Hvordan bruger det offentlige 1.000 kroner?
31.8.2020 13:29:09 CEST | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
Det offentlige havde udgifter for i alt 1.150 milliarder kroner i 2019. Dette meget store tal vil i denne artikel blive omregnet til en hel 1.000-kroneseddel for lettere at illustrere, hvad det offentlige Danmark bruger pengene på.
Den største post på i det offentlige husholdningsregnskab er ’social beskyttelse, ‘ som dækker over en række sociale og sundhedsmæssige udgifter til fx alderdom og sygdom og invaliditet. Hver gang det offentlige bruger 1.000 kr. så går 434 kr. til området ’social beskyttelse.’
De samlede offentlige udgifter omregnet til 1.000 kroner. 2019
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/off29
Den største post under ’social beskyttelse, ‘ er udgifter til alderdom, hvor der for hver 1.000 offentlige krone bruges 167 kr. Det næststørste område er sygdom og invaliditet, hvor der bruges 87 kr. for hver 1.000 offentlige krone, som følges af 85 kr. til familier og børn.
Udgifter til social beskyttelse dækker både offentlige serviceydelser og de udgifter, det offentlige har til at give borgerne overførselsindkomster som f. eks. folkepension, sygedagpenge og børnecheck.
Offentlige udgifter til social beskyttelse. 2019
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/off29
Det offentlige bruger næstmest på sundhedsvæsen
Den næst tungeste overordnede udgiftspost i det offentlige er til sundhedsvæsenet, hvortil det offentlige bruger 167 kr. hver gang der bruges 1.000 kroner.
Herunder ligger udgifter til hospitalstjenester og ambulant behandling, der koster det offentlige henholdsvis 116 kr. og 25 kr.
Den tredjestørste udgiftspost inden for sundhedsvæsen er medicinske produkter, apparater og udstyr, hvilket der årligt bruges 11 ud af 1.000 kr. på.
Grundskole-uddannelserne koster mere end de højere og videregående uddannelser
Den tredjestørste overordnede udgiftspost i det offentlige er til uddannelse. Hver gang det offentlige bruger 1.000 kr., så går 127 kr. til undervisning i bred forstand.
Knap halvdelen, 58 kr., går til folkeskolen og lignende, mens de offentlige udgifter til højere og videregående uddannelser beløber sig til 33 kr.
Offentlig orden og sikkerhed koster knap en 20’er
Det danske politi, brandvæsen, domstole og fængsler kategoriseres under navnet ’offentlig orden og sikkerhed,’ som er et område, der i 2019 modtog 19 kroner, hver gang det offentlige brugte 1.000 kroner.
Heraf går de 11 kr. til politiet, 3 kr. kroner går til henholdsvis domstole og fængsler, mens 1 krone dækker de offentlige udgifter til brandvæsnet.
Det offentliges udgifter til forsvaret kategoriseres for sig og her bruges der årligt 23 kr. pr. 1.000 brugte krone.
Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, hvor meget de forskellige skatter og afgifter bidrog til "skattekisten", hvis man så på 1.000 kr. i 2017. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at skatter og afgifter ikke er det offentliges eneste indtægtskilder.
Hvis du har spørgsmål til det offentliges udgifter i faktiske beløb, kan du kontakte chefkonsulent Martin Rasmussen på mail MRA@dst.dk eller tlf.: 3917 3529
Nøgleord
Links
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Psykiatriske og somatiske patienter oplever forskellig livskvalitet21.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse giver indblik i livskvaliteten for forskellige befolkningsgrupper, herunder mennesker med forskellige sundhedsforhold. Især personer med kontakt til psykiatrien angiver at have en lavere livskvalitet end resten af befolkningen.
Knap 10 pct. af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for eventuelle kriser20.4.2026 10:17:19 CEST | Pressemeddelelse
Der er forskel på, hvor sårbare værdikæderne i de nordiske lande er over for forstyrrelser i international handel, viser ny analyse.
Ti koncerner står for størstedelen af industrikoncerners overskud fra global samhandel13.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har overskud på betalingsbalancen. Det skyldes især industriens eksport og i særdeleshed landets ti største industrikoncerner.
Højere andel ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der var en lille stigning i andelen af ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg i 2022 sammenlignet med 2019. Stigningen var især båret af en større andel blanke stemmer.
Folketingskandidaterne er i gennemsnit 46,3 år18.3.2026 11:00:28 CET | Pressemeddelelse
Gennemsnitsalderen på kandidaterne til det kommende folketingsvalg er 46,3 år. Den er lavest i Det Konservative Folkeparti og højest blandt kandidaterne uden for partierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
