
Misbrug på Dankort halveret
Det første halvår af 2020 bød på en stor nedgang i kriminelles udbytte fra tyveri af fysiske Dankort. Flere faktorer spiller ind i det store fald, men især COVID-19 og de efterfølgende restriktioner i samfundet har medvirket til det store fald.
- Nattelivet har traditionelt været en populær jagtmark for korttyvene - ikke mindst de barer natklubber, der har været lukket ned. Folk står normalt tæt, og som natten skrider frem bliver folk mere uopmærksomme. Det er perfekte betingelser for en korttyv, som dog ikke har været til stede dette forår, fortæller Jeppe Juul-Andersen, direktør i Nets med ansvar for Dankort.
I perioden januar til og med juni slap korttyvene blot afsted med 3,6 mio. kr. mod 8 mio. kr. i første halvdel af 2019. Det repræsenterer et fald på 54 pct.
- Vi har de senere år set et gradvist fald i misbruget som følge af de forebyggende tiltag, der er gjort. Især introduktionen af de kontaktløse kort har gjort det sværere for tyvene at aflure PIN-koden og dermed hæve penge på kortet efterfølgende. Samtidig har politiet ydet en stor indsats i nattelivet og omkring hævekortautomater, hvilket har givet resultater, fortæller Jeppe Juul-Andersen.
Øget sikkerhed på nettet halverer online misbrug
Sammenlignet med samme periode sidste år faldt misbruget med Dankort nettet også markant. Her var misbruget på knap 5,3 mio. kr. mod næsten 9,8 mio. kr. i første halvår 2019. Det er næsten en halvering.
- Danskerne har handlet mere på nettet under corona-pandemien, og trods et stigende forbrug oplever vi et markant fald i misbruget i kroner og øre sammenlignet med samme periode i 2019. Da nethandlen er stigende, så falder misbrugsandelen således yderligere, og spørgsmålet er, om vi efterhånden kan nå længere ned, forklarer Jeppe Juul-Andersen.
Nets introducerede i 2017 en løsning til webbutikker kaldet Dankort Secured by Nets. Som noget nyt skulle køberen af et produkt til over 450 kr. også bekræfte købet med en sms-kode.
- Det har gjort en kæmpe forskel. Tidligere kunne de kriminelle, der havde oplysningerne fra betalingskortet, gennemføre et dyrt køb på nettet, men pludselig kunne de kun lykkes med manøvren, hvis de også var i besiddelse af køberens telefon og kan validere den engangskode man nu modtager ved køb over 450 kr., siger Jeppe Juul-Andersen.
Samlet set – på tværs af fysiske Dankort og online – faldt misbruget af Dankort med 50 pct. i årets første halvår sammenlignet med samme periode i 2019.
Misbrugsudvikling 1. halvår 2019 og 2020
Status over misbrug med Dankort |
1. halvår 2019 |
1. halvår 2020 |
Misbrug ved tabt/stjålet Dankort (1.000 DKK) |
8.004 |
3.640 |
Misbrug ved brug af Dankort på nettet (1.000 DKK) |
9.785 |
5.265 |
Misbrug i alt med Dankort |
17.788 |
8.906 |
Udvikling i misbrug på Dankort i forhold til kortforbrug 2017-2020 (basispoint)
17-1Q |
2,9 |
17-2Q |
2,3 |
17-3Q |
1,8 |
17-4Q |
2,0 |
18-1Q |
1,8 |
18-2Q |
1,5 |
18-3Q |
1,2 |
18-4Q |
1,2 |
19-1Q |
1,1 |
19-2Q |
0,7 |
19-3Q |
0,7 |
19-4Q |
0,7 |
20-1Q |
0,7 |
20-2Q |
0,3 |
Basispoint er en typisk måleenhed for ændringer i finansielle procentdele. En ændring på 0,01 % er det samme som 1 basispoint.
Kontakter
Søren Winge
Head of Press Relations, Group Communication
Nets A/S
M: +45 29 48 26 46
swing@nets.eu | www.nets.eu
Søren WingeHead of media relations, Nets Group
Tlf:29482646swing@nets.euInformation om Nets
Følg pressemeddelelser fra Nets
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nets
BOKIS indgår ny langsigtet aftale med Nets19.12.2022 08:45:10 CET | Pressemeddelelse
BOKIS, der står for indkøb og udvikling på betalingsområdet for medlemmer af Lokale Pengeinstitutter og Landsdækkende Banker, har indgået en ny langsigtet aftale sammen med Nets, en del af Nexi Group. I aftaleperioden, der løber frem til 31. december 2029, vil de i alt 50 danske pengeinstitutter i samarbejdet fortsætte med at udstede og håndtere betalinger med Dankort og internationale beta-lingskort via Nets.
DSB introducerer ny mobilbetalingsløsning9.11.2022 09:52:06 CET | Pressemeddelelse
DSB har påbegyndt udrulningen af en ny mobilbetalingsløsning, Softpay, som afløser en række forskellige hardwareløsninger, der tidligere har været anvendt i togene. Den mobile terminalløsning, der blot kræver at togføreren har en android telefon ved hånden, vil gøre det enklere at fortage salg af billetter, kioskvarer og udstede kontrolafgifter ombord.
Ny rapport fra Nets: Dansk e-handel fortsætter positiv udvikling i 202111.4.2022 12:35:56 CEST | Pressemeddelelse
2021 blev et godt år for dansk e-handel. Rejsebranchen fik vendt nedturen og de øvrige kategorier fortsatte væksten fra det foregående år. Ny e-handelsrapport fra Nets viser, at dansk e-handel samlet set gik frem med 11 procent. Corona-pandemien har dog ændret vores online købsmønstre på flere måder.
Nets lancerer Softpay sammen med Salling Group og Softpay.io2.3.2022 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nets lancerer nu Softpay, en europæisk SoftPOS-løsning, som forvandler en mobiltelefon med Android-styresystem eller andre Android-enheder til en kontaktløs (NFC) betalingsterminal med pinkode. I Danmark lanceres løsningen i Aarhus hos landets største detail-virksomhed, Salling Group, sammen med det danske betalingsselskab, Softpay.io.
Danmark i top med kontaktløse kortbetalinger3.2.2022 09:55:02 CET | Pressemeddelelse
I 2021 bidrog Corona-pandemien til yderligere at øge brugen af kontaktløse kortbetalinger i Nor-den. Danmark fastholder sin position allerforrest i feltet.