DIF: Et skridt i den rigtige retning for idrætten
Aftenens politiske aftale for fase 4 indeholder ingen fasttømrede aftaler for idrætten, men der er sendt et signal om, at idrætten skal tilgodeses i de kommende sektorforhandlinger. Det vurderer Danmarks største idrætsorganisation, DIF, som hæfter sig ved, at erhvervsministeren og kulturministeren vil indkalde til drøftelser om yderligere åbninger af både den professionelle idræt og breddeidrætten,
”Vi er bestemt ikke i mål endnu, men vi er tilfredse med, at politikerne specifikt nævner idrætten. Vi ser det også som en anerkendelse af, at vi i idrætten har ageret ansvarligt og forsvarligt gennem hele corona-perioden. Forude venter forhandlinger om, hvordan den politiske aftale skal udmøntes i praksis. Den proces bliver mindst lige så spændende og afgørende som aftenens politiske forhandlinger” fastslår Morten Mølholm Hansen, adm. direktør for DIF.
DIF håber på, at den nuværende ”superligaordning” med udvidet tilskuerkapacitet kan udrulles til andre idrætter og understreger også vigtigheden af, at der fortsat er muligheder for økonomisk kompensation, som vil være et sikkerhedsnet for idrætten bredt set.
”Kompensationen er ikke bare vigtig for de professionelle klubber og vores forbund, hvor der har været frygt for konkurser, men også for fællesskabet i de mange frivillige foreninger. De mange aflyste motionsevents betyder nemlig, at en lang række foreninger mister indtægter, som er hele fundamentet for deres aktiviteter” understreger Morten Mølholm Hansen.
I DIF havde man naturligvis håbet på, at corona-situationen var så stabil, at forsamlingsforbuddet kunne hæves. Dét ser imidlertid ud til at begrænse en række aktiviteter og fællesskaber nogen tid endnu
”Også i idrætten skal vi naturligvis respektere og følge myndighedernes anvisninger, så vi håber på, at corona-situationen meget snart er så stabil, at forsamlingsforbuddet kan lempes. Hidtil har idrætten udvist stort ansvar og har bevist, at vi kan gennemføre arrangementer og aktiviteter på forsvarlig vis. Og det vil vi fortsat gøre” fastslår DIF-direktøren.
Kontakter
Morten Mølholm HansenAdministrerende direktør
Tlf:43262025 / 21663774mmh@dif.dkBritt SpangsbergKommunikations- og HR-chef
Tlf:21536144bsb@dif.dkInformation om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Nyt samarbejde om flere idræts- og friluftsskove9.5.2025 10:21:29 CEST | Pressemeddelelse
DIF og Klimaskovfonden er gået sammen om at skabe mere skov – for klimaet, naturen og danskernes aktive idræts- og friluftsliv.
Poul Schmith og dansk idræt forlænger OL-partnerskab6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det stærke partnerskab mellem advokatfirmaet Poul Schmith og dansk bredde- og eliteidræt fortsætter. Efter fire år som olympisk partner for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark er der nu indgået en ny aftale, som løber frem til og med OL i Los Angeles i 2028.
Medbestemmelse og fokus på sociale relationer: Ekspertgruppe klar med anbefalinger til trivsel i idrætsforeninger6.5.2025 07:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Med hjælp fra 13 førende forskere og eksperter på børn og unges trivsel i idrætten offentliggør DIF nu anbefalinger til, hvordan idrætsfællesskaberne understøtter Trivselskommissionens anbefalinger om at fremme børn og unges trivsel. I FC Holte har de med 10 ritualer vist vejen.
Surf & SUP Danmark er Årets Specialforbund 20253.5.2025 13:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Surf & SUP Danmark har vundet DIF’s pris Årets Specialforbund 2025. Med i opløbet var også Rugby Danmark og Bordtennis Danmark. Udover æren modtager Surf & SUP Danmark 100.000 kr. og et bidragsbevis fra Klimaskovfonden.
Hans Natorp genvalgt som formand for DIF3.5.2025 12:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Formanden for Danmarks Idrætsforbund hedder også de to kommende år Hans Natorp. Det står klart efter forbundets årsmøde i Idrættens Hus. Ny i bestyrelsen er Pia Johansen fra SvømDanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum