Pårørende i dyb sorg kan hjælpes tidligere
Det er Mette Kjærgaard Nielsen fra Institut for Folkesundhed, der står bag undersøgelsen.
”Vi kan se en gruppe af pårørende, som har øget kontakt til deres egen læge før dødsfaldet. Målt på symptomer på sorg, som intens længsel og savn, overoptagethed af tabet og manglende accept er de dem, der har det sværest. Det er også den gruppe, som har et højere forbrug af medicin. Det vil sige, at vi allerede under patientens sygdomsforløb har kontakt med en gruppe pårørende, der ser ud til at være svært psykisk påvirkede,” fortæller hun.
Pårørende skal opspores tidligere
Resultaterne er netop offentliggjort i British Journal of General Practice.
De pårørendes symptomer på sorg blev målt før patientens død, seks måneder og tre år efter dødsfaldet. I alt kontaktede 1447 pårørende, som er 83 procent af samtlige undersøgte, deres praktiserende læge. Blandt pårørende med konstant højt niveau af sorgsymptomer havde endnu flere (92 procent) kontakt til almen praksis og denne gruppe havde et højere forbrug af antidepressiv og beroligende medicin end de pårørende med konstant lavt niveau af niveau af symptomer på sorg.
Det betyder, at sundhedspersonalet har kontakt og dermed mulighed for at identificere pårørende med behov for støtte allerede tidligt i forløbet.
”Det er relevant at følge op på almen praksis’ rolle over for pårørende med et højt niveau af sorgsymptomer eller anden psykisk belastning. Der er behov for nye undersøgelser til at vise, hvordan en forebyggende indsats bedst gør gavn,” siger Mette Kjærgaard Nielsen.
Bag om resultatet
- Studiet er en befolkningsbaseret kohorteundersøgelse af pårørende i Danmark. 1735 pårørende til patienter med uhelbredelig sygdom har besvaret et spørgeskema. Samtlige patienter fik terminaltilskud på grund af uhelbredelig sygdom med forventet kort levetid. De pårørende besvarede spørgeskemaet på tidspunktet for terminaltilskud, et halvt år og tre år efter patientens dødsfald.
- Studiet er finansieret af Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelse.
- Den videnskabelige artikel kan læses i British Journal of General Practice
Kontakt
Cand. med, postdoc, ekstern lektor Mette Kjærgaard Nielsen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed,
Forskningsenheden for Almen Praksis
Tlf.: 42 57 79 29
Mail: mette.k.nielsen@ph.au.dk
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Psykiatrien i Aarhus opruster med ny sygeplejefaglig professor21.8.2025 14:12:56 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober 2025 tiltræder Rikke Jørgensen stillingen som ny professor i psykiatrisk sygepleje ved Aarhus Universitet. Professoratet løfter især forskningen i interventioner inden for psykotiske lidelser og styrker den sygeplejefaglige indsats til patienterne.
For mange mødre er tiden efter fødslen fyldt med bekymringer og selvbebrejdelse21.8.2025 09:52:28 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at mange mødre er bekymrede og føler sig overvældet efter fødslen. Forskerne håber, at studiet vil give anledning til bedre samtaler mellem mødre og sundhedspersonalet.
'Mavens hjerne' er på overarbejde, når vi har det skidt12.8.2025 14:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har opdaget en sammenhæng mellem mavens rytme og psykisk velbefindende, der kan ændre måden, vi diagnosticerer og behandler mentale lidelser på. Måske kan din mave fortælle, om du er på vej ned med stress.
Forskere finder nøglen til cellers rengøringssystem7.8.2025 11:44:48 CEST | Pressemeddelelse
Alle vores celler har et indbygget oprydningssystem, kaldet autofagi, som nedbryder og genbruger uønskede materialer. Nu har forskere fra Aarhus Universitet identificeret en vigtig "kontakt", der regulerer processen. Et gennembrud, der kan bane vejen for at forebygge og på sigt behandle sygdomme som demens, ALS og kræft.
Forskere afliver fordom: Arvelighed forklarer kun en del af psykisk sygdom16.7.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stor undersøgelse viser, at de fleste tilfælde af fx depression eller skizofreni opstår hos mennesker uden slægtninge med den samme psykiske lidelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum