Er robotplæneklipperen virkelig den sande dræber af danske pindsvin?
15.7.2020 14:19:00 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse

Hver sommer lyder historien i danske medier, at robotplæneklippere, der kører om natten, er dødsensfarlige for de nataktive danske pindsvin. På sociale medier deler bekymrede danskere billeder af tilskadekomne pindsvin med opfordringer om at parkere plæneklipperen for pindsvinenes skyld. Men er robotplæneklipperen i virkeligheden synderen?
- Danskerne holder meget af pindsvin og er søde til at minde hinanden om, at pindsvin fx ikke tåler mælk og kan finde på at gemme sig blandt grenene ved sankthansbålet. Vi har dog ikke videnskabeligt bevis for, at robotplæneklipperne reelt er dem, der påfører pindsvinene de skader, som vi ser. Vi ved, at nogle af skaderne kan forårsages af andre haveredskaber som kanttrimmere, men også hundebid, siger pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen.
Hun har tidligere i sin forskning undersøgt 697 døde, indleverede pindsvin, og ingen af disse har været koblet sammen med robotplæneklippere som årsag til dødsfald eller skader. Tværtimod estimerer et britisk forskningsprojekt, at 25 procent af pindsvinene dræbes i trafikken.
Forsøg med døde pindsvin
Sophie Lund Rasmussen vil derfor gerne undersøge den faktiske sammenhæng mellem robotplæneklippere og pindsvinedød. Til september starter hun som postdoc på Aalborg Universitet, hvor hun fortsætter sin forskning i Det Danske Pindsvineprojekt, men indtil da vil hun bruge sin sommerferie på at undersøge, om der er hold i myten: Kan robotplæneklippere overhovedet påføre alvorlige skader på pindsvin, eller skal årsagen mon findes et helt andet sted?
Projektet udføres i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, Pindsvine Plejerne, WildCRU på Oxford University og British Hedgehog Preservation Society.
Den videnskabelige undersøgelse foregår i første omgang med døde pindsvin, som placeres foran robotplæneklippere, så Sophie Lund Rasmussen kan iagttage præcist hvordan robotplæneklipperen reagerer over for lige netop et pindsvin. De døde pindsvin kommer fra pindsvineplejestationer, hvor de desværre var for syge til at redde og er på den måde med til at hjælpe de levende pindsvin.
- Det er vigtigt at finde ud af, hvad der forårsager skaderne på pindsvinene, så vi kan målrette indsatsen for at beskytte pindsvinene, hvis bestand er i tilbagegang. Hvis det nu viser sig, at det ikke kan være robotplæneklippere, er det vigtigt, at vi får folks fokus flyttet over på det, der virkelig er problemet, forklarer Sophie Lund Rasmussen.
Planer om pindsvine-venlige robotplæneklippere
Pindsvineforskeren vil blandt andet undersøge, om det er nogle særlige typer af robotplæneklippere, der er farlige for pindsvinene, og om det særligt er de små pindsvineunger, der er udsatte. Når resultaterne foreligger – formentlig i slutningen af året – kommer Sophie Lund Rasmussen også til at samarbejde med producenter om at lave mere pindsvine-venlige robotplæneklippere.
Fakta:
Sophie Lund Rasmussen er ph.d. fra Syddansk Universitet og Naturama og fortsætter fra september 2020 sin forskning i Det Danske Pindsvineprojekt som postdoc ved Aalborg Universitet og Oxford University i England. Her skal hun blandt andet forske i ophobningen af giftstoffer i pindsvin.
Studiet af robotplæneklippere og pindsvin er finansieret af British Hedgehog Preservation Society.
Sophie Lund Rasmussen var én af i alt fem finalister i formidlingskonkurrencen Ph.d. Cup 2020, som er etableret i et samarbejde mellem DR og Information med støtte fra Lundbeckfonden.
Nøgleord
Kontakter
Pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen, telefon 22 11 72 68, e-mail: sophielundrasmussen@gmail.com
Pressekontakt: Journalist Trine Kristensen, telefon 61 96 71 91, e-mail tjek@adm.aau.dk
Billeder

Links
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Husk servicefradraget: Reparation af hårde hvidevarer sparer både Co2 og kroner13.5.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt for både bankkonto og klima, hvis du husker at bruge servicefradraget. Og du kan lige nå det inden fristen udløber 20. maj.
Ny jordstation styrker Danmarks position i rummet11.5.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet bygger Danmarks største anlæg til kommunikation med satellitter og rumfartøjer.
Hvem er Danmarks bedste unge hacker?9.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nationens bedste cybersikkerhedstalenter dyster i dag om titlen som Danmarks bedste unge hacker samt om en plads på Cyberlandsholdet i en 10 timer lang og intens konkurrence.
Historisk boom i bofællesskaber9.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver bygget bofællesskaber som aldrig før, viser ny forskning fra Aalborg Universitet. 2020’erne er i høj grad bofællesskabets årti og samtidigt ser de også anderledes ud og ligger andre steder, end de historisk har gjort. Lørdag den 9. maj er det bofællesskabernes dag.
Kongen kom forbi og gav bakterier navn8.5.2026 15:49:11 CEST | Pressemeddelelse
Fredag 8. maj besøgte Hans Majestæt Kong Frederik Aalborg Universitet for at navngive bakterier i projektet Microflora Danica.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
