Lidl og Kokkelandsholdet teamer op: Nyt samarbejde skal forbedre danskernes skills i køkkenet

Danskerne laver mindre og mindre mad fra bunden og bruger kortere tid på det. Ifølge Madkulturen er andelen af danskere, der laver helt hjemmelavet mad er faldet fra 55 procent i 2015 til 48 procent i 2018. Samtidig er antallet af danskere, der bruger under 15 minutter i køkkenet på aftensmaden, steget fra 26 procent til 32 procent, ligesom forbruget af færdigretter og takeaway er opadgående.
Nu vil et nyt samarbejde mellem dagligvarekæden Lidl og Kokkelandsholdet forbedre danskernes ’skills’ i køkkenet og gøre det sjovere og mere spændende at kaste sig ud i madlavning i hverdagen.
”Vi ved fra vores undersøgelser, at danskerne er mere tilfredse med måltidet, når det er hjemmelavet. Vi synes, det smager bedre, og vi mener også, at det er sundere, når det er helt hjemmelavet. Samarbejder, der kan bringe fornyet inspiration ud til danskerne, er oplagte initiativer i forhold til at øge interessen for madlavningen i hjemmekøkkenerne”, udtaler Judith Kyst, direktør i Madkulturen.
Opskrifter og undervisning hvor alle kan være med
Lidl og kokkelandsholdet vil lære danskerne nye færdigheder i køkkenet, inspirere til nye spændende madopskrifter og til at bruge danske råvarer, så de kommer mest muligt til deres ret. Henover sommeren kommer medlemmer af landsholdet til at tage ud og møde danskerne over kogeblus, ligesom der vil blive delt ud af tips og tricks på sociale medier.
”Vi er svært begejstrede for, at vi nu skal arbejde sammen med nogle af Danmarks allerbedste kokke. Kokkelandsholdet er fantastiske rollemodeller for både børn og voksne. Vi tror på, at kombinationen af Lidls ekspertise med friske kvalitetsmadvarer og Kokkelandsholdets høje faglighed, store passion for madlavning og kompromisløse tilgang til råvarer kan være med til at løfte hverdagsmaden i Danmark til et helt nyt niveau”, siger administrerende direktør i Lidl, Dirk Fust.
Begejstringen er også stor hos Kokkelandsholdets CEO, Morten Juul Andersen: ”Vi er stolte over at kunne præsentere Lidl som officiel samarbejdspartner for Kokkelandsholdet. Kokkelandsholdet ønsker at fremme danskernes kendskab til gastronomi og blive en del af danskernes hverdag.” Han fortsætter:
”Det er på alle måder et perfekt match. Både vi og Lidl har et stort fokus på produktkvalitet og bæredygtighed i alt, hvad vi foretager os. Kokkelandsholdets DNA består i at agere som rollemodeller og skabe interesse for madlavning. Det får vi fuldt ud mulighed for gennem vores nye samarbejde med Lidl”.
Børn og unge får særlig oplevelse til Blå Kors sommerlejre
Den første aktivitet i det nye samarbejde bliver, at Kokkelandsholdet besøger et par udvalgte Blå Kors’ sommerlejre for udsatte børn og unge denne sommer. Her vil kokkene afholde workshops, som skal gøre deltagerne til mini-eksperter i danske råvarer og lære dem professionelle ”kokke-skills”, de kan tage med sig hjem.
Hos Blå Kors glæder kommunikationschef, Thomas Røddik Korneliussen sig til sommerens aktiviteter: ”Vores sommerlejre er båret af frivillige kræfter. Deltagerne på Blå Kors’ sommerlejre er børn og unge, som ikke havde en sommerferie i vente, og hvor hverdagen ikke altid er lige let. At vi i år får glæde af Lidls nye samarbejde med Kokkelandsholdet, er jeg sikker på kommer til at gøre et stort indtryk på vores deltagere”.
Blå Kors har siden 2018 været national samarbejdspartner med Lidl, og foruden de to workshops får alle sommerlejrene også et gavekort på 5.000 kr.
Dansk Gastronomisk Union
Dansk Gastronomisk Union er en samling af energiske, innovative ildsjæle, der brænder for gastronomi og som går udfordringer i møde med gåpåmod og højt humør. Her kan du finde relevant information om de fem landshold - Kokkelandsholdet Senior, Kokkelandsholdet Junior, Cateringlandsholdet, Tjenerlandsholdet og Konditorlandsholdet. Lidl er sponsor for alle Dansk Gastronomisk Union landsholdene.
Lidl & Blå Kors
- Lidl har siden 2018 samarbejdet med Blå Kors Danmark og har til formål at mindske madspild og hjælpe udsatte familier.
- Til højtider som jul, påske og pinse afhenter frivillige fra Blå Kors overskudsmad fra en række af Lidls butikker.
- Udover donationerne op til jul og påske doneres der overskudsmad i forbindelse med diverse Lidl-events, såsom Food Festival i Aarhus og pop-up shops. I julen 2018 og 2019 donerede Lidl flere end 1.500 gavekort til kædens butikker i forbindelse med Blå Kors’ julehjælp.
For yderligere information, kontakt:
Morten Vestberg, Kommunikationschef i Lidl: morten.vestberg@lidl.dk eller 52 15 92 59
Morten Juul Andersen, CEO Dansk Gastronomisk Union: morten.andersen@dkgu.dk eller 21 84 64 96
Thomas Røddik Korneliussen, Kommunikationschef i Blå Kors Danmark, trk@blaakors.dk eller 26 20 20 46
Charlotte K. Kristensen, chefkonsulent, Presse og Kommunikation, Madkulturen: charlotte@madkulturen.dk eller 20 80 44 79
Nøgleord
Billeder
Information om Lidl Danmark
Om Lidl:
- 29. september 2005 åbnede Lidl de første 13 danske butikker og har i dag 126 dagligvarebutikker og mere end 3.000 medarbejdere i Danmark.
- Lidl er repræsenteret i 32 lande rundt om i verden og driver i øjeblikket omkring 10.800 butikker og mere end 160 distributionscentre i 31 lande verden over.
- Du kan læse Lidls nyeste profilbrochure her.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl bakker op om regeringens udmelding om salgsbegrænsning af tobak – har allerede 24 tobaks- og nikotinfrie butikker7.5.2025 10:42:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 7. maj offentliggjorde regeringen deres plan for at begrænse antallet af steder, der forhandler tobak og nikotin. I dagligvarekæden Lidl Danmark annoncerede man allerede i 2023 en plan for endelig udfasning af alle tobaks- og niktonprodukter, og derfor bakker man op om regeringens tiltag og kalder det et vigtigt skridt mod en sundere fremtid.
Lavbundsjorde i fokus i nyt samarbejde mellem Arla og Lidl5.5.2025 10:11:13 CEST | Pressemeddelelse
Arla Foods og Lidl Danmark gør et af hovedpunkterne i Den Grønne Trepart til virkelighed i et nyt samarbejde, der skal hjælpe Arla-landmænd med at udtage kulstofrige lavbundsjorde. Projektet skal belyse, hvordan udtagning af lavbundsjorde kan reducere CO2-udledningen og på sigt gavne natur og biodiversitet.
Efter historisk antal butiksåbninger: Lidl har plantet rekordmange træer i samarbejde med Plant et Træ2.5.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 18 butiksåbninger satte Lidl Danmark rekord i 2024. Det har de nu markeret med sin hidtil største træplantning: 22.000 træer i samarbejde med Plant et Træ. Sidste del af skoven blev plantet d. 1. maj og er fredskov på kommunal jord.
Lidl i ambitiøs digital satsning: Ny scan-selv-løsning giver større kundetilfredshed og mindre svind23.4.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark er i gang med en landsdækkende udrulning af en ny og moderne scan-selv-løsning, der kombinerer effektiv teknologi med nærværende kundeservice, og resultaterne er allerede at se. Det er blevet nemmere og hurtigere for kunderne at handle, samtidig med at svindstatistikken er forbedret, fortæller salgs-, udviklings-og ejendomsdirektør, Mads T. Nielsen.
Lidls nye private label-mærke er landet i butikkerne: Madværket samler flere hundrede hverdagsprodukter fra danske leverandører under ét nyt fælles brand31.3.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Lidls kunder er på indkøb efter danske hverdagsprodukter til gode priser, skal de kigge efter det røde Madværket-logo. Et nyt dansk private label-brand, der samler et bredt udvalg af danskproducerede fødevarer, er nemlig landet i kædens butikker. Lidl vil gøre det nemmere for forbrugerne at vælge og støtte danske lokale producenter, hvilket både bidrager til en bedre forsyningssikkerhed og arbejdspladser i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum