Hjørring Kommune indfører besøgsrestriktioner på alle plejehjem og botilbud for særlig sårbare i kommunen

Hjørring Kommune har i dag modtaget et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at indføre besøgsrestriktioner på samtlige plejehjem og botilbud for særlig sårbare i kommunen.
Styrelsen for Patientsikkerhed begrunder deres påbud med det aktuelle smittetryk i Hjørring Kommune som i en kortere periode har ligget på 13 - 18 nysmittede pr. uge. Samtidig er der "lagt vægt på, at der i Hjørring Kommune pr. den 8. september 2020 er 24,8 smittede borgere pr. 100.000 indbyggere. Desuden er der smitteforekomster spredt i kommunen".
Påbuddet indebærer, at besøg som udgangspunkt skal foregå på udendørsarealer, og at besøg på indendørs arealer ikke kan finde sted, medmindre besøget sker i forbindelse med en kritisk situation eller at den besøgende er den nærmeste pårørende til beboeren.
Påbuddet gælder både fællesarealer og beboernes egen bolig.
Det enkelte plejecenter vil nu gå i gang med at orientere beboere og pårørende om påbuddet.
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at påbuddet indtil videre gælder i 14 dage.
Social- og indenrigsministeriet har givet Hjørring Kommune et tilsvarende påbud, som omfatter en række sociale tilbud med særligt sårbare borgere beliggende i Hjørring Kommune.
Kommunen vil ligeledes tage initiativ til at beboere og pårørende, som er omfattet af påbuddet om besøgsrestriktioner fra Social og Indenrigsministeriet, vil blive orienteret.
Der i dag ikke konstaterede smittede beboere hverken på plejecentre eller i nogle af kommunens botilbud for særligt sårbare borgere.
Begge påbud fra henholdsvis fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Social og Indenrigsministeriet er vedlagt som bilag (Vedhæftet som filer herunder).
Nøgleord
Kontakter
Direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen, Leif Serup på 41 22 30 15
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Ny statuette præsenteres på Naturmødet1.5.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Naturmødet til maj igen samler tusindvis af naturinteresserede i Hirtshals, bliver det med en ny og helt særlig hæder til vinderen af prisen Danmarks Bedste Naturformidling.
ALSANG 2025 – Vi tænder lys i mørket9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj 2025 er det 80 år siden, Danmark blev befriet efter fem mørke år under besættelsen. Det markerer Hjørring Kommune med Alsang 2025 – Frihed, fremtid og fællesskab. En stemningsfuld og historisk aften på Springvandspladsen Hjørring, hvor borgere i alle aldre inviteres til at samles i fællessang og fællesskab for frihed og håb i verden.
Hjørring Kommune ansætter ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen27.3.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjørring Kommune har ansat Anne Christmann Ramsgaard som ny direktør for Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen. Anne kommer fra en stilling som Sundheds- og ældrechef hos Herning Kommune, men er oprindeligt fra Hjørring og ser frem til at vende tilbage til sin hjemby.
Rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje19.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der var godt humør og forår i luften, da Foreningen Løkken Moleleje og Hjørring Kommune den 18. marts kunne holde rejsegilde på De Maritime Huse ved Løkken Moleleje. Det spændende byggeri tager virkelig form nu, og til sommer er man klar til at slå dørene op til Løkkens nye maritime samlingspunkt.
Glade vindere modtog fritids- og idrætslivets priser19.3.2025 10:45:00 CET | Pressemeddelelse
180 mennesker var tirsdag aften samlet til en festlig aften på Vendelbohus, hvor dygtige lokale idrætsudøvere og engagerede frivillige fra fritids- og foreningslivet blev hædret for deres præstationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum