Absurd at importere kokke fra udlandet nu

En af de hårdest ramte brancher, under Corona-krisen i Danmark er restaurationsbranchen. I de første uger af marts besluttede regeringen, at hele restaurationsbranchen skulle lukkes ned. Tusinder blev hjemsendt og tusinder blev fyret. Samtidigt blev grænserne lukket, så turisterne udeblev. Ansatte i restaurationsbranchen har ikke gennemlevet en værre kollektiv krise i nyere tid.

Selvom restaurationsbranchen så småt er kommet i gang igen, er krisen fortsat til at tage og føle på. Mange er fortsat hjemsendt og mange har ikke fundet nyt arbejde. Og det er i det lys, man skal vurdere folketingets beslutning om, at restauranter per 1. juli 2020 kan importere udenlandske kokke til Danmark efter den såkaldte ”positivliste”.

Positivlisten
Det er normalt ikke er muligt for udlændinge at tage ophold og arbejde i Danmark, men udlændinge i stillingskategorier på positivlisten er én af undtagelserne. Disse udlændinge kan få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, hvis de har fået tilbudt arbejde i Danmark. Positivlisten er resultatet af en analyse af de stillinger, hvor der ikke er ledig arbejdskraft i Danmark. Den opdateres normalt kvartalsmæssigt. https://www.nyidanmark.dk/da/Nyheder/2020/06/New-Positive-List-for-Skilled-Work

3F har gentagne gange kritiseret positivlisten, for at være årsagen til, at mens ledige danske faglærte søger arbejde, så åbnes grænsen for udenlandsk arbejdskraft. Stik imod intentionen og med skadelig effekt for samfundet.

”Denne gang er det helt skævt. Man behøver ikke analytiske evner for at se, at restaurationsbranchen ikke har mangel på kokke. Vi har arbejdet på højtryk for at redde restaurationsbranchen samtidigt med, at vi godt ved, at yderligere konkurser og arbejdspladsnedlæggelser ikke længere kan undgås. Vi har allerede set de første. Nu er det kun et spørgsmål om, hvor mange”, siger Tina Møller Madsen, gruppeformand hos 3F Privat Service, Hotel og Restauration, og understreger, at Folketinget i denne sag, er meget langt væk fra den virkelige verden.

Analysemetoden

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder løbende en analyse af de danske virksomheders rekrutteringssituation. Analysen indgår som et væsentligt element, når der laves nye positivlister. 

Analysen foretages ved, at udvalgte arbejdsgivere, med en vakant stilling og som har haft et elektronisk stillingsopslag, oplyser om det er lykkedes at rekruttere arbejdskraft, til den ledige stilling. Der spørges til, om virksomheden enten har fået den arbejdskraft de søgte, har ansat en ny medarbejder med en anden profil, eller har rekrutteret forgæves. Og her ligger det første problem, ifølge 3F:

 

”Det svarer til at spørge en gruppe børn, om de får nok fredagsslik. Svaret giver næsten sig selv. Det er en væsentlig fejlkilde i en analyse, at oplysninger, der kommer fra en gruppe respondenter, der har en investeret interesse i undersøgelsens resultat, lægges ukritisk til grund for selvsamme resultat. Der skal foretages en eller anden form for kontrol af oplysningernes pålidelighed. Ellers kan vi ikke stole på undersøgelsens gyldighed.”

Et andet væsentligt problem med myndighedernes nuværende analysemodel er kravet til, at de tilrejsende udlændinges løn- og ansættelsesvilkår er ”sædvanlige efter danske forhold”, hvilket normalt betyder, overenskomstlignende vilkår. Men spørgeskemaet, der sendes ud til arbejdsgiverne, spørger ikke til, hvorvidt den vakante stilling er udbudt på løn- og ansættelsesvilkår, der er sædvanlige efter danske forhold. Der er derfor ikke sammenhæng mellem de stillinger der undersøges, og de stillinger udlændinge i sidste ende får adgang til.

”Jeg er sikker på, at hvis vi i restaurationsbranchen undersøger rekrutteringer til vakante kokkestillinger, der udbydes på overenskomstlignende vilkår, så har vi slet ikke noget problem og så ville kokkestillinger aldrig optræde på positivlisten”, fortsætter Tina Møller Madsen. ”Problemet ligger i, at analysen også omfatter kokkestillinger, der udbydes på lønniveauer, der f.eks. ligger 30-40 % under overenskomstniveauet, som vi så det i sagen om kineserkokkene. Jeg tror f.eks. ikke på, at kokkestillinger til kineserrestauranter i Danmark generelt set udbydes på overenskomstlignende vilkår”.

Mange kilder til fejlslagne rekrutteringer i restaurationsbranchen

Myndighedernes analysemodel har herudover det problem, at den ikke forholder sig konkret til hvorfor, restauranten ikke kan rekruttere en kok. Analysemodellen antager, at alle rekrutteringsproblemer skyldes mangel på kokke og den antagelse, er 3F ikke enig i:

”Desværre er en del af restaurationsbranchen meget dårlige arbejdspladser. Branchen ligger altid i toppen af undersøgelser, der afdækker alvorlige problemer med bl.a. seksuel chikane, mobning og vold. Der gives fortsat rigtig mange påbud fra Arbejdstilsynet og arten af de faglige sager vi har i 3F, viser et fortvivlende billede af en gruppe dårlige ledere og arbejdsgivere, der nok aldrig burde have haft det ansvar. Den type virksomheder skal ikke have statens hjælp til at rekruttere udlændinge – de skal i stedet have hjælp til at forbedre forholdene – og den type virksomheder bør ikke indgå i myndighedernes analyse. Og hertil kommer, at særligt uden for storbyerne, kender mange kokke og tjenere hinanden. Rygter rejser hurtigt i det miljø og kokke ved som regel, hvilke restauranter man bør undgå. ”

Hotel og restaurationsbranchen er herudover kendt for en meget høj personaleomsætning. En undersøgelse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd fra 2018 viser, at der i gennemsnit er 4 unikke personer pr. årsværk i løbet af et år, og i mikrovirksomheder (5 årsværk og derunder) i denne branche er der hele 5 unikke personer pr. årsværk inden for et år. https://www.ae.dk/analyser/mange-paa-deltid-og-korte-ansaettelser-i-hotel-og-restaurationsbranchen

”Myndighedernes analyse af rekrutteringsforholdene i restaurationsbranchen må i mine øjne, forholde sig til det kunstigt høje rekrutteringsniveau – det højeste i landet og de mange andre forhold, der er årsag til dette. Analysen skal vise reel arbejdskraftmangel – ikke andet, og derfor er vi nødt til at have en analysemetode der udelukker andre kilder til rekrutteringsproblemer. Den model myndighederne anvender i dag, er forældet og ubrugelig”, slutter Tina Møller Madsen.