Boligkøb på tvangsauktion – det skal man være opmærksom på

’’Det er de færreste, der ved, at ejendomme på tvangsauktion overdrages uden tilstandsrapport og fuld ansvarsfraskrivelse for både sælger, fogedretten og rekvirenten. Det betyder, at man køber boligen som beset og man selv har risikoen, hvis der skulle dukke skjulte fejl og mangler op efter købet’’, fortæller Niels Erlandsen, formanden for Danske BOLIGadvokater og fortsætter: ’’Derfor kan der heller ikke tegnes en ejerskifteforsikring på boliger købt ved tvangsauktion’’. Ofte er det muligt at deltage i en fælles officiel fremvisning af ejendommen inden selve auktionen. Ved at undersøge boligen grundigt, eventuelt sammen med en professionel bygningssagkyndig, kan man minimere risikoen for ubehagelige overraskelser efterfølgende.
Hav finansieringen på plads
Inden man tager på tvangsauktion, bør man gøre sig klart, hvad man maksimalt vil byde og have finansieringen på plads. Her er det vigtigt at huske på, at man ikke kun skal betale sit bud, men også en auktionsafgift og det størstebeløb, der er opgjort i ejendommens salgsopstilling. Størstebeløbet dækker bl.a. over rekvirentens omkostninger, ejendomsskat og eventuelle restancer i ejendommen.
’’Bliver man højstbydende, skal man kunne stille økonomisk sikkerhed med det samme. Det er vigtigt at vide på forhånd, så man kan medbringe kontanter eller en ubetinget bankgaranti’’, forklarer Niels Erlandsen. Beløbet fungerer som sikkerhed for de udgifter, der vil være forbundet med at holde et nyt auktionsmøde, hvis man ikke kan finansiere handlen efterfølgende.
Hold fast i din maxpris
På en tvangsauktion er der som regel flere budgivere med. Ofte foregår tingene meget hurtigt, når prisen bydes op. ’’Det er vigtigt at have fastlagt en maxpris for, hvad man vil betale for ejendommen og så holde fast i den. Man kan hurtigt lade sig rive med af stemningen og de øvrige bud, men der er ingen fortrydelsesret, hvis man ender som højstbydende’’, forklarer Niels Erlandsen, som opfordrer til, at man søger rådgivning hos en advokat, hvis man overvejer at købe på tvangsauktion.
Nøgleord
Kontakter
Niels ErlandsenFormand
Advokat og formand hos Danske BOLIGadvokater
Billeder
Information om Danske BOLIGadvokater
Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.
Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.
Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.
Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater
De vigtigste råd inden du får nøglerne til dit splinternye hjem20.8.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen med at købe en projektbolig. Her er de vigtigste råd til, når du (næsten) står med nøglerne til dit nye hjem.
Mens du venter på, at dit nye hjem bliver bygget færdigt6.8.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bolig i et projektbyggeri, er en bolig, der endnu ikke findes, og hvor du derfor ikke kan sammenholde salgsopstillingen med virkeligheden. Derfor er der al mulig grund til at følge byggeprocessen tæt. Danske BOLIGadvokater har udgivet en håndbog, der guider dig gennem ventetiden.
Nyt netværk for unge boligadvokater23.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et netværk af yngre boligadvokater skal sikre, at der også i fremtiden – og i flere dele af Danmark – vil være advokater, der kan hjælpe boligkøbere igennem de mange juridiske faldgruber. Netværket er lanceret af Danske BOLIGadvokater.
Boligejere i chok efter opkrævning af ejendomsskat9.7.2024 09:16:29 CEST | Pressemeddelelse
Telefonerne kimer hos landets boligadvokater med spørgsmål som: ”Hvad skal jeg gøre? Jeg har fået en gigantisk opkrævning og kan ikke forstå, at jeg skal betale så meget i ejendomsskat”. Det er efterregulering af ejendomsskat fra 2021, 2022 og 2023, der bringer boligejerne i chok.
Vær vågen inden du sætter underskriften på projektboligen3.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du køber en ny bolig, der er en del af et projektbyggeri, rejser det nogle helt andre spørgsmål, end hvis du var på udkig efter en bolig, der allerede er bygget. Danske BOLIGadvokater har netop udgivet en håndbog, der guider dig gennem hele processen. For hvad kan du egentlig selv gøre for at få succes med købet?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum