Københavnske borgmestre i opråb til regering og Folketinget
6.10.2020 13:17:00 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Turismeerhvervene i København styrtbløder. Fra marts til august i år faldt omsætningen i turismebranchen i København 76 procent. Det svarer til et omsætningstab på 16,5 milliarder kroner. Og krisen fortsætter ind i efteråret, hvor tre ud af fire overnatninger er forsvundet på byens hoteller. I Danmark som helhed er der omvendt fremgang på bookede feriehuse på 24 procent i september og 29 procent i oktober.
Det får Socialdemokratiet og Venstre på Københavns Rådhus til at sende en fælles opfordring til deres partifæller på Christiansborg i regeringen og Folketing: Hovedstadsområdet og København skal prioriteres i forbindelse med forhandlingerne om en genstartspulje til eksporterhverv oven på corona.
Forhandlingerne om i alt 485 millioner kroner foregår i disse dage i Erhvervsministeriet.
"Vi har efterhånden vænnet os til, at det går fremad i København og at vi trækker en stor del af væksten i Danmark. Men lige nu er det København og hovedstadsområdet, der i særklasse er i knæ på grund af corona-pandemien. De internationale turister bliver væk, og det har ramt hoteller, taxabranche, rejsebureauer, lufthavn, Tivoli og restauranter hos os uhørt hårdt og kostet mange arbejdspladser. Denne gang skal regering og folketing tilgodese hovedstaden og hjælpe vores erhvervsliv på fode," siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S).
Fra februar og frem til juli betød nedlukningen af samfundet, at der på landsplan gik ca. 42.400 jobs tabt, heraf ca. 23.400 jobs i Region Hovedstaden og ca. 14.100 jobs i København. Over halvdelen af de tabte jobs er altså forsvundet i hovedstadsregionen.
"Det er på høje tid, at regering og folketing erkender den kæmpe betydning, som hovedstaden har som vækstmotor for hele Danmark. Kun ved at sikre det københavnske erhvervsliv får resten af landet det nødvendige boost ud af coronakrisen. Især må det københavnske turismeerhverv ikke længere lades i stikken. Vi har set en slingrekurs, eksempelvis en fastholdelse af den mærkelige 6-dagsregel, alt for længe. Der skal sættes penge af til en samlet plan for hovedstadens turisme, genetablering af vigtige flyruter, og der skal generelt flere midler til at skaffe turisterne tilbage, så vi igen kan få vækst hos bl.a. hoteller, restauranter og serviceerhverv," siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
Fakta
- Turismeerhvervet og herunder oplevelsesbranchen, restaurationerne og kulturlivet i hovedstaden er ekstraordinært hårdt presset. I perioden marts til august er omsætningen alene i turismebranchen faldet med 76 pct. Det svarer til et omsætningstab på 16,5 milliarder kroner.
- Til gengæld ses der i hele Danmark i september og oktober en fremgang på bookede feriehuse på hhv. 24 pct. og 29 pct. Belægningen på overnatningssteder i København falder derimod med 71 pct. og 76 pct.
- Udenfor krisetider skaber hovedstadens turisme 40 pct. af omsætningen, jobskabelsen og skatteindtægterne fra turisme i Danmark.
- På landsplan er ca. 42.400 jobs gået tabt fra februar til juli, heraf er 23.400 jobs i Region Hovedstaden og ca. 14.100 jobs i København. Over halvdelen af de tabte jobs har altså været i hovedstadsregionen.
- Antallet af ledige er steget markant i København fra februar og frem. I august var der knap 21.900 ledige, hvilket er 5.900 flere ledige end i februar. Ledigheden toppede i maj, hvor der var 25.000 ledige i København, hvilket er det højeste antal siden ledighedsstatistikkens begyndelse i 2008.
For yderligere kommentarer
Overborgmester Frank Jensen (S), via pressechef Rikke Egelund, 3147 9497
Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V), via pressechef Claus Bøggild, 2282 8437
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Nu kan udviklingen af hundredvis af boliger og erhverv i Valby gå i gang31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sælger en større grund ved København Syd station til Skanska. Dermed kan udviklingen af op mod 270 boliger, 130 plejeboliger og erhverv nu gå i gang.
Nu sker det: Københavns buslinjer overgår til 100 procent el29.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag sætter Københavns Kommune strøm til buslinje 19 og 5C. Dermed kører samtlige buslinjer i København nu på el. Overgangen markerer en vigtig milepæl i arbejdet for at gøre hovedstaden grønnere.
København styrker båndet til Kyiv: Forlænger og udvider venskabsbyaftale27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I 2023 indgik Københavns Kommune og Kyiv en treårig venskabsbyaftale. Nu har de to hovedstæder besluttet at forlænge aftalen med fem år. Samtidig udvides samarbejdet med et nyt fokus på beredskab og samfundssikkerhed.
Ny rapport viser stort potentiale: Så mange kunne træde direkte ind på arbejdsmarkedet i København17.3.2026 10:11:50 CET | Pressemeddelelse
Mens hver femte ledige stilling i hovedstaden ikke bliver besat med den ønskede kompetence, er der lige på den anden side af Øresund i Region Skåne 52.000 ledige. En ny rapport kortlægger nu blandt andet muligheden for at få ledige svenskere i job i København.
Høje boligpriser dæmper tilflytningen til København: Så meget forventes hovedstaden at vokse frem mod 20606.3.2026 12:22:57 CET | Pressemeddelelse
København vokser fortsat – men ikke så hurtigt som tidligere. Det fremgår af Københavns Kommunes nye befolkningsprognose, der viser, at hovedstaden voksede med 4.550 borgere sidste år – omtrent 3.000 færre end i 2024. Den lavere befolkningsvækst hænger blandt andet sammen med, at mange unge ikke længere har råd til at flytte til byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum