Djøf runder medlem nr. 100.000
Stigende medlemstal i en faglig organisation er langt fra en selvfølge. Tværtimod.
- Selvfølgelig er vi både stolte og ydmyge over at have rundet 100.000 medlemmer. Det er en vigtig milepæl, som viser, at der er en betydelig interesse for at være en del af et stærkt fagligt fællesskab, siger Henning Thiesen, formand for Djøf.
Han betoner, at en moderne faglig organisation selvfølgelig skal bistå medlemmerne og arbejde for eksempelvis gode løn- og arbejdsvilkår, inspirere til karriereudvikling, faglig udvikling og tilbyde netværk.
- Uanset hvilken position man har på en arbejdsplads – fra yngste studentermedhjælp til øverste chef, kan man få behov for en faglig sparringpartner. Der skal Djøf være til stede, når det enkelte medlem har brug for os, understreger Henning Thiesen og tilføjer:
- Men vi har også en ambition om at se ud over vores egen næsetip. Det enkelte medlem skaber værdi på deres arbejdspladser. Men sammen kan vi også bidrage til at udvikle samfundet og finde løsninger på de store samfundsudfordringer. Det kræver, at vi rækker ud og skaber alliancer på tværs af forskelle og fagligheder.
Konkret arbejder Djøf eksempelvis for at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder, bedre muligheder for balance mellem arbejde og fritid, for at sikre et attraktivt arbejdsliv uden nedslidning helt frem til pensionsalderen, for at styrke borgernes retssikkerhed og sikring af en demokratisk kontrol med de store tech-giganter, som fylder stadig mere i samfundslivet.
De 100.000 djøfere arbejder overalt i det danske samfund.
Blandt de erhvervsaktive arbejder 54 pct. i den offentlige sektor. 46 pct. i den private sektor og over 23.000 studerer på en af de samfundsvidenskabelige eller erhvervsøkonomiske uddannelser.
Djøf har de sidste mange år haft en årlig vækst i medlemstallet på 2-4 pct.
Henning Thiesen træffes for yderligere kommentarer ved henvendelse til pressechef Torben Gross, tlf. 21 49 01 73.
Nøgleord
Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf kårer Årets Djøf Senior8.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus, blev d. 7. april 2025 kåret som vinder af Årets Djøf Senior. Den nyindstiftede pris hylder hans vedvarende og fortsat faglige bidrag til samfundet, som han har ydet efter sin pensionering.
Djøf: Kvinder tjener stadig markant mindre end mænd for samme arbejde8.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En mandlig chef i en privat virksomhed tjener 100.000 kroner mere om året i gennemsnit end en kvindelig chef. For almindelige ansatte er forskellen cirka 50.000 kroner om året – for det samme arbejde.
Djøf kårer vinderne af Bedst over 60 - “Vi hylder de erfarne på arbejdsmarkedet.”30.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fagforeningen Djøf offentliggør i dag de 60 vindere af seniorkåringen Bedst over 60.
Djøf kårer årets tillidsrepræsentant20.11.2024 10:47:46 CET | Pressemeddelelse
Janne Lundsgaard Sandberg, tillidsrepræsentant i Lærernes a-kasse, vinder Djøfs pris som Årets Tillidsrepræsentant for sin store og betydningsfulde rolle for sin arbejdsplads og kolleger.
Lokal vinder ærefuld pris fra Djøf20.11.2024 10:37:26 CET | Pressemeddelelse
Hvert år kårer Djøf Årets Tillidsrepræsentant. I år blev det Janne Lundsgaard Sandberg fra Espergærde. Hun spiller en stor og betydningsfuld rolle for sin arbejdsplads og kolleger i Lærernes a-kasse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum