
Hestehovedets ikoniske badebro skal udvides med sauna

Formålet med projektet er at etablere en sauna med omklædningsrum, der kan skabe mere attraktive rammer for at vinterbade på Hestehovedet. Saunaen etableres i forbindelse med det eksisterende badehus for enden af badebroen, der udbygges til at indeholde både sauna og omklædningsrum.
Maria Pryds Mikkelsen, som er vinterbader, fremhæver, hvilken værdi det har for området og vinterbaderne, at saunaen etableres:
"At have en sauna på broen vil kunne fuldende min vinterbade-oplevelse. Lysten til at hoppe i varmt tøj og skynde sig hjem vil nu blive afløst af en tur i en varm sauna og endnu flere dyp i vandet. En del bader sammen om morgenen og hygger sig i det fællesskab, så det sociale aspekt, der er i at vinterbade og få varmen i en sauna, må bestemt ikke underkendes," siger Maria.
I projektet er der desuden sat midler af til en gennemgribende renovering af badebroen, der er et ikonisk varetegn for Hestehovedet. I snart 30 år har badebroen og det varme badevand tiltrukket mange besøgende om sommeren såvel som friske vinterbadere, når temperaturen er i frit fald i de koldere måneder. Sammen med skiftende påvirkninger fra vind og vejr har det sat sine spor. Broen trænger derfor til en kærlig hånd, så borgere og besøgende i Nakskov kan have glæden af broen mange år frem i tiden.
Kirsten Sydendal, formand for Lolland-Falster Lovestorm, er overbevist om, at en renovering af badebroen har en positiv betydning for lokalområdet og udtaler:
"Jeg er sikker på, at projektet vil give badebroen et tiltrængt og kærkomment løft, og at Lovestormerne som resultat vil kvittere med endnu flere besøg, fotos og positiv borgerdrevet formidling, der gavner hele vores område."
Til projektet tilknyttes By og Landskab som arkitektrådgiver, der skal være med til at sikre, at ombygningen sker i overensstemmelse med badebroens eksisterende arkitektoniske kvaliteter og form. Herudover inddrages de eksisterende interessenter, herunder vinterbadere og foreninger i arbejdet omkring design og udformning af saunaen. Arkitektrådgiver By og Landskab ser frem til projektet og udtaler:
"Arkitekt Philip Rasmussen fra By og Landskab tegnede broen tilbage i 1992, derfor har vi også en helt særlig tilknytning til broen. Vi ser opgaven som en meget fin og spændende samskabelsesproces mellem Lolland Kommune og Nakskov 2030, brugere af badebroen, foreninger og erhverv på Hestehovedet og By og Landskab, hvor alle er lige vigtige for processen."
Starten på projektet på Hestehovedet glæder programdirektør i Nakskov 2030 Tim Jeppesen:
"Når nu vi begynder på Hestehovedet, er Nakskov 2030 i gang alle de tre steder, vores projekter er placeret. De projekter, vi nu gennemfører på Hestehovedet, vil være vigtige bidrag til at realisere vores mål om at udvikle og udbygge Hestehovedet som et rekreativt naturknudepunkt, hvor man kan se, bruge og mærke naturens og fjordens fantastiske kvaliteter," siger han.
Projektet med etableringen af saunaen gik i gang i slutningen af oktober, og projektet udvikles over efteråret og året ud. Selve udførelsen af projektet vil ske i foråret 2021, og saunaen forventes at kunne tages i brug i slutningen af foråret 2021.
Projektet er finansieret af tre parter: Realdanias Underværker, som har tildelt 900.000 kr. til projektet, Nordea-fondens Kystpulje, der har givet 400.000 kr. og Nakskov 2030, som har afsat 200.000 kr. til projektet på Hestehovedet.
Fakta om Nakskov 2030
Nakskov 2030 gennemføres i et partnerskab bestående af Lolland Kommune, A.P. Møller Fonden og Realdania.
Nakskov 2030 er et ambitiøst initiativ, der skal sende Nakskov godt ind i fremtiden. Målet er en langsigtet positiv udvikling i Nakskov, som skal være en levende og attraktiv by for både borgere, besøgende og erhvervsdrivende og en stærk hovedby for hele Lolland. Initiativet bygger på grundige analyser og på udviklings- og investeringsplanen ’Nakskov 2030’, som er vedtaget i Lolland Kommune i 2019.
Nakskov 2030 koncentrerer udviklingen tre steder: I bymidten, på havnen og omkring Hestehoved og fjorden. Her skal en række konkrete projekter tilsammen skabe bedre byrum og nye oplevelser med udgangspunkt i områdets særlige kvaliteter: Den historiske bymidte, den rå industrihavn og den trygge og rolige Nakskov Fjord.
Nøgleord
Kontakter
Tim JeppesenProgramdirektør for Nakskov 2030
Tlf:40 89 41 24Billeder

Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune