
Rejs fra lænestolen – verdens første online-rejser udbydes i Danmark

Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) har i årevis arbejdet med at skabe mellemfolkelig forståelse, oplysning om Europa og levende oplevelser med politiske udfordringer, kultur og historie i vores nabolande. Denne ambition har DEO stadig, selvom det for en tid er tæt på umuligt at sende rejsedeltagere afsted i bussen til andre lande.
”Online-rejserne er et koncept, vi har udviklet for at nå ambitionen på trods af coronakrisen. Vi tror på, at det er muligt at give virkelige indtryk, oplevelser og dialog over grænserne, selvom deltagerne må rykke fra bussædet og over i sofaen. Skærmen bliver vores vindue til Europa for en tid”, fortæller DEO’s sekretariatsleder og chefanalytiker Rasmus Nørlem Sørensen.
Online-rejserne vil stadig have DEO’s dygtige landeeksperter og rejseledere ved roret, og der vil stadig være masser af input til hovedet fra folk i de lande, der besøges online. Der vil også være fokus på de gode sociale oplevelser deltagerne imellem; et af kendetegnene ved DEO’s samfundsrejser.
”I foråret blev vi virkelig imponerede over, hvor meget der er muligt med debatmøder og oplæg online. Nu hæver vi ambitionsniveauet og prøver at oversætte rejseoplevelser til online-oplevelser,” siger Rasmus Nørlem Sørensen og fortsætter:
”Da jeg første gang skitserede konceptet med online-rejser for kollegerne, havde jeg ét billede på en succesoplevelse for mit indre øje. En bedsteforælder, der midt under coronaens rasen og efter måneder med begrænset social kontakt, kan ringe til sine børnebørn og med undertrykt latter i stemmen fortælle: `Jeg tager for øvrigt på en tredages tur til Bruxelles i næste uge´,” klukker sekretariatsleder Rasmus Nørlem Sørensen.
Første tur: 3 dage i Polen
”Vi synes ikke, det for tiden er forsvarligt at tage afsted til Polen med en bus fuld af glade mennesker. Men covid-19 har ikke på nogen måde sinket udviklingen, hvad præsidentvalget, udmeldingerne om Istanbul-konventionen og den massive optrapning af den hadefulde retorik mod LGBT-folket vidner om. Polen er vores nabo, vi er i EU sammen, og selvom corona begrænser os fysisk, er vi da nødt til at prøve at forstå, hvad der foregår.”, siger DEO’s projektleder og analytiker Vibe Termansen.
Hun er rejseleder på den første online tur, der går til Polen den 26.-28. august. Rejsen vil byde på besøg hos polske organisationer, møder med Polenseksperter, og varme anbefalinger til noget af den fantastiske litteratur, musik, film, museer, mad og drikke, landet byder på.
”Selvfølgelig kan man ikke tage på en rejse online. Vi gør det bare alligevel. Jeg har allerede fundet citronvodkaen og Solidarnosc-t-shirten frem!” fortæller Vibe Termansen.
Turen til Polen er den første af en række planlagte online-rejser, der går til Estland, Letland og Litauen, Bruxelles og Belgien, Rumænien og Bulgarien samt til Balkan.
For yderligere information, kommentarer og interview kontakt:
Sekretariatsleder og chefanalytiker Rasmus Nørlem Sørensen
61 27 72 56 eller rasmus@deo.dk
Nøgleord
Kontakter
Rasmus Nørlem Sørensenchefanalytiker og sekretariatsleder
Sekretariatsleder og chefanalytiker i DEO. Ekspert i EU’s demokrati, europæisk offentlighed, folkelig deltagelse og lobbyisme. Følger desuden nøje med i de store politiske debatter i Europa - herunder Brexit, EU's fremtid, social søjle, vækststrategi, og frihandel.
Rasmus har arbejdet som EU-journalist, redaktør og mødearrangør siden 2009 og optræder jævnligt i medierne som europæisk ekspert og kommentator.
Billeder
Links
Information om DEO
DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, som arbejder for demokrati i Europa. Vi er partipolitisk neutrale, men stiller kritiske spørgsmål og sætter problemer til debat. Vi arbejder for at engagere folk i EU-spørgsmål og søger at skabe rammerne for en levende og kvalificeret demokratisk debat.
DEO's formål er at fremme debat og oplysning om Den Europæiske Union. Ud fra en demokratisk tankegang, ønsker vi at aktivere flest mulige i en alsidig og fordomsfri debat om det europæiske samarbejdes indhold og rammer.
Corona-pandemien er desværre ikke overstået endnu, og vi har derfor måttet udskyde efterårets syv første rejser til 2021. Men vi kan ikke vente til 2021 med at kunne rejse igen og dermed lade vigtige temaer og begivenheder gå under radaren og på bekostning af mellemfolkelige møder i en krisetid, hvor det er vigtigere end nogensinde et kende sine naboer.
Derfor arrangerer vi i efteråret en række online-rejser med hele paletten af interviews, møder, foredrag, madlavning, musik, film, debat, museer, sightseeing, lysbilleder og socialt samvær. Den første online-rejse til Polen kan man allerede finde på vores hjemmeside, og flere onlinerejser føjer sig til i den følgende tid.
Følg pressemeddelelser fra DEO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEO
Værsgo’: Ekspertcitater om 50-året for dansk EU-medlemskab30.9.2022 15:51:31 CEST | Pressemeddelelse
På søndag den 2. oktober er det præcis 50 år siden, danskerne var til folkeafstemning om optagelse i det daværende EF. Debatten op til folkeafstemningen var benhård og ja- og nej-fløjen er siden stødt sammen ved otte yderligere folkeafstemninger. Læs mere fra EU-eksperterne bag ny bogudgivelse om 50-året her.
Prisuddeling: Mickey Gjerris* modtager Demokratistafetten på Grundlovsdag [klausuleret til 5/6]5.6.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sanger og komiker Annika Aakjær modtog Ebbe Kløvedal Reichs Demokratistafet i 2021. På grundlovsdag giver hun stafetten videre til bioetiker og teolog Mickey Gjerris*, der får pligt til at løfte den demokratiske debat i det kommende år. Modtageren afsløres på grundlovsmødet i Vartov den 5. juni.
I dag afgøres forsvarsforbeholdets skæbne1.6.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre årtier ser Danmark ud til at skifte EU-politisk kurs. Op til 4,25 millioner vælgere har mulighed for at stemme enten ja eller nej til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i dag. Valgdeltagelsen og de mange tvivlere er de to jokere i forhold til meningsmålingerne, der peger på et solidt ja.
DEO indtager Christiansborg med heldagskonference om Europas fremtid6.5.2022 11:04:08 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. maj debatterer vi Europas fremtid med politikere og landets skarpeste eksperter
Største oplysningsprojekt om forsvarsforbeholdet går i luften i dag5.5.2022 11:40:29 CEST | Pressemeddelelse
I dag den 4. maj lanceres oplysningsavisen om forsvarsforbeholdet på hjemmesiden www.eu-forbeholdet.dk. Avisen er politisk neutral og med en bevilling på 1,85 mio. kr. det absolut største oplysningsprojekt forud for folkeafstemningen. Bag projektet står OLFI, DEO, RIKO og Atlantsammenslutningen.