Lidl åbner sin anden butik i Greve: Butikschef glæder sig til at byde velkommen

Der er i disse dage stor aktivitet på den gamle Tjørnelygrund i Greve. På parkeringspladsen er Lidls skilt allerede synligt for nysgerrige naboer, og åbningen af den nye butik på Lillevangsvej 48 nærmer sig.
”Vi glæder os rigtig meget til at åbne vores anden butik her i Greve. Vi har fået sammensat et superstærkt team, som vil gøre alt for, at vores kunder får en fantastisk indkøbsoplevelse. Der vil være gode tilbud hele åbningsugen, og vi har fyldt lageret ekstra godt op, så ingen går forgæves. Butikken byder på masser af danske varer, økologi og spændende produkter fra lokale og internationale leverandører. Jeg er virkelig begejstret for vores nye butik. Det håber jeg også, kunderne kan mærke, når vi ses til nyåbningen”, lyder det fra butikschef, Tobias Astrup Juel-Jacobsen, i den nye Lidl-butik.
Tobias har siden marts været igennem en grundig indarbejdning som butikschef hos kollegerne i Lidl-butikken i Solrød. Selvom det er første gang, at Tobias skal være med til at åbne en ny Lidl-butik, kommer han med mange års butikserfaring, hvor han blandt andet tidligere har været fem år som forretningschef hos Q8. Dagligdagen hos Lidl er dog meget anderledes, og Tobias har derfor været glad for, at man i Lidl prioriterer uddannelse og indarbejdning højt. Tobias kommer med teoretisk og faglig ballast, da han besidder en merkonomuddannelse med speciale i ledelse.
”For at vi alle kan præstere bedst, kræver det, at mine medarbejdere og jeg trives i dagligdagen. Jeg er glad for, at vi i Lidl sætter sammenhold højt, og at medarbejderne er den vigtigste ressource i bestræbelserne på at lykkes. Det giver tryghed i dagligdagen, at arbejdsgangene i butikken er velkendte og gennemtestede”, siger Tobias Astrup Juel-Jacobsen, og fortsætter:
”Vi kommer til at åbne butikken under sikre forholdsregler. Det er alfa og omega, at vi skaber en god og sikker indkøbsoplevelse for kunderne. Vi følger selvfølgelig myndighedernes anbefalinger i forhold til den aktuelle corona-situation og tager samme foranstaltninger som i vores andre Lidl-butikker”.
Gode parkeringsforhold og stort salgsareal
Butikken er Lidl-butik nummer 131 i Danmark og byder på et salgsareal på ca. 846 m2. Kunderne får gode parkeringshold med hele 62 gratis parkeringspladser. Foruden Regional Director i Lidl, Niclas Kjellman, deltager også Borgmester i Greve Kommune, Pernille Backmann (V).
Chief Property Management Officer i Lidl, Mads T. Nielsen, er glad for at åbne den nye butik i Greve:
”Der skal som altid lyde en stor tak til vores entreprenør, der har bygget den flotte butik, og til Greve Kommune for supergodt samarbejde. Og en særlig tak til butikschef, Tobias Astrup Juel-Jacobsen, og hans team af dygtige Lidl-medarbejdere, som har arbejdet hårdt i forbindelse med åbningen af den nye butik her i Greve”.
Om selve butikken fortæller Mads T. Nielsen:
”Vi bygger vores butikker ud fra høje standarder, både hvad angår bæredygtighed men også i forhold til tilgængelighed og fremkommelighed i butikken. Jeg er sikker på, at kunderne vil opleve vores nye butik i Greve som en lys og moderne dagligvarebutik, som byder på en afslappet indkøbsatmosfære og et venligt og imødekommende personale”.
Vil du gerne selv gå på opdagelse i den nye Lidl-butik? Så finder du den på Lillevangsvej 48, 2670 Greve, hvor der er åbent mandag-søndag kl. 8-22.
Kontakter
Morten VestbergKommunikationschef
Tlf:+45 5215 9259morten.vestberg@lidl.dkBilleder
Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 163 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.
Lavbundsjorde i fokus i nyt samarbejde mellem Arla og Lidl5.5.2025 10:11:13 CEST | Pressemeddelelse
Arla Foods og Lidl Danmark gør et af hovedpunkterne i Den Grønne Trepart til virkelighed i et nyt samarbejde, der skal hjælpe Arla-landmænd med at udtage kulstofrige lavbundsjorde. Projektet skal belyse, hvordan udtagning af lavbundsjorde kan reducere CO2-udledningen og på sigt gavne natur og biodiversitet.
Efter historisk antal butiksåbninger: Lidl har plantet rekordmange træer i samarbejde med Plant et Træ2.5.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 18 butiksåbninger satte Lidl Danmark rekord i 2024. Det har de nu markeret med sin hidtil største træplantning: 22.000 træer i samarbejde med Plant et Træ. Sidste del af skoven blev plantet d. 1. maj og er fredskov på kommunal jord.
Lidl i ambitiøs digital satsning: Ny scan-selv-løsning giver større kundetilfredshed og mindre svind23.4.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark er i gang med en landsdækkende udrulning af en ny og moderne scan-selv-løsning, der kombinerer effektiv teknologi med nærværende kundeservice, og resultaterne er allerede at se. Det er blevet nemmere og hurtigere for kunderne at handle, samtidig med at svindstatistikken er forbedret, fortæller salgs-, udviklings-og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen.
Lidls nye private label-mærke er landet i butikkerne: Madværket samler flere hundrede hverdagsprodukter fra danske leverandører under ét nyt fælles brand31.3.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Lidls kunder er på indkøb efter danske hverdagsprodukter til gode priser, skal de kigge efter det røde Madværket-logo. Et nyt dansk private label-brand, der samler et bredt udvalg af danskproducerede fødevarer, er nemlig landet i kædens butikker. Lidl vil gøre det nemmere for forbrugerne at vælge og støtte danske lokale producenter, hvilket både bidrager til en bedre forsyningssikkerhed og arbejdspladser i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum