Danmark halter efter med opkvalificering af ledige
Andre lande får langt mere ud opkvalificering af ledige end Danmark. Det viser en ny international analyse. Resultatet bekræfter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i, at regeringens nye udspil på området er den rigtige vej at gå.
Analysen, som analysevirksomheden Metrica har lavet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, konkluderer, at størstedelen af de undersøgte studier når frem til, at deltagelse i en uddannelses- og opkvalificeringsindsats øger lediges tilknytning til arbejdsmarkedet.
Studier af indsatsen i Danmark har generelt færre positive effekter end analyser fra de øvrige lande. Dog viser en effektevaluering af den regionale uddannelsespulje fra 2018, at korte kurser har gode beskæftigelseseffekter – især for ufaglærte og faglærte.
Men af den nye internationale forskning kan man se, at en uddannelsesindsats i 60 pct. af studierne øger arbejdsmarkedstilknytningen. Kort sagt betyder det, at uddannelses- og opkvalificeringsindsatser har bedre effekter i lande såsom Sverige og Tyskland, som vi normalt sammenligner os med.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:
- For mig viser analysen klart, at uddannelse er et vigtigt redskab i beskæftigelsesindsatsen. Men den viser også, at Danmark halter bagud internationalt, når det kommer til at høste positive effekter af opkvalificering af ledige, og det skal vi have gjort noget ved.
- I en krise med ekstraordinært mange ledige giver opkvalificering god mening, hvis opkvalificeringen er målrettet dem, som har brug for uddannelse. Det gælder særligt ufaglærte og faglærte med forældet uddannelse. Derfor har regeringen også målrettet uddannelsesløftet til disse grupper i det opkvalificeringsudspil, som vi kom med i onsdags.
- Samtidig skal uddannelse være målrettet den mangel på kompetencer, der aktuelt er på arbejdsmarkedet. Det gennemsyrer også hele vores udspil, at det skal være tilfældet.
- Jeg håber, at der i forligskredsen bag beskæftigelsesreformen er bred opbakning til at sikre en aftale om opkvalificering, så vi hurtigst muligt kan tilbyde en målrettet indsats til de mange nye ledige.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Vedhæftede filer
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Bedre sikkerhedsnet og barselsregler for selvstændige30.4.2025 10:54:19 CEST | Pressemeddelelse
Et stort flertal i Folketinget har vedtaget at udvide retten til dagpenge for nystartede iværksættere. Dermed bliver det i fremtiden lidt mere økonomisk trygt at tage springet ud i iværksætteri. Samtidig blev det vedtaget, at selvstændige fremover kan løse opgaver i op til 3,5 timer om ugen i deres virksomhed, når de er på barsel, uden at de bliver modregnet i barselsdagpengene.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for februar 202524.4.2025 08:57:52 CEST | Pressemeddelelse
I februar 2025 var der 3.046.600 lønmodtagere i job. Det er 2.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden februar 2024 er der dermed samlet set kommet 33.100 nye beskæftigede til.
Danmarkshistoriens største forenkling af beskæftigelsessystemet9.4.2025 12:35:21 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt politisk flertal har i dag indgået aftale om en historisk forenkling af beskæftigelsessystemet, der afskaffer jobcenterregimet skabt fra Christiansborg med alt for mange krav og regler for både kommuner og borgere. Aftalen fjerner ca. 500.000 samtaler og skaber rammerne for en mere værdig indsats, der giver bedre mening for den enkelte borger.
Invitation til doorstep om en reform af beskæftigelsesindsatsen9.4.2025 11:18:04 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om en ny beskæftigelsesindsats.
Dømte kriminelle i retspsykiatrien får frataget forsørgelsesydelser9.4.2025 10:35:41 CEST | Pressemeddelelse
Det skal ikke længere være muligt at få udbetalt forsørgelsesydelser fra det offentlige, når man bliver dømt til anbringelse eller behandling i retspsykiatrien. Det fremgår af en delaftale under forhandlingerne til en ny beskæftigelsesreform.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum