
Ny VisitDenmark-film giver enorm international eksponering til Vadehavsområdet

Mennesket ved Havet, Vadehavscentret og Sønderho Kro er et par af områdets herligheder, som er hovedrolleindehaverne i en ny VisitDenmark-film, der skal markedsføre Vadehavsområdet på en helt ny måde.
Filmen, som netop er blevet offentliggjort, er optaget på 14 ikoniske, lokale lokationer, som skal være med til at fremhæve hele området som et nyt og inspirerende sted at afholde bl.a. virksomhedsmøder, konferencer og firmature.
”Selv inden COVID19 ramte var der stor efterspørgsel efter nye og anderledes steder at mødes. Steder, hvor inspirationen får bedre vilkår, og hvor man i fællesskab bliver klogere og bedre. Det kan Esbjerg levere, og derfor har det været oplagt at samarbejde med Business Esbjerg, som gør en kæmpe indsats for at internationalisere mødebranchen i regionen, og det er en fornøjelse at samarbejde med aktørerne i regionen. Vi har allerede set konkrete resultater af samarbejdet, og det glæder vi os til at fortsætte, når branchen kommer rigtig i gang igen,” lyder det fra VisitDenmarks Head of Global Brand Activation, Erik Mortensen.
En del af en større fortælling
Filmen fra Vadehavsområdet indgår som et led i udrulningen af en større brandfortælling ’The Land of Everyday Wonder’, hvor VisitDenmark rejser rundt i Danmark for sammen med destinationerne at finde de unikke og særegne oplevelser, som Danmark fremover skal markedsføres på.
”Vores brandfortælling om ’The Land of Everyday Wonder’ matcher både regionen og de private aktører i området helt perfekt. Det er små fantastiske øjeblikke – Wonders – som kan fremhæve regionen og hele området som et nyt og inspirerende sted at holde virksomhedsmøder. Både i den nuværende situation, hvor hele verden kæmper med COVID19, men i høj grad også, når vi kommer ud på den anden side.” forklarer Erik Mortensen.
Hos Business Esbjerg, som via ’Meet & More – by the Wadden Sea’ arbejder hårdt for at gøre Vadehvsområdet til en af Danmarks førende destinationer inden for erhvervsturisme, er turistchef Pia de Place både glad for at være blevet udvalgt og for det færdige resultat.
”Det har været en sand fornøjelse at vise vores smukke Vadehavsområde frem til VisitDenmark og ELS Production. Samarbejdet har været supergodt hele vejen igennem, og vi er rigtig stolte af det færdige resultat. Nu skal vi i fællesskab få filmen ud at leve både nationalt og internationalt for at tiltrække møder, konferencer, firmature, gruppeture og lignende her til Vadehavsområdet,” turistchef Pia de Place.
Også hos ELS Production, som står bag produktionen, er man glade og tilfredse med samarbejdet.
”Det har været en spændende proces, hvor vi første gang var afsted i juni måned for at lave location scouting. Her fik vi allerede øjnene op for, hvad destinationen har at tilbyde, til turister såvel som virksomheder og organisationer. Vores tilgang til enhver produktion er, at vi vil levere det bedst mulige produkt. Når vi så bliver mødt med en stor hjælpsomhed fra Business Esbjerg og den smukke natur som vi har oplevet, så kan det ikke gå helt galt. Vi er superglade for samarbejdet og det færdige produkt,” fortæller kreativ direktør Emil Lang Skovbølling.
Videoen kan ses på Visit Ribe & Esbjergs YouTube-kanal: https://www.youtube.com/watch?v=OZpqGX1Biok
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.VisitDenmark-film fra Vadehavsområdet
Billeder
Information om Business Esbjerg1
Niels Bohrs Vej 6
6700 Esbjerg
Følg pressemeddelelser fra Business Esbjerg1
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Business Esbjerg1
Susanne Nordenbæk fratræder som direktør for Business Esbjerg – erhvervschef Karsten Rieder forfremmes som ny direktør28.4.2022 08:55:43 CEST | Pressemeddelelse
Susanne Nordenbæk og bestyrelsen i Business Esbjerg er nået til enighed om, at udskillelsen af Education Esbjerg som selvstændigt selskab er en naturlig anledning til et direktørskifte for Business Esbjerg.
Sydjylland får 15 mio. kr. til udvikling og tiltrækning af grønne kompetencer4.2.2022 12:40:56 CET | Pressemeddelelse
Udviklingen af grønne kompetencer hos virksomheder, uddannelsesinstitutioner og studerende i Sydjylland får nu hjælp fra EU.
Nyt regeringsudspil lover godt for Esbjergs store Power-to-X-ambitioner16.12.2021 16:28:15 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye udspil på Power-to-X-området er gode nyheder for Esbjerg. Det er et skridt i den rigtige retning og lover godt for Esbjergs muligheder og ambitioner, lyder det fra PtX-aktøren CIP, Business Esbjerg og Esbjergs borgmester. De hilser alle strategien velkommen og opfordrer i samme ombæring til at sætte fart i Power-to-X-initiativerne.
Europas største internet exchange-udbyder kommer til Esbjerg30.11.2021 10:47:10 CET | Pressemeddelelse
Endnu en digital sværvægter udvider med aktiviteter i Esbjerg. Tyske DE-CIX er førende i Europa, når det handler om at etablere internettets fysiske infrastruktur. For første gang vil de etablere et såkaldt internet exchange point i Danmark.
Power-to-X udrulning tager fart i Danmark og kickstarter sektorkoblingen30.8.2021 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Med H2 Energy Europe’s nye store Power-to-X-anlæg i Esbjerg kommer der for alvor fart på udrulningen af Power-to-X i Danmark. Med store investeringer i grøn energiproduktion er den grønne omstilling og sektorkoblingen skudt i gang, og det er vigtigt, at politikerne følger trop og skaber de rette vilkår og rammer for, at Danmark forsat kan være foregangsland.