Joseph Lyons modtager 10 mio. kr. fra Lundbeckfonden til at studere cellemembraner

Del
Joseph A. Lyons er en af de ni talentfulde forskere, der i 2020 bliver Lundbeckfonden fellow. Og den bevilling, der følger med udnævnelsen, gør det muligt for ham at etablere sin helt egen forskningsgruppe og hellige sig forskningen de næste fem år ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik/DANDRITE, Aarhus Universitet.
Joseph Lyons (foto: Lisbeth Heilesen, AU)
Joseph Lyons (foto: Lisbeth Heilesen, AU)

Ubalance mellem lipidmolekylerne, der udgør vores vigtige cellemembraner, kan forårsage sygdom, og hvis du prøver at få en bedre forståelse af neurodegenerative lidelser - for eksempel Alzheimers og Parkinsons - giver det god mening at studere proteindrevet lipidtransport i hjerneceller.

Og det er lige præcis, hvad adjunkt Joseph (Joe) Lyons har sat sine kommende fem arbejdsår af til.

”Her skal jeg se på proteindrevet lipidtransport i forhold til Alzheimers og Parkinsons”, fortæller Joseph Lyons.

Der er tale om nogle meget komplekse transporter af lipider, som løbende finder sted internt i alle kroppens celler på tværs af cellemembranen. Denne proteindrevne transport kaldes populært for ’lipid-flip-flop-processen’, hvilket skyldes, at den styres af to grupper proteiner – flippaser og floppaser.

Og ved at regulere bl.a. sammensætningen af lipider i cellerne er processen også involveret i en lang række basale biologiske processer hos mennesket og andre pattedyr, fortæller Joseph Lyons: 

”Fx signalsystemer, der styrer blodets koagulering – og processer i relation til cellens livscyklus”.

Hertil kommer, at fejlregulering af de to protein-grupper på forskellig vis, som videnskaben endnu ikke kender i detaljer, også spiller en rolle ved forskellige sygdomme hos mennesker, herunder neurodegenerative lidelser og cancer.

3-D gengivelser af flippaser resulterede i en artikel i Nature

Joseph Lyons har forsket i ’flip-flop-processen’ i en årrække – siden 2013 ved Aarhus Universitet under professor Poul Nissen fra DANDRITE (The Danish Research Institute of Translational Neuroscience). Og i sommeren 2019 kunne Joseph Lyons – i samarbejde med kolleger fra Aarhus Universitet og fra tyske og franske universiteter – som de første nogensinde vise 3-D gengivelser af flippaser. Disse resultater blev offentliggjort i en videnskabelig artikel i Nature.

Flippaser og andre proteiner er for små til, at man kan tage traditionelle fotografier af dem. Men hvis man bruger kryo-elektronmikroskopi – en teknik, hvor proteinerne undersøges ved temperaturer helt ned til -170 C – kan det lade sig gøre at skabe en 3-D model af både flippaser og floppaser. Og kan man dermed begynde at forstå, hvordan de arbejder – og hvordan fejl i ’flip-flop-processen’ kan spille ind ved forskellige sygdomstilstande.

”De allerførste kryo-elektronmiskroskopi undersøgelser, vi skal i gang med i min gruppe, handler om at skaffe mere viden om, hvordan flippaser og floppaser reguleres helt ned på atom-niveau”, fortæller Jospeh Lyons. Den næste fase i projektet involverer forsøg på celleniveau. Her vil Joseph og hans medarbejdere studere lipidtransporten i genetisk manipulerede celler – både i raske- og i dysfunktionelle celler.

Og viden fra disse forsøg bør på længere sigt gøre det muligt at undersøge en hypotese, der både knytter an til Alzheimers og Parkinsons, fortæller Joseph Lyons: ”Nemlig, at fejl i ’lipid-flip-flop-processen’ muligvis kan være involveret i den ophobning af fejlfoldede proteiner – plak – som ses ved disse to neurodegenerative lidelser”.

Nyhedsartiklen er baseret på en pressemeddelelse fra Lundbeckfonden.

Kontakter

Adjunkt Joseph Lyons
Institut for Molekylærbiologi og Genetik/DANDRITE
Aarhus Universitet
lyons@mbg.au.dk

Billeder

Joseph Lyons (foto: Lisbeth Heilesen, AU)
Joseph Lyons (foto: Lisbeth Heilesen, AU)
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences

Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://nat.au.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Fra molekyler til måltider: Hvordan sukkertransport har potentiale til at ændre fremtidens fødevarer28.4.2025 09:50:01 CEST | Pressemeddelelse

Et nyt studie fra Aarhus Universitet, som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet PNAS, løfter sløret for, hvordan planter på molekylært niveau genkender og vælger mellem forskellige typer sukker. Ved at sammenligne to næsten identiske transportproteiner i planten Arabidopsis thaliana, afslører forskere de bittesmå strukturelle forskelle, der afgør, hvilket sukker planten optager. Resultaterne kan på sigt få betydning for både fødevareproduktion, bæredygtighed og udvikling af klimarobuste afgrøder.

Erhvervskandidatuddannelse skal tiltrække og fastholde flere internationale IT-talenter31.1.2025 09:25:00 CET | Pressemeddelelse

Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet har modtaget en bevilling på 3.032.900 kroner fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til projektet Work And Study Programme in Computer Science. Projektet skal styrke rekrutteringen og fastholdelsen af internationale IT-talenter gennem erhvervskandidatordningen i datalogi (Computer Science) og bidrage til at imødekomme den store mangel på IT-specialister i Danmark.

Ny viceinstitutleder på Institut for Datalogi28.1.2025 13:40:12 CET | Pressemeddelelse

Professor Marianne Graves Petersen er udnævnt som ny viceinstitutleder for uddannelse på Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Marianne bringer både erfaring og engagement til rollen, kombineret med et dybt kendskab til instituttets uddannelser. Med denne udnævnelse består institutledelsen ud over Marianne, af institutleder Kaj Grønbæk, viceinstitutleder for forskning Anders Møller og sekretariatsleder Lene Hjøllund.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye