Andels bestyrelse på plads

På det seneste repræsentantskabsmøde i Andel blev der gennemført valg til selskabets bestyrelse. To bestyrelsesposter og to suppleantposter blev besat.
Formand Jens Stenbæk blev genvalgt og Trine Engel opnåede valg til den anden ledige post i Andels bestyrelse.
Trine Engel er bosiddende i Roskilde og har siddet i Andels repræsentantskab i to år. Trine Engel er afdelingschef på DTU og uddannet energiingeniør med kompetencer indenfor energipolitik, organisationsudvikling og virksomhedsøkonomi. Før hun kom til DTU, har hun i ni år arbejdet som blandt andet ingeniør, projekt- og personaleleder indenfor udvikling, drift og vedligehold af elforsyningsnet i Ørsted og SEAS-NVE.
På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig, hvor Jens Stenbæk blev genvalgt til bestyrelsesformand og Jacob Tetzlaff blev genvalgt som næstformænd.
Jens Stenbæk glæder sig til at fortsætte arbejdet som bestyrelsesformand:
”Jeg glæder mig over genvalget og det fortsatte samarbejde med ledelse, bestyrelse og repræsentantskabet. Vi har en stor og vigtig opgave foran os. Vi skal være ambitiøse, når det gælder vores andel i den fremtidige grønne omstilling og tage ansvar for at skabe en bæredygtig fremtid. Vi er en del af løsningen, når regionale og nationale klimamål skal realiseres”.
Bestyrelsen tæller følgende medlemmer:
- Jens Stenbæk, Bestyrelsesformand
- Jacob Tetzlaff, Næstformand
- Niels Nicolaisen, Bestyrelsesmedlem
- Lars Bo Petersen, Bestyrelsesmedlem
- Trine Engel, Bestyrelsesmedlem
- Gina Øbakke, Bestyrelsesmedlem
- Kjetil Engel Kræmer, Bestyrelsesmedlem
- Helle Lundsgaard, Bestyrelsesmedlem
- Bitten Buhr Müller, Bestyrelsesmedlem
- Svend Müller, Bestyrelsesmedlem
- Bart Gyldenløve Roetink, Bestyrelsesmedlem
- Connie Flade, Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem
- Flemming Hardsner, Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem
- Kirsten Juul, Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem
- Anne Pontoppidan Thyssen, Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem
Læs mere om bestyrelsen her https://www.seas-nve.dk/koncernen/om/bestyrelse
Billeder
Information om Andel
Vi har alle en andel i energien
Andel er et andelsselskab, der bygger og tror på, at det bedste samfund er et samfund med muligheder for alle. Lige muligheder for at lade elbilen og gå online. En velfungerende vital infrastruktur skaber sammenhæng og sammenhold. Et stærkt sammenhold kræver stærke forbindelser. Vi er afhængige af at være forbundet med hinanden – elektrisk og digitalt – og vi er hinandens bedste forbindelse.
I Andel vil vi være hinandens bedste forbindelse, og vi tager ansvar for at skabe en fælles fremtid – for vores kunder, vores andelshavere og vores omverden. Andel har 2,8 millioner kundeforhold og via vores datterselskaber, Clever, Energi Danmark, Fibia og SEAS-NVE, giver vi dig markedets bedste energiløsninger og den skarpeste kunderådgivning. Vi en del af en ambitiøs grøn omstilling, når vi investerer i havvindmøller, ladeinfrastruktur og visionære energiløsninger. Andel har hovedsæde i Svinninge og primære lokationer i Ballerup, Haslev og Virum. Koncernen har 1.700 ansatte og omsatte i 2019 for 6.902 mio. kr.
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
F.C. København og Andel går sammen om at levere mere energi til dansk kvindefodbold18.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel, Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern, indtager fronten på spillertrøjen for F.C. Københavns løvinder i en 5-årig aftale. Målet er at skærpe fokus på dansk kvindefodbold og forbedre mulighederne for piger og kvinder indenfor fodbold.
Parken og Andel i banebrydende energipartnerskab18.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Andel og F.C. København indgår i dag et strategisk, nytænkende energipartnerskab med fokus på den grønne omstilling af Danmarks nationalstadion.
Stort antal kandidater klar til at engagere sig i den grønne omstilling31.1.2025 12:31:12 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at engagere sig i energi- og fiberkoncernen Andels repræsentantskab er stor. Når andelshaverne i Kalundborg, Lolland og Næstved kommuner snart skal til stemmeurnerne, bliver det nemlig med et stort antal kandidater at vælge imellem.
Nu kan du stille op til Andels repræsentantskab3.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at forme fremtidens grønne omstilling og påvirke retningen for Andel – Danmarks førende andelsejede energi- og fibernetkoncern? Fra den 3. januar til 28. januar kl. 12 er der mulighed for at stille op til repræsentantskabsvalget i kommunerne Kalundborg, Lolland og Næstved. Tilmelding sker via andel.dk/stilop.
Lokale ildsjæle modtager Andel-pris for enestående indsatser i Kalvehave og Svebølle20.11.2024 07:04:29 CET | Pressemeddelelse
Andels ildsjælepris går i år til Stina Fussing og Pernille Cauchi, der hædres for henholdsvis at bevare lokale indkøbsmuligheder i Kalvehave og udbrede kendskabet til biodiversitet og permakultur i Svebølle. Det er niende år i træk, at energi- og fiberkoncernen uddeler prisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum