Unge fra Haderslev skal gribe demokratiet

Programmet byder på både demokratisk dilemma-orienteringsløb, ølkassetaletræning og diskussioner om, hvad demokrati egentlig er for noget, når 25 unge fra Kløvermarkskolen i Haderslev stævner ud fra Nyhavn og bevæger sig mod Ungdomsøen den 2. september 2020.
De er den første klasse, der tager del i uddannelsesforløbet ’Grib Demokratiet’, der i alt involverer 200 unge fra syv skoler fra hele landet. Uddannelsesforløbet afvikles af folk – mødested for demokrati og dannelse, der er en ny uddannelsesinstitution med fokus på unges demokratiske kompetencer, og som er stiftet af DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, Krogerup Højskole og DeltagerDanmark.
”Demokratiske kompetencer er ikke noget, man bare har eller noget, vi bare kan tage for givet. Ingen hopper ubesværet op på ølkassen og holder en brandtale første gang. De fleste har brug for lige at teste sine holdninger og smage på forskellen mellem for og imod, før de ytrer sig. Og det er det, vi giver dem muligheden for med uddannelsesforløbet Grib Demokratiet,” forklarer Chris Preuss, formand i DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.
De unge, der deltager i forløbet, skal være på Ungdomsøen i to dage og blandt andet selv udvikle ideer til projekter, de tror på kan skabe en forandring f.eks. i deres lokalsamfund. Når de tager hjem, arbejder de over otte uger videre med deres projekter, hvorefter hele forløbet afsluttes af endnu en todages camp, der denne gang afvikles lokalt, der hvor eleverne kommer fra.
”Projektet folk er en fantastisk mulighed for mine elever. De får mulighed for at styrke deres demokratiske dannelse og en sjælden lejlighed til at stille skarpt på og træne, hvad det vil sige at leve i et demokrati. Formen og rammerne er ideelle til unge mennesker,” siger Anette Agerholm Petersen, der er lærer på Kløvermarkskolen og tager del i dagen sammen eleverne fra skolen.
Danske unge har lav demokratisk selvtillid
Danske unge er blandt nogle af de absolut dygtigste, når det kommer til viden om politik og samfund, og sammen med unge fra de øvrige nordiske lande befinder de sig helt i toppen af europæiske undersøgelser, der måler på viden og holdning til politik og samfund (Unge, skole og demokrati, 2018). Danske unge var egenhændigt med til at trække stemmeprocenten rekordhøjt op ved det seneste europaparlamentsvalg (Center for Valg og Partier, 2020).
Ikke desto mindre halter det med de unges demokratiske selvtillid. For selvom Fridays for future og andre synlige ungebevægelser kunne give et andet indtryk, så siger hver fjerde ung faktisk, at de generelt ikke er interesseret i politik og samfundsforhold. Samme andel svarer ’hverken eller’. De mener, at de ikke ved nok, at politik er kompliceret eller at politikerne kun tænker på sig selv (Demokratiundersøgelsen 2019).
Nøgleord
Kontakter
Chris PreussFormand
Tlf:22889996preuss@duf.dkSidsel Stybe VestergaardChefkonsulent
Tlf:60201414sve@duf.dkBilleder
Links
Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
OM folk – mødested for demokrati og dannelse:
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, Krogerup Højskole og DeltagerDanmark har i 2019 stiftet folk – mødested for demokrati og dannelse. Målet er gennem uddannelse og træning at styrke unges demokratiske selvtillid, mod og handlekraft.
Nordea-fonden støtter i perioden 2020/21 folk med 1,8 mio. kr. til udvikling og afvikling af projektet ’Grib Demokratiet’. I alt er 200 unge en del af projektet i skoleåret 2020/21 – det er både elever fra folkeskolens udskolingstrin og ungdomsuddannelserne, der deltager.
Uddannelsesforløbene i ’Grib Demokratiet’ består af tre moduler, hvor ansatte i folk sammen med unge rollemodeller er trænere. Der er seks-otte uger mellem de to moduler, der bindes sammen af et praksisforløb, hvor eleverne arbejder med egne projekter hjemme.
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Gentofte Kommune vinder 2. pladsen om at blive Årets Ungdomskommune 202528.2.2025 11:38:39 CET | Pressemeddelelse
Gentofte Kommune vinder i år 2. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune. Det er DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der uddeler prisen, som har eksisteret siden 2006, til den kommune, der gør en særlig indsats for det gode ungdomsliv. De seneste år har DUF ligeledes hædret 2. og 3. pladsen, fordi flere kommuner gør et særligt indtryk og et godt stykke arbejde med at sikre unge gode kommuner at være en del af.
Billund Kommune tager 3. pladsen i opløbet om at blive Årets Ungdomskommune 202527.2.2025 14:49:29 CET | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler hvert år prisen til Årets Ungdomskommune til en kommune, der gør noget særlig for unge. Billund Kommune vinder årets 3. plads for indsatser, der inddragger børn og unge i beslutninger om eget liv.
Helsingør Kommune er Årets Ungdomskommune 202527.2.2025 09:42:28 CET | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd uddeler prisen som Årets Ungdomskommune 2025 til Helsingør Kommune. Dommerpanelet tildeler kommunen prisen for at arbejde for at skabe stærke fællesskaber for unge.
Lærerstuderende er ny næstforperson i Dansk Ungdoms Fællesråd7.12.2024 14:55:38 CET | Pressemeddelelse
Afgående forperson for landets lærerstuderende, Anneline Larsen er i weekenden blevet valgt som næstforperson for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, som er en paraplyorganisation for 78 frivillige børne- og ungeorganisationer.
DUF: Fire nye ungdomsdelegater klar til at repræsentere danske unge i FN28.11.2024 10:32:43 CET | Pressemeddelelse
Emilia, Aksel, Mette og Emely er udpeget af DUF til at være Danmarks nye ungdomsdelegater til FN. De deltager i FN-topmøder og repræsenterer danske unge i de vigtigste globale spørgsmål om demokrati, klima, jobskabelse og ligestilling. Danmark har i alt otte ungdomsdelegater til FN, hvor halvdelen bliver skiftet ud hvert år. De fire nye ungdomsdelegater tiltræder den 1. januar 2025 og har mandatet til udgangen af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum