Regeringen: Dele af EU-udspil vækker bekymring
Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort et forslag til et nyt direktiv om mindsteløn.
Regeringen frygter, at direktivet kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor løn forhandles af arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding. Derfor vil den nu have afklaret, om EU-Kommissionen overhovedet har hjemmel til at fremsætte forslaget, da det fremgår af den bestemmelse i traktaten, Kommissionen anvender, at den ikke kan bruges til at vedtage bestemmelser om lønforhold.
Regeringen vil også have undersøgt, om direktivet på sigt kan risikere at give de lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overenskomst, rettigheder og derved af bagvejen indføre lovbestemt mindsteløn. Også bestemmelsen om, hvilke skridt medlemslandene skal tage, hvis overenskomstdækningen på deres arbejdsmarkedet er under 70 procent, skal afklares nærmere. Det er afgørende for regeringen, at direktivet hverken nu eller på sigt vil medføre regulering, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel.
EU-Kommissionen gør det dog klart i første afsnit, at forslaget ikke forpligter lande som Danmark til at indføre en lovbestemt mindsteløn eller til at almengøre overenskomster.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
”Vi anerkender selvfølgelig, at EU-Kommissionen gerne vil sikre, at alle europæere får en ordentlig løn, de kan leve af, når de arbejder fuld tid – både af hensyn til den enkelte og for at sikre fair konkurrence mellem landene. Det er vi helt enige i er nødvendigt.Men der skal ikke herske tvivl om, at regeringen er lodret imod enhver regulering, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel – direkte eller indirekte. Vi vil ikke ændre den danske model, hvor det er parterne, der forhandler lønnen uden politisk indblanding. Sådan skal det fortsat være i Danmark. Vi er bekymrede for, hvad et direktiv kan få af betydning – også indirekte – for vores model. Derfor vil vi nu – i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter – nærstudere forslaget og dets de mulige konsekvenser for vores model. Her vil vi selvfølgelig også have fokus på hjemmelsgrundlaget, nærhedsprincippet og EU-Domstolens mulige rolle. Vi vil også bede Rådets juridiske tjeneste om at se på det. Det er et område, hvor der ikke skal være usikkerhed eller tvivl, for vi skal selvfølgelig sikre, at vores arbejdsmarkedsmodel kan bestå.”
Kontakt: Beskæftigelsesministeriets presseenhed: 51 23 28 30.
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Bedre hjælp til forældre i sorg eller med indlagte spædbørn9.5.2025 13:41:54 CEST | Pressemeddelelse
Nye regler for ret til fravær og dagpenge skal give større sikkerhed for forældre, der har mistet et barn eller har nyfødte, der er indlagt eller er hjemsendt fra hospitalet til behandling hjemme i vante omgivelser.
Bedre sikkerhedsnet og barselsregler for selvstændige30.4.2025 10:54:19 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal i Folketinget har vedtaget at udvide retten til dagpenge for nystartede iværksættere. Dermed bliver det i fremtiden lidt mere økonomisk trygt at tage springet ud i iværksætteri. Samtidig blev det vedtaget, at selvstændige fremover kan løse opgaver i op til 3,5 timer om ugen i deres virksomhed, når de er på barsel, uden at de bliver modregnet i barselsdagpengene.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for februar 202524.4.2025 08:57:52 CEST | Pressemeddelelse
I februar 2025 var der 3.046.600 lønmodtagere i job. Det er 2.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden februar 2024 er der dermed samlet set kommet 33.100 nye beskæftigede til.
Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet9.4.2025 12:35:21 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt politisk flertal har i dag indgået aftale om en historisk forenkling af beskæftigelsessystemet, der afskaffer jobcenterregimet skabt fra Christiansborg med alt for mange krav og regler for både kommuner og borgere. Aftalen fjerner ca. 500.000 samtaler og skaber rammerne for en mere værdig indsats, der giver bedre mening for den enkelte borger.
Invitation til doorstep om en reform af beskæftigelsesindsatsen9.4.2025 11:18:04 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om en ny beskæftigelsesindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum