Niels Nygaard er midlertidig præsident for de Europæiske Olympiske Komitéer
Det var med stor sorg, at Danmarks Idrætsforbund modtog nyheden om EOC-præsident Janez Kocijancics død i mandags. Den 78-årige slovener blev valgt som EOC-præsident i 2017, hvor Niels Nygaard ved samme lejlighed fik titlen som vicepræsident. Ifølge EOC’s vedtægter overtager vicepræsidenten, Niels Nygaard, nu posten som ’acting president’ i indeværende valgperiode, der løber til november 2021.
EOC er en sammenslutning af de europæiske olympiske komitéer og står blandt andet bag European Games og de europæiske ungdoms-OL’er.
”Jeg er meget ked af Janez død. Jeg har kendt ham i mange år, og selvom vi ikke altid var enige om alle beslutninger, så berører hans dødsfald mig dybt,” siger Niels Nygaard og fortsætter:
”Jeg går ydmygt til opgaven som EOC-præsident og vil i første omgang have fuldt fokus på at få de europæiske olympiske komitéer på fode igen. Mange er hårdt ramte af coronakrisen, så mit arbejde kommer blandt andet til at bestå i at skaffe midler fra EU’s hjælpepakker.”
Selvom det er på en kedelig baggrund, at Niels Nygaard bliver midlertidig EOC-præsident, så lægger han ikke skjul på, at det længe har været et mål for ham at blive valgt til den europæiske toppost. Han forventer derfor også at stille op til EOC-præsidentvalget i november 2021 med en særlig ambition for øje:
”I EOC vil jeg have stort fokus på ordentlighed og åbenhed som centrale nøgleord. Jeg har altid sagt, at man ikke får meget ud af at stå og råbe udefra. Man skal vælges ind, hvor beslutningerne tages, og derfra søge at ændre på tingene. Det får jeg nu for alvor muligheden for,” slutter den nye danske EOC-præsident.
DIF har i en årrække arbejdet målrettet på at få danskere valgt ind i internationale idrætsforbund og arbejdsgrupper for at kunne præge udviklingen indefra. Dette arbejde har blandt andet ført til, at Danmark i dag har præsidentposterne i blandt andet det internationale badmintonforbund og den internationale sejlunion samt en lang række poster i andre internationale idrætsorganer.
Niels Nygaard har tidligere annonceret, at han stopper som DIF-formand til maj 2021. EOC-præsidentposten, der er ulønnet, får ingen betydning for hans virke som DIF-formand. Frem til hans fratrædelse i DIF vil han bære begge formandskasketter – både for EOC og DIF.
Niels Nygaard har været formand for DIF siden 2007 og vicepræsident for EOC siden 2017.
For yderligere kommentarer:
Niels Nygaard, formand for DIF og præsident for EOC, 20737112, nny@dif.dk
Kontakter
Jakob DraminskyOL-presseansvarlig / Kommunikationsansvarlig
Tlf:43262024 / 28893678jdr@dif.dkInformation om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Børneboom i idrætsforeninger trods faldende børnetal6.6.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er medlemstallene blandt børn op til og med 12 år i idrætsforeningerne under DIF og DGI steget med 11 procent, selvom indbyggertallet i samme målgruppe er faldet i perioden. Det skyldes ikke mindst skræddersyede tilbud til de mindste og fokus på leg og udvikling.
DIF-idrættens Folkemøde: Morgenløb med skovrejsning og kørestolsrugby mellem politikere og veteraner4.6.2025 13:18:31 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund deltager på Folkemødet i debatter og sætter politikerne i bevægelse. Start fredagen med morgenløb og skovrejsning i Bornholms flotte natur og kom til debat om blandt andet idrættens betydning for børn og unges trivsel og moralske dilemmaer i valg af værtsnationer til store events.
Presseinvitation: Kom til DM-ugen 20253.6.2025 15:27:22 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen vender i år tilbage til Aalborg 23. juni til 29. juni 2025 med DM i blandt andet cykling, speedway, bordtennis, vægtløftning, tennis og 30 øvrige sportsgrene. Deadline for akkreditering til det store sportsevent er onsdag 11. juni.
Partnerskab sikrer store oplevelser til DIF DM-ugen28.5.2025 08:58:09 CEST | Pressemeddelelse
DIF og Spar Nord Fonden har forlænget partnerskabet for de kommende to års DIF DM-ugen. Det betyder, at der - udover ved den kommende DM-ugen i 2025 - også etableres en stor Spar Nord Fondens kom-og-prøv-park ved såvel DM-ugen i 2026 og 2027.
DIF Skole OL indgår samarbejde med Solsikkeprogrammet til årets Skole OL-finale i København27.5.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Skole OL-finalen løber af stablen til juni i København, bliver det med et nyt og vigtigt samarbejde i bagagen. DIF Skole OL har nemlig indgået et nyt samarbejde med Solsikkeprogrammet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum