If: Mange kan være fejlforsikret nu
- En af vore vigtigste opgaver er at være gode rådgivere for vores kunder. Den sidste tid har vi set flere eksempler på, at kunderne ikke er rigtigt forsikret efter coronaens første fase, derfor kommer vi med denne opfordring, siger Ifs koncernchef, Morten Thorsrud.
- Nogle virksomheder har oplevet kraftig øget omsætning, som ændrer deres forsikringsbehov, mens andre har måtte afskedige folk. I forårets og sommerens løb har mange folk valgt at modernisere boligen, købt ny bolig eller sommerhus. Der er sket store forandringer hos mange familier, og det er vigtigt, at vi er med til at sikre, at kunderne er korrekt forsikret, siger Morten Thorsrud.
Godt resultat i andet kvartal
If fremlægger i dag sit kvartalsresultat efter én af de mest turbulente perioder i nyere tid. Koncernchefen mener, at tiden vi har lagt bag os viser, hvor vigtigt det har været med solide forsikringsselskaber, som har kunnet hjælpe kunderne gennem en vanskelig situation.
- I andet kvartal havde vi store udgifter knyttet til rejseforsikring. Samtidig førte mindre trafik på vejene til færre motorskader. Opgjort i summer udlignede disse poster i det store hele hinanden. Vi har imidlertid genforsikring på vores rejseforsikringer, hvilket bevirker, at dele af vores tab på rejseforsikringer, bliver dækket ind. Det er baggrunden for, at vi kan fremlægge et særdeles godt resultat for andet kvartal, siger koncernchef Morten Thorsrud.
Koncernresultatet for andet kvartal
Ifs resultat for andet kvartal 2020 viser en fortsat stærk fremgang for Nordens største forsikringsselskab samtidig med, at pandemien sætter et tydeligt præg.
- Combined ratio for andet kvartal 2020 er 80,5 (83,0 % i andet kvartal 2019). For første halvår 2020 samlet er combined ratio 82,1 (84,7 % i 2019).
- Teknisk resultat for andet kvartal er 2 316 MSEK (1 982). For første halvår er teknisk resultat 4 239 MSEK (3 515).
- Præmieindtægter i andet kvartal var 11 867 MSEK (11 956). I første halvår samlet var koncernens præmieindtægter 30 347 MSEK (29 151).
- If har totalt en præmievækst på 2,7 % for andet kvartal og 5,2 % for første halvår. Koncernen har god vækst i hele Norden. Væksten i andet kvartal var præget af corona-effekter som lavere omsætning for en række erhvervskunder og markant salgsnedgang i nye biler i samtlige nordiske lande.
- Investeringsresultatet for andet kvartal var på 536 MSEK (719). For første halvår 2020 var investeringsresultatet 148 MSEK (1 407).
Det danske resultat
If fortsætter den gode vækst på det danske marked igen i dette kvartal, til trods for corona-situationen.
- Præmieindtægter i andet kvartal var 723 MDKK (mod 661 MDKK i andet kvartal 2019). For første halvår samlet var præmieindtægten i Danmark 2 230 MDKK (1 990).
- Teknisk resultat endte på 12 MDKK (56 MDKK i andet kvartal 2019). For første halvår var det tekniske resultat 115 MDKK (146).
- Combined ratio er på 98,5 i andet kvartal (92,6 %) og 92,7 % (90,4 %) for første halvår samlet.
Mange rejseforsikringssager
Tal fra If viser med al tydelighed, hvad der skete, da store dele af Norden blev lukket ned i marts. Biltrafikken stoppede brat op i hele Norden, men nu er mængden af anmeldte skader i trafikken igen tilbage på normalt niveau.
- I og med at mange bruger - og har brugt - bilen under årets sommerferie, kan den samlede skadesstatistik komme til at ligge på niveau med et normalt år, til trods for den betydelige reduktion i biltrafikken tidligere på året. Samtidig har vi gennem foråret og sommeren på nordisk plan registreret et usædvanligt højt brugtbilsalg og en fordobling i salget af bådforsikringer. Det er først sidst på året, at vi virkelig vil se den reelle effekt af nedlukningen, siger Ifs koncernchef.
Efter første halvår har If modtaget cirka 53.000 anmeldelser på rejseforsikring i Norden, som er knyttet til corona. Størstedelen er fra norske kunder og over 80 % af sagerne er afbestillinger. Den samlede udgift for de cirka 53.000 rejseforsikringsskader er indtil videre på over 290 millioner kroner.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækKommunikationschef
Tlf:3687 4183 / 6120 5009birgitte.ringbaek@if.dkBilleder
Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab, og hver fjerde husstand i Norden er forsikret i If. Mere end 7.000 medarbejdere tager sig af vores 3,8 millioner kunder, der spænder fra privatpersoner til globale virksomheder. Vores ambition er at være det mest omsorgsfulde forsikringsselskab. If har været klimaneutral siden 2011 og valgte i 2021 at tilslutte sig organisationen Science Based Targets (SBTi). Vi vil være i front, når det gælder om at opfylde ambitiøse klimamål på vegne af os selv og vores kunder. Vi er et full-service forsikringsselskab med en stærk og omsorgsfuld medarbejderkultur og høj kundetilfredshed. If er ejet af den nordiske forsikringskoncern Sampo.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Mange danskere arbejder, selvom de er syge: Kan bidrage til usund kultur16.6.2025 06:29:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver anden dansker fortsætter med at arbejde, selvom de føler sig syge. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport gennemført blandt 1.065 danskere af analysebureauet Verian for If, Nordens største forsikringsselskab. “Man bør ikke arbejde, når man er syg. Arbejde under sygdom kan både have konsekvenser for den enkelte og arbejdspladsen, og derfor er det et problem, at så mange danskere arbejder trods sygdom,” siger Kristina Ström Olsson, sundhedsstrateg hos If. 51 procent af de adspurgte danskere svarer i undersøgelsen, at de arbejder, selvom de er syge. 24 procent tilkendegiver, at de møder fysisk op på arbejdspladsen under sygdom, mens 12 procent arbejder hjemmefra. 15 procent svarer, at det varierer, om de møder ind på arbejdspladsen eller arbejder hjemmefra under sygdom. Kun 39 procent vælger at lade arbejdet ligge, når de er syge, mens ti procent ikke svarer på, om de fortsætter med at arbejde under sygdom. "Man risikerer at smitte sine kolleger, hvis man tager på arbejde, når man
Danskere stresser i stilhed: Husker dårligere og sover ringere15.5.2025 13:09:15 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Danmark er det land i Norden, hvor færrest oplever hyppig stress, viser en ny, omfattende rapport fra Nordens største forsikringsselskab, If, at mange danskere lever med skjulte symptomer på mental belastning.
Syv ud af ti danskere oplever negativ stress – disse aldersgrupper stikker ud6.5.2025 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En stor del af danskerne døjer med negativ stress. Det viser en ny, nordisk helbredsrapport, som Verian har foretaget for If, Nordens største forsikringsselskab.
Virksomheder udpeger cyberangreb som største trussel – men halvdelen har ikke styrket sikkerheden30.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens danske virksomheder ser cyberangreb som den største trussel, har overraskende mange ikke styrket IT-sikkerheden.
If oplever boom i udvidet vanddækning8.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Frygt for oversvømmelser: Forsikringsselskabet If har oplevet en stigning på 60 procent blandt kunder, der over de senere år har tilkøbt dækning af udvidet vandskade. De stigende antal hændelser med omfattende vandskader efter ekstrem nedbør har gjort klimaforandringerne mere konkrete for boligejerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum