Politiske krav kan nedbringe antallet af overløb

Mange års arbejde med klimatilpasning, bedre styring, udbygning af renseanlæg, etablering af spildevandsbassiner og målrettet separatkloakering har medvirket til, at antallet af overløbshændelser er reduceret markant de senere år. Når kloakkerne fyldes med store mængder regnvand som følge af skybrud, har overløb den funktion at sikre, at vandet ikke stuver op i bygninger og på veje, hvor det udgør en sundhedsrisiko og kan forårsage materielle skader. Vandselskaberne kan reducere negative konsekvenser af overløb, men det kræver, at investeringerne på en hensigtsmæssig måde følger med, mener vandsektorens brancheorganisation, DANVA.
”Vi har i årevis arbejdet for, at vandselskaber skal have bedre rammer for at kunne reducere konsekvenser af overløb yderligere. Det handler først og fremmest om at give vandsektoren bedre mulighed for at etablere klimaløsninger. For problemet er, at vandselskaberne påføres store effektiviseringskrav, når de investerer i klimaløsninger, som f.eks. anlægsarbejde, der tjener til at lede regnvandet væk fra kloaksystemerne. Det betyder også, at der ud over de høje sparekrav skal tages hensyn til, at investeringer kun må ske under hensyntagen til at fastholde lave, stabile priser. Vandselskaber tjener ikke penge, og deres udgifter til at løse opgaver betales af forbrugerne. En øget indsats mod overløb er kun mulig, hvis politikerne sikrer, at vandselskaberne kan etablere løsningerne uden, at vandselskabernes økonomi udhules. Højere krav, skal kunne føre til nye investeringer, som skal betales af danskerne i form af en højere vandpris,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
I et internationalt perspektiv ligger Danmark allerede i front, når det gælder om at håndtere overløb. Indsatsen er direkte årsag til, at vores badevandskvalitet år efter år er helt i top i forhold til andre lande i Europa, og at vi kan bade i byernes indre havne. DANVA arbejder gennem sit medlemskab af den europæiske vandforening, EurEau, i øjeblikket på at påvirke EU, så der stilles krav til overløb i byspildevandsdirektivet, som er under revision i øjeblikket.
Sommeren er højsæson for skybrud og pludselige store mængder regnvand i kloakkerne. De stigende regnmængder som følge af klimaforandringer giver stadig oftere mere vand, end kloakkerne er dimensionerede til at rumme. For at sikre, at kloakvandet ikke stiger op i byer og giver sundhedsmæssige problemer, så medfører skybrud ind imellem, at kloakker løber over, hvilket blandt andet kan påvirke badevandskvaliteten i en kort periode. Dog hører det med til billedet, at når der kommer pludselige store mængder regnvand i kloakkerne, så ledes det faste stof til renseanlægget, før regnvandet løber over og ud i vandmiljøet. Vand fra overløb indeholder kun 10 pct. af den mængde kvælstof og fosfor, som der er i ufortyndet spildevand.
Opdateret system til indberetning af data
DANVA har bidraget til at fremskynde opdateringen af det system, som kommunerne har ansvar for at indberette overløbsdata til. Det opdaterede system blev frigivet i marts i år og er forbedret på mange områder, hvilket giver tiltro til, at både indberetning af overløbsdata og styring af overløb vil blive styrket.
I januar igangsatte DANVA og Miljøstyrelsen et fælles forløb, hvor formålet er at få nye og evt. manglende data ind i det nye system, så overblikket over overløb fra kloaknettet bliver bedst muligt.
”Det er i alles interesse, at data er korrekte, så vandselskaberne med fakta i hånden kan arbejde endnu mere målrettet med at reducere konsekvenserne af overløb,” siger, Carl-Emil Larsen.
Spildevandselskaber over hele landet har fokus på at undgå negative konsekvenser af overløb fra fællessystemer, hvor spildevand og regnvand løber i én ledning. Blandt andet optimerer de strukturen af deres kloaknet med separatkloakering, hvor regnvand og spildevand adskilles, og kloaknettet udbygges med spildevandsbassiner, der kan tilbageholde spildevandet, indtil der igen er plads på renseanlægget. Herved undgås udledning af spildevand til vandmiljøet. Et andet tiltag er at sammenlægge mange mindre anlæg til få, større enheder. Det kan medvirke til, at man kan styre spildevandsstrømmen mere effektivt.
”Samtidig giver rigtige data overblik over omfanget af problemet. Data skal være rigtige fra start til slut, og desuden skal indrapporteringen være så enkel som mulig. Det, håber vi, bliver forbedret, når Miljøstyrelsens længe ventede reviderede indrapporteringssystem og de bagvedliggende data er på plads. Mange af DANVAs medlemmer – vandselskaberne - har arbejdet med reduktion af overløb i mange år, og mængden af ”fejl-data” i indrapporteringssystemet er faldende. Det betyder blandt andet, at mange registrerede overløb, der ikke længere findes, er blevet fjernet fra databaserne,” siger Carl-Emil Larsen.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder
Information om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Politisk aftale beskytter drikkevand og fremmer fødevarer12.4.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
For fremtiden kan økologiske landmænd både producere fødevarer med tilskud til økologisk drift og passe på drikkevandet. DANVA har kæmpet for ordningen, som fremmer grundvandsbeskyttelse.
Aftale om CO2 på landbruget giver krav til spildevand3.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Renseanlæg skal nedbringe udledning af kvælstof endnu mere end i dag. Det har en ny politisk aftale i relation til grøn trepart bestemt. Aftalen betyder, at der indføres et nyt princip om dyrere løsninger end udgangspunktet i grøn trepart.
Frister skaber fremdrift for sprøjtestop ved drikkevandsboringer1.4.2025 11:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Rent drikkevand er et af de allervigtigste emner for danskerne. Men indsatsen for at beskytte drikkevandet i de boringsnære områder er her ved fristens ophør stadig langt fra mål. Dog er mange nye aftaler kommet til den seneste tid, hvilket viser, at frister skaber fremdrift. Det skal vi lære af ved udmøntningen af grøn trepart, mener DANVA.
Nyt lovforslag sikrer husejere mod stigende grundvand21.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen fremsætter nu et lovforslag, der sikrer, at vandselskaberne kan håndtere oversvømmelser fra terrænnært grundvand. Vandselskaber får dermed forsyningspligten til at skærme borgere yderligere mod konsekvenserne af klimaforandringer.
Lovforslag gør vand til guld for grøn omstilling13.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringens lovforslag om brug af teknisk vand til industrielle formål er en milepæl for Danmarks grønne omstilling. Forslaget sikrer på rekordtid bæredygtig vandforvaltning, en beskyttelse af drikkevandsressourcer samtidig med, det accelerer fremtidens PtX-industri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum