Ny bagekonkurrence: BØRNENES BAGE BATTLE 2020
Der skal smæk på piskeriset og fart på kagerullen, når Bag For En Sag i samarbejde med Børneavisen i år udskriver den helt nye konkurrence: BØRNENES BAGE BATTLE 2020 - for alle skoler og børneinstitutioner i Danmark!
Det bliver nemlig ikke hvem som helst, der skal vurdere de mange fantasifulde forslag. I år er det Tobias Hamann og Rosa Kildahl, der er dommere. De er begge kendt fra TV og elsket af børn og voksne for deres store passion for at bage.
- Glæden ved at give er større end glæden ved at modtage. Børnenes taknemmelige smil og glade øjne kan ikke købes for penge. Alle fortjener en god barndom, de kan mindes med glæde. Med Bag For En Sag kan vi alle give en hjælpende hånd til børnene og Børn, Unge & Sorg - og jeg får en kæmpe oplevelse, fortæller Rosa med stor begejstring.
For Tobias handler det også om at have det sjovt og samtidig gøre en forskel for de udsatte børn og unge:
- Jeg synes, det er meget vigtigt, at der findes et sted som Børn, Unge & Sorg, der kan hjælpe børn og unge som har en alvorligt syg mor eller far eller som har mistet en forælder eller en søskende. Børnene har brug for at kunne tale med nogen om det og bearbejde det, for også selv at kunne leve. Derfor støtter jeg 100% op om Bag For En Sag og Børn, Unge & Sorg, siger Tobias.
BØRNENES BAGE BATTLE 2020 starter den 1. september 2020 - og vi kan godt love, at det bliver sjovt!De afsluttende BØRNENES BAGE BATTLE 2020-finaler optages som en rigtig bagedyst og vises efterfølgende på både Børneavisens og Bag For En Sags hjemmesider. Børneavisen er vært ved finalerne i henholdsvis Aarhus og København.
- Bagning er sjovt. Og bagning er for alle. Det ved vi af erfaring fra Børneavisens opskrifter. Derfor var det her samarbejde også oplagt for os at gå ind i. Og børn er ofte de gladeste givere. Så jeg er sikker på, det bliver en succes, siger ansvarshavende chefredaktør på Børneavisen, Louise Abildgaard Grøn.
EN LÆNGERE TRADITION
Siden 2005 har det landsdækkende event ’Bag For En Sag’ skabt hjertevarme bageaktiviteter overalt i skoler og børneinstitutioner. Alene i 2019 medvirkede 1.600 skoler og institutioner til fordel for udsatte børn i Danmark. I år bager vi sammen til fordel for Børn, Unge & Sorg - fordi ingen børn skal stå alene, når det værst tænkelige sker: En mor, far, søster eller bror, der bliver alvorligt syg eller dør.
OM BØRNENES BAGE BATTLE 2020
Børn, skoler, familier og virksomheder tager forklædet på og deltager i ’Bag For En Sags’ store, landsdækkende event torsdag den 8. oktober 2020 – og i år bliver det altså også med den nye sjove ekstra aktivitet: BØRNENES BAGE BATTLE 2020.
Målsætningen for BØRNENES BAGE BATTLE 2020 er at give børnene indsigt i:
• At hjælpe andre børn der har det svært og være en god kammerat.
• Fællesskabet og det at gøre en forskel - sammen.
• Bagning, råvarer og køkkenværktøjer.
• Madglæde, kreativitet og hygiejne i køkkenet - og hvor vigtigt det er.
DET ER LET AT DELTAGE!
Deltagelse i BØRNENES BAGE BATTLE 2020 forudsætter, at man er tilmeldt eventet ’Bag For En Sag’ torsdag den 8. oktober 2020. Det er let at deltage - tilmelding er allerede åben på bagforensag.dk. Her vil program og konkurrenceregler også fremgå forud for konkurrencen igangsættes tirsdag den 1. september 2020.
Kontakter
Kontakt BAG FOR EN SAG:
Lars Møller Mail: lars.moller@havas.com Tlf.: 51 21 70 49
Kontakt BØRNEAVISEN:
Louise Abildgaard Grøn, ansvarshavende chefredaktør og direktør Mail: Louise.Abildgaard.Groen@jppol.dk Tlf.: 60 35 36 96
Kontakt DET NATIONALE SORGCENTER - BØRN, UNGE & SORG:
Michael Gatten, projektchef Mail: mg@sorgcenter.dk Tlf.: 29 79 05 62
Links
Information om Det Nationale Sorgcenter
I Det Nationale Sorgcenter arbejder vi med forskning, viden, formidling og efteruddannelse til fagpersoner i hele landet. Og vi sætter sorg og død til debat i samfundet og overfor den brede befolkning for at mindske tabuiseringen.
Følg pressemeddelelser fra Det Nationale Sorgcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Nationale Sorgcenter
Forestil dig at stå uden en mor og far: Mange unge efterladte mangler en fortrolig voksen27.5.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år mister ca. 4.900 børn og unge en forælder. Det er mange tusinde børn og unge, som står tilbage med en følelse af tomhed, usikkerhed og ensomhed. Det er ikke kun en dyb sorg, der rammer dem – det er også savnet af en tryg voksen.
Børn og unge i sorg får markante ambassadører fra dansk cykelsport8.5.2025 11:08:45 CEST | Pressemeddelelse
Fire markante profiler fra dansk cykelsport har meldt sig som ambassadører for Det Nationale Sorgcenters velgørenhedscykelhold, Team Børn, Unge & Sorg. Michael Mørkøv, Andreas Kron samt Lasse og Julie Norman Leth støtter op om velgørenhedsprojektet.
Påsken gør ikke sorgen mindre – men stilheden kan gøre den værre16.4.2025 11:37:12 CEST | Pressemeddelelse
Når Danmark går på ferie og samles til påskefrokoster, føler mange sorgramte sig mere alene end nogensinde. Påsken er en usynlig sorgtid – og netop derfor skal vi turde tale om det, lyder opfordringen fra Det Nationale Sorgcenter, der bruger påsken som anledning til at lancerer nye ansigter på deres ‘Tal om det’-kampagne.
Når tavsheden larmer: Mænd i sorg har brug for nye fællesskaber7.4.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bag om Søndagsklubben – et nyt initiativ for mænd, der har mistet
Små børn taler om døden3.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små børn skal lære at tale om døden. Derfor udsender Det Nationale Sorgcenter nu ”Knirkekufferten” til landets daginstitutioner. Indholdet i kufferten skal hjælpe personalet med at tage de nødvendige samtaler med børnene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum