GF advarer: Pas på med ukrudtsbrænderen

Mange haveejere kender til den evindelige kamp mod ukrudtet. Det pibler frem med uønsket vækst mellem bl.a. terrassefliserne. Derfor tyer mange også til den lidt mere bekvemme måde at fjerne ukrudt på end at ligge på alle fire: Nemlig ukrudtsbrænderen og dens effektive afbrænding.
Skader kan ske for alle og enhver
Men en enkelt vildfaren glød kan lynhurtigt udvikle sig til store brande, som dræber mere end blot ukrudt. Det fortæller GF Forsikring, som hvert eneste år får mange henvendelser fra kunder, der fx er kommet til at brænde havemøbler, skure og carporte af med deres ukrudtsbrænder.
- Jeg tror, at mange undervurderer, hvor farlig sådan en ukrudtsbrænder kan være. I virkeligheden er det jo en kæmpestor lighter, som man går og brænder med. Og vi har desværre set utallige eksempler på, at det kan gå galt, fortæller Per Haulund, der er skade- og policedirektør i det kundeejede GF Forsikring og fortsætter:
- Det handler som regel om, at folk er lidt for lemfældige med ukrudtsbrænderen og kommer for tæt på bygninger og lignende. Og så er der mange, som ikke lige får tjekket, at gløderne er helt væk, inden de forlader haven. Og sådan en glød kan altså gøre stor skade, hvis den får lov til at ligge og ulme.
Mere end 300 udrykninger
At ukrudtsbrændere er et brandfarligt haveredskab, kan de også nikke genkendende til i brandvæsenet, som ifølge Danske Beredskaber sidste år rykkede ud til intet mindre end 336 brande, der var startet med en ukrudtsbrænder. Dertil kommer alle de mindre brande, som haveejerne selv har nået at slukke, inden det blev nødvendigt at kontakte brandvæsnet.
- Det er meget vigtigt, at det ikke er for tørt, når man brænder af, og det må heller ikke blæse. Vælg gerne dagen efter en regnvejrsdag til at få bugt med ukrudtet, slutter skade- og policedirektøren fra GF Forsikring
Hvis det går galt med ukrudtsbrænderen, er det husforsikringen, der dækker skader på hus og have, mens indboforsikringen dækker, hvis der kommer brandskader på eksempelvis havemøbler. Som haveejer og ukrudtsbrænderbruger skal man dog være opmærksom på, at forsikringsselskabet faktisk kan nedsætte erstatningen, hvis de vurderer, at man har handlet groft uagtsomt i sin brug af ukrudtsbrænderen.
***
<faktaboks>
7 gode råd til sikker ukrudtsbrænding
- Lad ukrudtsbrænderen blive i haveskuret i blæsevejr og tørre perioder.
- Brænd kun ukrudtet, når det er fugtigt. Du kan eventuelt vande det, inden du går i gang, eller vente til dagen efter en regnvejrsdag.
- Hold god afstand til buske, træer og bygninger.
- Hav altid vand i nærheden, når du bruger ukrudtsbrænderen. Så kan du hurtigt slukke små brande.
- Brænd ikke ukrudtet af – det skal faktisk kun svitses kortvarigt for at visne.
- Vær sikker på, at du ikke efterlader gløder i ukrudtet. De kan nemt blusse op og antænde større arealer.
- Ukrudtsbrændere skal være DG-godkendte og have et DG-mærke, når de forhandles i Danmark. Så hold øje med mærkaterne.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus GadePresse og kommunikation
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkRikke LundvaldKommunikationskonsulent
Tlf:25572040rilu@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Vagtskifte hos GF Forsikring i Østsjælland11.4.2025 10:34:55 CEST | Pressemeddelelse
NY FORMAND: Efter fem år som formand har Lykke Outzen Mørk valgt at træde tilbage og i stedet hellige sig posten som næstformand i GF Østsjælland. Hendes afløser er Magnus Therkildsen, der i forvejen er aktiv i bestyrelsen.
Undgå indbrud: Tyvene ser danskernes boligannoncer på Facebook10.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring oplever i stigende grad, at indbrud i danske hjem og sommerhuse sker i forbindelse med boligsalg. Tyvene holder øje med sociale medier og boligsider – og når de spotter designermøbler og dyr kunst, slår de til.
GF Forsikring fortsætter medlemsfremgangen og melder om fortsat ro på priserne8.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ÅRSRAPPORT: På baggrund af et ”meget tilfredsstillende” årsregnskab melder adm. direktør Mark Palmberg, at GF Forsikring ikke kommer med ekstraordinære prisforhøjelser på nogen forsikringer i 2025.
GF: Fortsat ingen prisvarslinger på bilforsikring26.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
GF Forsikring melder sig nu på banen i debatten om bilforsikringsprisernes himmelflugt, som TV 2 i denne uge har sat i gang. Meldingen fra GF er klar: - Vi ønsker at bidrage til størst mulig tryghed i vores medlemmers privatøkonomi, og vi kan nu melde, at der ikke kommer ekstraordinære prisstigninger på bilforsikringen i år, siger adm. direktør Mark Palmberg. Dermed kan GF-bilisterne køre gennem endnu et år uden udsigt til varslinger om prisstigninger.
Svindlere fisker danskernes data: Her er gode råd til at undgå at blive snydt11.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
70 procent af danskerne har prøvet at blive udsat for forsøg på identitetstyveri. En af de mest udbredte metoder er såkaldt ’phishing’, hvor svindleren udgiver sig for at være en myndighed, virksomhed eller bekendt. GF Forsikring har samlet de bedste tips til at spotte faren i tide.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum