Tænketanke, naturfredningsforening og virksomheder i fælles kampagne: Indfør afgift på CO2

Imens klimaforhandlingerne spidser til, håber organisationerne at klimaminister Dan Jørgensen og folketingets partier vil omfavne C02-afgiften. Ellers bliver målet om 70% reduktion af drivhusgasudledningen i 2030 meget dyrt for samfundet, lyder advarslen.
Kampagnen går i luften søndag og vil løbe over de næste uger med afsæt i kampagnesiden Co2-afgiftnu.dk og med fælles annoncer i dagblade og på sociale medier.
Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, siger om kampagnen:
- Vi står overfor en kolossal grøn omstilling af hele vores samfund. Og det er vigtigt, at vi forsøger at gennemføre omstillingen så billigt og omkostningseffektivt som muligt. Med den her nye alliance af tænketanke, virksomheder og grønne organisationer håber vi at kunne overbevise regeringen om, at det vil være et klimapolitisk selvmål, at lægge det mest effektive klimaværktøj i graven.
Jens Hauch, cheføkonom og vicedirektør i Kraka:
- Co2 afgiften er klart den billigste måde for samfund og virksomheder at reducere udledning af Co2. Det kan gøres med særligt hensyn til de mest forbrugende, og fjernelsen af øvrige afgifter, samtidig med indførelsen af Co2-afgiften, giver en beskeden nettobelastning. Fordelingsmæssig på rig som fattig er afgiften ligeså retfærdig. Så for at sige det kort: Economics works!
Jarl Krausing, International chef i Concito:
- Vi har 10 år til at komme i mål med en 70% reduktion af vores CO2 udledninger, og få år efter skabe et Danmark med netto-nul CO2 udledninger. Vi skal med andre ord gennemføre en strukturel omstilling af hele det danske samfund. Her er en generel CO2-afgift et helt afgørende instrument i værktøjskassen, som vi ikke har samfundsøkonomisk råd tid at ignorere. En CO2-afgift står ikke alene, men det er et helt centralt økonomisk virkemiddel, som vi nu ser en samlet økonomisk fagkundskab bakke op om, og som regeringen bør lytte til, til gavn for ikke bare klima og samfundsøkonomi, men også får sundhed, innovation, vækst og beskæftigelse.
Otto Brøns-Petersen, Analysechef i Cepos:
- Med 70 pct.-målet har vi kastet os ud i en meget dyr dansk enegang, som risikerer kun at få en yderst begrænset global klimaeffekt. Men hvis politikerne insisterer på 70 pct., er en generel CO2-afgift det absolut billigste middel. Kan man ikke lide konsekvenserne af en afgift, er det 70 pct.-målet, der er problemet – ikke afgiften. Det vil dog være som at hælde brun sovs på æblegrøden, hvis vi indfører CO2-afgift, uden at vi samtidig fjerner den omfattende regulering, støtteordningerne og kæmpe afgiftsforskelle, der er i dag. Vi støtter denne alliance, men en generel CO2-afgift kræver også en grundig revision af den måde, vi tænker klimapolitik i dag.
Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark:
- Vi går generelt ikke ind for flere afgifter for dansk erhvervsliv, men vi mener, at en generel CO2-afgift er vejen til at nå 70 pct målsætningen. Det er den mest omkostningseffektive og billigste måde at sikre den rette omstilling af det danske samfund. Og så er det grundlæggende fair, at forureneren selv betaler for den skadesvirkning, han har på samfundet.
Læs det åbne brev til regeringen på https://www.co2-afgiftnu.dk/
Nøgleord
Kontakter
Kontakt:
Danmarks Naturfredningsforening
Pressechef Emil Nielsen, 31 19 32 46
Kraka
Vicedirektør Jens Hauch, 31 40 77 15
Concito
International chef Jarl Krausing, 29 89 66 00
Cepos
Pressechef David Elmer, 53 85 53 70
SMVdanmark
Vicedirektør Jakob Brandt, 24 25 27 27
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Grøn aftale skal blive til grøn virkelighed med stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden til DN8.5.2025 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening (DN) styrker nu indsatsen for at sikre, at trepartsaftalen fører til en reel genrejsning af dansk natur. Det skal ske i samarbejde med danskerne og bliver muliggjort af stor fondsbevilling fra Novo Nordisk Fonden.
Veddinge Bakker og Skamlebæksletten fredes2.5.2025 12:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Fredningsnævnet har netop besluttet at gennemføre fredningen af det stærkt kuperede og enestående smukke landskab, Veddinge Bakker og den kystnære Skamlebækslette, som forbinder bakkerne med havet. Fredningen omfatter 470 hektar.
Uklar handlingsplan om Danmarks ulve28.4.2025 15:34:15 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen åbner for regulering af ulve uden dog at være præcise nok for, hvornår en ulv har udvist en adfærd, der gør den til en problemulv. Det rejser kritik fra Danmarks Naturfredningsforening.
Affaldsindsamlere fandt 80 ton skrald på en uge24.4.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 190.000 børn og voksne deltog i landsdækkende affaldsindsamling i starten af april. Nu er det indsamlede affald gjort op. Resultatet giver anledning til optimisme, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, der står bag indsamlingen.
Natur-hjælp til børneforældre: Nu kan du låne grejtasker på biblioteket14.4.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grejtasker spækket med spændende oplevelser er nu landet på en lang række af landets biblioteker. Det sker for at hjælpe de forældre, som gerne vil mere ud i naturen, men som mangler inspiration. Taskerne kommer fra VILD, der er et børneunivers under Danmarks Naturfredningsforening. Ud over udstyr indeholder taskerne en helt særlig bog-premiere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum