  • Kirkens Korshær har aktuelt børne- og familiestøttende arbejde med kontakt til over 1000 familier i ni byer. 
  • Derudover driver Kirkens Korshær bl.a. sundhedsrum, beskæftigelsesindsatser, socialøkonomisk virksomhed, skæve boliger og samtaletjeneste 

 

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Hjem for hjemløse - Anders' fortælling om at være hjemløsVideokanal

Nøgleord

Kontakter

Pressechef Jeanette Ellen Bauer, tlf. 52 88 18 00, j.bauer@kirkenskorshaer.dk

Billeder

Information om Kirkens Korshær

Kirkens Korshær
Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K

33121600http://www.kirkenskorshaer.dk

Kirkens Korshær har 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde. Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.

Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær

Fremtidens herberg er på vej i Sønderborg4.11.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse

Med støtte på 43 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden kan Kirkens Korshær nu etablere 23 herbergs-boliger i Sønderborg. Her vil mennesker, der mangler et sted at bo, kunne få en midlertidig bolig med eget bad og tekøkken med adgang til den professionelle støtte, som de måtte have brug for. Det nye herberg bygger på tilgangen om, at hjemløse først og fremmest har brug for en ordentlig bolig inden det er muligt at hjælpe den enkelte videre i livet. For Kirkens Korshær betyder det, at herbergerne i endnu højere grad skal fungere som midlertidige boliger og ikke som permanente hjem. Det stiller nye krav til de fysiske rammer, og derfor bliver det nye herberg også en det af det projekt, som Kirkens Korshær kalder ”Fremtidens Herberger”. ”Vi skal ikke bygge gårsdagens herberg til morgendagens hjemløseindsats. Når herberget skal være en kortere overgang på vej mod egen bolig, skal vores fysiske rammer også understøtte det. Med Fremtidens Herberger ønsker vi at skabe et sted, der fra første

Ny hjemløsetælling viser et svigt fra politikerne – særligt i hovedstaden31.8.2026 07:04:05 CEST | Pressemeddelelse

VIVEs nye hjemløsetælling er landet, og den viser et svigt fra samfundet. Der er nærmest ingen udvikling nationalt. Det billede tegner sig også om det samlet hovedstadsområde, men i København er stigningen på næsten 200 mennesker. Det er under al kritik, mener Kirkens Korshær - både at udviklingen står stille samlet, men også, at der er kommuner, hvor der kommer flere mennesker uden et tag over hovedet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye