Demonstration foran Arbejdsretten om Femern-byggeri
Det handler om arbejdsforholdene på Danmarkshistoriens største offentlige anlægsbyggeri, når en fagligt aktive byggefolk i dag møder talstærkt op foran Arbejdsretten i København for at demonstrere mod byggearbejdet på Femern Bælt.
Byggefolkene, der er organiseret i fagforbundene under BAT-kartellet, demonstrerer for at gøre opmærksom på den sag, BAT lige nu kører mod konsortiet FBC, der lægger de første grundsten til det store anlægsarbejde mellem Danmark og Tyskland. Det hollandske konsortium nægter at indgå overenskomst for det igangværende byggeri på Femern.
BAT-forbundene indledte i februar en forhandling med FBC om en overenskomst, som FBC dog valgte at trække sig fra i maj måned. Anlægsarbejdet har derfor nu kørt i tre måneder uden overenskomst. FBC driver byggeriet med en ordning, hvor der arbejdes 28 dage i træk i 12-timers vagter uden et eneste fridøgn. Da der ikke er indgået en overenskomst, har BAT’s medlemsforbund sendt 1. konfliktvarsel overfor FBC. Desuden har forbundene sendt overenskomstkrav til alle de underentreprenører til FBC, der fremgår af RUT-Registret. Ingen af disse ønsker at indgå overenskomst.
FBC og BAT har i dag den 28. september en sag for Arbejdsretten, der handler om, at FBC hævder, at de ikke er den rette part at rette konfliktvarslet og overenskomstkravet imod, fordi FBC alene er et ”administrationsselskab” uden ansatte.
”Det er fuldstændig uacceptabelt, at Danmarks pt. største anlægsarbejde for den danske stat bliver gennemført af et konsortium, der nægter at indgå overenskomst. Vi er dybt bekymrede over, at FBC ikke vil indgå en fælles aftale om ordentlige arbejdsforhold for de mange arbejder på anlægsarbejdet. Det er ikke alene bekymrende for de konkrete arbejdere, der på den måde mister sikring af løn og arbejdsforhold. Men det er også et stort hul under vandlinjen når man ser på, hvad det har af betydning for vores samfund, hvis der på den måde bliver accepteret, at offentlige midler bliver brugt uden sikkerhed for, at aftalesystemet og den danske model er overholdt,” siger Claus von Elling, der er formand for 3F Byggegruppen.
Fakta:
Mandag den 28. september fra kl. 13.30 afholder forbundene i BAT en fælles demonstration foran Arbejdsretten, Sankt Annæ Plads 5
Der vil være taler fra flere af de relevante parter: Gruppeformand for 3F Byggegruppen, Claus von Elling, næstformand i FH Morten Skov Christensen, næstformand 3F Lolland Bjarne Jensen og formand for FPU, Thilde Waast.
Af hensyn til Corona vil der blive holdt afstand og deltagerne bærer maske foran Arbejdsretten.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger om demonstrationen mandag kl. 13.30, kontakt Bjarne Jensen, Næstformand for 3F Lolland på mobil: 2121 5038
Claus von Elling på 2096 2185
politisk konsulent Eva Åkerman på 2210 1725.
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Skuffende reform9.4.2025 13:19:45 CEST | Pressemeddelelse
Uforståeligt, at a-kassernes rolle ikke styrkes og offentlige millionbesparelser dermed sløjfes
3F anbefaler et klart ja til OK2525.3.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Afstemningen om OK25-aftalerne sættes i gang i dag
3F foreslår et bedre og mere effektivt entreprenørstop (rettet i underrubrik)25.3.2025 13:29:24 CET | Pressemeddelelse
Det er et godt skridt i den rigtige retning, men der brug for endnu skrappere regler mod social dumping og arbejdskriminalitet, siger 3F’s forbundssekretærer Lene Krabbe Dahl og Søren Heisel.
3F foreslår et bedre og mere effektivt entreprenørstop25.3.2025 13:12:26 CET | Pressemeddelelse
Det er et godt skridt i den rigtigt, men der brug for endnu skrappere regler mod social dumping og arbejdskriminalitet, siger 3F’s forbundssekretærer Lene Krabbe Dahl og Søren Heisel.
Ny overenskomst skal få flere unge ind i hotel- og restaurationsbranchen7.3.2025 10:04:44 CET | Pressemeddelelse
3F Privat Service, Hotel og Restauration har aftalt ny overenskomst med Dansk Erhverv og HORESTA for hotel- og restaurationsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum