Borgmester: Vi kan stadig holde styr på COVID-19 lokalt, hvis vi strammer op
”De mange nye udbrud viser med al tydelighed, at vi ikke kan tillade os at læne os tilbage. Tværtimod er det nu tid til, at vi i fællesskab strammer gevaldigt op, så vi kan holde situationen under kontrol. Indtil videre er vi lykkedes med at holde COVID-19 nogenlunde nede her på Lolland, men smitten kommer tættere og tættere på, og vi har de sidste uger set flere lokale eksempler på, hvor hurtigt det kan gå den forkerte vej. Det skal vi for alt i verden forsøge at undgå. Også selvom det betyder, at vi i en lang periode endnu er nødt til at leve sammen på en anden måde og vænne os til nye forholdsregler. Det er ganske enkelt helt afgørende for, at vi trods alt kan fortsætte med at holde samfundet så åbent som muligt og for, at vi sammen kan komme godt ud på den anden side. Og det tror jeg på, at vi kan,” pointerer Holger Schou Rasmussen.
Lige nu er der en tendens til flere smittetilfælde blandt unge og de steder, hvor unge færdes. I Lolland Kommune har der for eksempel de seneste uger været smittede i både folkeskoler og på gymnasiet, hvilket har ført til midlertidige hjemsendelser og nedlukninger. Borgmesteren har derfor en særlig appel til de unge:
”Vi kan se, at de unge overordnet er rigtig gode til at følge anbefalinger og restriktioner i skoletiden, og det skal de have stor ros for. I fritiden er det sværere. Jeg forstår fuldt ud, at det kan være hårdt at undvære den tætte kontakt til vennerne og at give afkald på fester og andre sociale aktiviteter. Vi lider alle – unge som ældre – afsavn i den her tid. Jeg er da også sikker på, at de fleste unge tager situationen alvorligt og gør deres bedste for at undgå smitte. De skal i hvert fald forstå, at de har et væsentligt medansvar, og at de kan gøre en stor forskel ved at holde afstand og undgå at mødes med for mange og for eksempel i stedet gøre brug af mulighederne for at mødes digitalt. De har jo også en interesse i, at vi fortsat kan holde åbent for skoler, uddannelsesinstitutioner og fritidslivet,” siger han.
Ansvaret for at undgå lokal smittespredning er i høj grad også et kommunalt ansvar. I Lolland Kommune bliver der derfor i vid omfang arbejdet ud fra et forsigtighedsprincip, hvor det er bedre at være lidt for tilbageholdende end at åbne for meget for tidligt. Det betyder for eksempel, at kommunens planer om en gradvis åbning af de ældres dagtilbud i uge 45 nu er blevet rykket til tidligst starten af januar på grund af smittestigningen. Lolland Kommune er meget opmærksom på, at de ældre savner at komme i dagtilbud, men med de høje smittetal er en genåbning på nuværende tidspunkt for stor en risiko at tage.
Derudover følger Lolland Kommune naturligvis regeringens retningslinjer og restriktioner.
Blandt de nye tiltag fra regeringen er kravet om at bære mundbind eller visir, når man færdes indendørs offentlige steder. I Lolland Kommune betyder det, at borgere og medarbejdere nu skal bære mundbind eller visir, når de for eksempel bevæger sig rundt på sundhedscentrene, Bibliotek og Borgerservice og i Jobcentrets fællesarealer. Lolland Kommune er nu i fuld gang med at udarbejde mere nøjagtige retningslinjer for, præcis hvor og hvornår borgere og medarbejdere skal bære mundbind eller visir i kommunens bygninger. Der vil hurtigst muligt blive informeret om retningslinjerne på kommunens hjemmeside, ligesom der vil blive skiltet på de bygninger, det drejer sig om.
Nøgleord
Kontakter
Holger Schou RasmussenBorgmester
Tlf:23 24 91 80Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Teatermagi ruller ind på Maribo Torv: Det Kongelige Teaters Postyrium gæster Lolland1.5.2025 09:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Børn i Lolland Kommune kan glæde sig til en ganske særlig kulturoplevelse, når Det Kongelige Teaters rullende børneunivers, Postyrium, kommer til Maribo Torv. I dagene 6.-10. maj får alle børn og deres voksne mulighed for at prøve kræfter med teatertrylleriets verden, når Postyrium løfter scenetæppet for alt det forunderlige og sjove, teatret kan. Det er gratis at være med.
Tre kommuner med fælles forslag: Byg krigsskibe på Lolland26.4.2025 09:41:22 CEST | Pressemeddelelse
Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner foreslår i fællesskab, at en del af Forsvarets kommende skibsproduktion placeres i Rødbyhavn, hvor der i forvejen er store fabriks- og havnefaciliteter klar til brug om få år.
Turbåden Anemonen er klar til to nye sæsoner22.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forpagtningsaftale er på plads. Fra 1. maj overtager Niels Skadborg og Christian Pedersen ansvaret for at drive turbåden Anemonen med rundture og chartreture i Naturpark Maribosøerne – nærmere bestemt på Søndersø centralt i Maribo.
Kjær & Lassen vinder hovedentreprisen på Havnebygningen i Nakskov10.4.2025 09:32:09 CEST | Pressemeddelelse
Efter en udbudsrunde med fire bydende virksomheder er entreprenørfirmaet Kjær & Lassen blevet valgt som hovedentreprenør på renoveringen af Havnebygningen i Nakskov. Der er givet en tilbudssum på 25,77 millioner kroner, og projektet realiseres som en del af Nakskov 2030-initiativet med støtte fra A.P. Møller Fonden, der har bidraget med godt 50 millioner kroner til renoveringen af Havnebygningen og Honnørkaj.
Ny national industripark bør placeres i Rødbyhavn8.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lolland og Guldborgsund Kommuner står sammen om at foreslå Rødbyhavn som ny national industripark. Det skal bidrage til at imødekomme nationale kapacitetsbehov og samtidig virke som en dynamo for ny vækst og udvikling på Lolland-Falster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum