Bred politisk aftale sikrer betydelig mere kabellægning af højspændingsledninger
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er enige om at ændre udmøntningen af puljen til kabellægning af den del af højspændingsnettet, der betegnes 132-150 kV, så der sikres mest mulig kabellægning for pengene.
Aftalen betyder, at der kan kabellægges op mod 40 pct. mere af de eksisterende 132-150 kV-luftledninger for de samme midler.
Dagens aftale betyder også, at naboerne til nye 400 kV-net får samme vilkår om øget kabellægning, som man politisk lovede borgerne i de kommuner i Syd- og Vestjylland, der berøres af en ny 400 kV-forbindelse. Konkret betyder det teknisk mulig kabellægning af nye 400 kV-net og fuld kabellægning af nærliggende 132-150 kV-luftledninger, dvs. kabellægning af det teknisk mulige.
”Den grønne omstilling og elektrificeringen af samfundet medfører et øget behov for ny infrastruktur og flere højspændingsledninger. Men med den nye aftale sikrer vi betydelig mere kabellægning og altså færre gener i landskabet. På den måde understøtter vi, at den kommende udbygning af elnettet bliver så skånsom som mulig for borgerne og naturen, siger klimaminister Dan Jørgensen.
Puljen forventes at række til at kabellægge ca. 550 km af de eksisterende 132-150 kV-luftledninger forventeligt frem til 2030. Med puljen og den besluttede kabellægning i Syd- og Vestjylland på 243 km svarer det til at kabellægge ca. halvdelen af de knap 1.700 km 132-150 kV-luftledninger i Danmark.
Energinet har i dag offentliggjort et nyt planarbejde 2020 for de langsigtede udviklingsbehov i el- og gasnettet frem mod 2040, som bl.a. anviser forslag til mulige netudbygninger. Planarbejdet kan findes på Energinets hjemmeside Planarbejde2020
Udtalelser fra partierne
Carsten Kissmeyer fra Venstre:
”Vores grønne ambitioner øger behovet for elektrificering i alle dele samfundet. For Venstre er det vigtigt, at den grønne omstilling sker med respekt for borgernes penge og til mindst mulig gene lokalt. Derfor er vi i Venstre glade for, at vi med aftalen får flest mulige højspændingsledninger i jorden for pengene. Det er til gavn for både samfundsøkonomien, forsyningssikkerheden og borgerne.”
Ruben Kidde fra Radikale Venstre:
”Det er en fornuftig aftale, som medvirker til, at antallet af luftledninger i Danmark reduceres. Når vi lægger flere kabler i jorden, så bidrager vi til, at den udbygning med el-infratruktur, som jo er en forudsætning for den grønne omstilling, bliver så skånsom som mulig for borgere og natur.”
Signe Munk fra Socialistisk Folkeparti:
”For SF har det vigtigt, at vi udbygger elnettet så skånsomt som muligt for natur og mennesker. Samtidig har det været væsentlig for os, at infrastrukturen er klar til de store mængder grøn strøm, som vi skal have ind i vores system i de kommende år”.
Mona Juul fra Konservative:
”Vi kommer til at se den grønne omstilling i landskabet, men for os er det vigtigt, at vi minimerer generne, så den grønne omstilling bliver så skånsom som mulig – for naturen og alle der bor og elsker at være i den. Det gør vi med mere kabellægning, og derfor er konservative godt tilfredse med aftalen.”
Fakta
Partierne er enige om følgende nye retningslinjer:
- Nye 400 kV-forbindelser kabellægges fremover i det omfang, at det er teknisk muligt.
- Puljen til kabellægning på ca. 2,5 mia. kr., der blev aftalt med PSO-aftalen i 2016, anvendes til at kabellægge eksisterende 132-150 kV-luftledninger i takt med, at de står overfor gennemgribende reinvesteringer samt 132-150 kV-luftledninger i nærhed til nye 400 kV-luftledninger.
- Nye 132-150 kV-net kabellægges som hidtil, ligesom de tre udestående forskønnelsesprojekter af eksisterende 400 kV-luftledninger gennemføres, som besluttet i 2009.
- Senest i 2025 tager aftaleparterne stilling til, om der skal gennemføres mere kabellægning af eksisterende 132-150 kV-luftledninger, når puljen er opbrugt forventeligt i 2030.
Nøgleord
Kontakter
Presserådgiver Lasse Bendtsen, M:41723884, lasab@kefm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Ny politisk aftale om grøn strøm fra havvindmøller bidrager til et grønnere og mere sikkert Danmark19.5.2025 16:08:41 CEST | Pressemeddelelse
I en usikker verden skal Danmark og Europa producere mere grøn energi selv. Det baner en bred politisk aftale vejen for med rammerne for nye udbud af havvindmølleparker, der potentielt kan levere strøm til tre millioner husstande.
Klimahandling: Stor interesse for at fange og lagre dansk CO216.5.2025 10:05:42 CEST | Pressemeddelelse
Hele 16 projekter har meldt interesse i at kunne søge puljen for CO2-fangst og lagring, og 10 af dem kunne gå videre. De 10 projekter er nu udvalgt og kan søge om de knap 29 milliarder kroner, der er i puljen. Det skal omsættes til CO2-reduktioner og sikre et vigtigt bidrag til klimamålet for 2030.
Bred aftale sikrer forbrugerne bedre mod svindlere i elbranchen9.5.2025 07:02:15 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver tryggere for danskerne at købe strøm. En bred politisk aftale sætter nu ind mod brodne kar i elbranchen og gør markedet mere troværdigt og gennemsigtigt.
København: Ministre og ledere fra hele verden sætter retningen for COP308.5.2025 15:17:39 CEST | Pressemeddelelse
Ministre og ledere har i to dage været samlet i København for at drøfte løsninger på klimakrisen frem mod COP30 i Belém i november 2025.
Ungeklimarådet har fået syv nye medlemmer2.5.2025 12:26:04 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med resten af Ungeklimarådet skal de syv nye medlemmer af Ungeklimarådet rådgive og udvikle anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsministeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum