Hæklede organer kalder smilet frem

De hæklede organer opstod egentlig lidt tilfældigt. Sygeplejersken Gitte Marie Stendys er kendt på sin afdeling som hende, der hækler alt muligt forskelligt. Og en dag spurgte en karkirurg, om hun ikke kunne hækle en hovedpulsåre? Det var ment som en spøg, men Gitte Marie Stendys fulgte spøgen helt til dørs og fandt anatomibogen frem. Efter et par forsøg hoppede en hovedpulsåre af hæklenålen, og den blev selvfølgelig foræret til karkirurgen, så den kunne pynte på hans kontor.
Og siden tog det fart. Opfordringerne og udfordringerne væltede ind. En kvinde ville gerne have et hæklet hjerte til sin bror, der holdt fest for at fejre, at det var 25 år siden, han havde fået en hjertetransplantation. En mor ville gerne forære en bugspytkirtel til sin datter, der er sygeplejerske og har type 1 diabetes. Og sådan blev det ved organ for organ.
Det, der begyndte for sjov, har siden vist sig at være gavnligt til at bryde tabuer om sygdomme. ”Jeg har opdaget, at det er nemmere at tale om sygdom, når man sidder med et hæklet organ. Det er som om, humoren tager lidt af det farlige ud af det, der er svært at snakke om. Jeg har for eksempel hæklet en analprolaps, og den har virkelig taget kegler! Folk synes, det er SÅ skørt. Men meningen er jo netop, at man kommer til at snakke om det – på en elegant måde, hvis du spørger mig,” forklarer Gitte Marie Stendys, der også har hæklet en særlig blæreoperation til en børnelæge, som bruger den til at tale operationen igennem med overfor forældrene.
Med anatomibogen foran sig har Gitte Marie Stendys hæklet sig gennem organ for organ, og 18 af opskrifterne er nu samlet i Hæklet anatomi, så andre hæklere også kan komme i gang med at hækle organer. Og det kan der jo være mange grunde til at gøre. Det er en fremragende måde at få bedre styr på anatomien for dem, der arbejder professionelt med det. Det kan også være, man har lyst til at give en helt særlig gave til den, der lige er blevet psykolog, læge, sygeplejerske eller noget helt fjerde?
En ting er helt sikkert: det, der begyndte som en nørdet hobby, har vist sig at kunne noget. De bløde, hæklede organer får smilet frem. Det er en ny og humoristisk måde at lære nyt om sygdom og sundhed og baner måske vej for at tale om noget af det, der kan være svært at tale om. Det har Gitte Marie Stendys erfaret via de mange fortællinger, hun har fået fra sine følgere på Facebook og Instagram.
Fakta om bogen:
Titel: Hæklet anatomi
Forfatter: Gitte Marie Stendys
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740665802
Sidetal: 120
Vejl. pris: 199,95 kr.
Udgivelsesdato: 29. oktober 2020
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ny satirisk roman af Halle Butler8.5.2025 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Halle Butlers satiriske samtidsroman Banalt mareridt om den kultur og verdensopfattelse, der præger det moderne samfund og nutidens mennesker, udkommer nu på dansk i oversættelse af Sigrid Adamsson.
Ali Smith skriver om en nær fremtid fuld af frygt30.4.2025 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste kronikører af verdens politiske tilstand i sine romaner. GLIF er fortællingen om et England i en nær fremtid, hvor overvågning, mistro og politisk ekstremisme har fået overtaget og skabt et samfund, der måske ikke er så svært at forestille sig verdens nuværende tilstand taget i betragtning.
Ditte Larsen forener museumsbesøg og håndarbejde24.4.2025 09:40:31 CEST | Pressemeddelelse
Når strikdesigner Ditte Larsen ser på kunstværker, kan hun ikke lade være med at lade sig inspirere af farver og motiver, som hun omsætter til vidunderligt kunsthåndværk i form af broderi og strik. I Fynbomalerne på pindene har hun ladet sig inspirere af seks af de anerkendte fynbomalere samt arkitekturen og interiøret på to af de museer, der i dag huser malerierne.
Morten DD begejstres over naturen alle årets dage8.4.2025 11:09:15 CEST | Pressemeddelelse
Morten DD Hansen er landskendt for sin store begejstring for den vilde natur. I bogen 365 dage i naturen på Mols inviterer han alle med ud i den danske natur hver dag året rundt og fortæller med ord og billeder om alt fra drikfældige natsværmere til stålorme og rødstjert.
Paula Hawkins er tilbage24.3.2025 12:45:41 CET | Pressemeddelelse
Da Paula Hawkins debuterede som skønlitterær forfatter med Kvinden i toget gik det ikke ubemærket hen. Den blev en international bestseller og udkom på over 50 sprog. Nu udkommer hendes anmelderroste spændingsroman fra 2024 – Den blå time – på dansk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum