Rekordmange nye politibetjente
Aldrig før har vi uddannet så mange politibetjente og kadetter.
Det viser tal fra Danmarks Statistiks elevregister, der går tilbage til år 1970.
Antallet af personer, der har fuldført en politiuddannelse (både kadet- og betjent), er steget fra 428 personer i 2010 til 955 personer i 2019. Det er en stigning på 123 pct.
”Stigningen hænger sammen med, at optaget på politiskolen er øget i perioden. I 2010 blev der optaget 493 betjente, mens der i 2019 blev optaget 812,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. Han fortsætter:
”Det hænger også sammen med, at der i 2017 blev indført mulighed for at blive uddannet politikadet. Der blev uddannet 55 kadetter i 2017, 103 i 2018 og 109 i 2019, og de tæller med i opgørelsen.”
Flere nye kvindelige betjente
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Flere nye kvindelige betjente
Flere kvinder tager en politiuddannelse end tidligere, viser tallene.
I 2010 blev der uddannet 72 kvinder, mens der i 2019 blev uddannet 198 kvinder, siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen:
”Kvinderne er gået fra at stå for 16,8 pct. af den samlede gruppe af nyuddannede betjente og kadetter i 2010 til at stå for 20,7 pct. i 2019. Der er dog sket et lille fald fra 2015-19, da andelen i 2015 lød på 22,2 pct. kvinder.”
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Faktaboks: Om politiuddannelserne
- På politiskolen i Danmark kan man enten blive uddannet politibetjent (basisuddannelsen) eller politikadet.
Politiets basisuddannelse varer to år og fire måneder. Når man har gennemført uddannelsen bliver man fastansat som politibetjent. Uddannelsens længde har ændret sig flere gange i perioden 2010-19, og det kan have en betydning for tallene. - Politikadetuddannelsen varer seks måneder. Når man bliver optaget på uddannelsen, bliver man samtidig ansat som politikadet på prøve. Gennemfører man uddannelsen med et tilfredsstillende resultat, bliver man fastansat som politikadet i en politikreds. Det kan være et springbræt til at blive uddannet politibetjent.
Kilde: politi.dk
Stadig flest mandlige betjente
Selvom antallet af kvinder med en politiuddannelse er steget i perioden, så bliver der stadig uddannet flest mandlige politibetjente.
Antallet er gået fra 356 uddannede mandlige betjente og kadetter i 2010 til 757 i 2019. Det er en stigning på 112 pct.
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Få indvandrere blandt de nyuddannede
Flest af de nyuddannede betjente har dansk baggrund.
I 2019 havde 94 pct. dansk baggrund, mens indvandrere og efterkommere tilsammen stod for 6 procent.
”Andelen af nyuddannede politibetjente- og kadetter med indvandrer- og efterkommerbaggrund har fra 2010-19 ligget på ca. 4. pct. I 2016 var andelen nede på 1 pct., og i 2019 steg den til 6 pct.,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen
”I hele befolkningen udgør indvandrere og efterkommere ca. 20 pct. Der er derfor en forskel på fordelingen i befolkningen og blandt de politiuddannede,” siger han.
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Faktaboks: Indvandrere og efterkommere
- I statistikken kan befolkningen opdeles i tre grupper afhængig af, hvor man er født, hvor ens forældre er født og hvilket statsborgerskab, ens forældrene har.
- Indvandrere er født uden for Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger.
- Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger.
- Personer med dansk oprindelse kan både være født i Danmark og udlandet. Mindst én forælder er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab.
Nøgleord
Kontakter
Denne artikel er skrevet i samarbejde med Nikolaj Kær Schrøder Larsen. Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte ham på NKL@dst.dk
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Befolkningen har nu rundet 6 mio.10.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere.
Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn6.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter.
En femtedel af landets boliger har brændeovn5.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger.
1.000 kroner i 50 år28.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr.
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum