10.000 kr. til at sætte fokus på den mentale sundhed

I år er Danmarks Mentale Sundhedsdag den 8. oktober, og Velliv Foreningen har nu åbnet for ansøgning til deltagelse i dette års udgave. Formålet er at sætte gang i samtalen om den mentale sundhed ude på landets arbejdspladser.
Alle arbejdspladser kan søge 10.000 kr. til et event denne dag. Det kan være et foredrag, en workshop, en udflugt eller arbejdspladsens egen ide – det skal blot være noget, der kan være med til at starte samtalen om den mentale sundhed på jeres arbejdsplads. Sidste år modtog 5 ud af 7 ansøgere en bevilling, og mere end 500 arbejdspladser deltog.
Fællesskabet på arbejdspladsen skal styrkes
I disse uger begynder Danmark at åbne igen, og mange er vendt tilbage på arbejdspladsen. Nogle har været hjemsendt med lønkompensation, mens andre har arbejdet på nye måder. Hos Velliv Foreningen, der arrangerer Danmarks Mentale Sundhedsdag og arbejder for at fremme mental sundhed i arbejdslivet, håber man, at Danmarks Mentale Sundhedsdag kan være med til at genstarte fællesskabet på arbejdspladsen, efter at de fleste af os har været væk fra hinanden under coronakrisen.
”Vi ønsker at skabe overskud og styrke danskernes fællesskab og samarbejde i arbejdslivet. Danmarks Mentale Sundhedsdag er en oplagt anledning for virksomheder til at genstarte fællesskabet og få talt sammen om det, de har været igennem. Jeg håber, at så mange arbejdspladser som muligt vil benytte sig af muligheden for at søge om penge til Danmarks Mentale Sundhedsdag,” siger Lars Bo Pedersen, programchef hos Velliv Foreningen.
Ansøgningsfristen er den 28. august 2020, og alle ansøgere får svar i uge 37. Selv om man deltog sidste år, er man velkommen til at søge igen.
Nøgleord
Billeder
Links
Information om Velliv Foreningen
Vi skaber overskud i livet
I Velliv Foreningen arbejder vi for, at flere danskere får et godt liv med overskud.
Alle vores 370.000 medlemmer ejer pensionsselskabet Velliv. Som kunde hos Velliv er man automatisk medlem af Velliv Foreningen.
I de år, hvor der er overskud af Velliv Foreningens investeringer, udbetaler vi bonus til medlemmerne og støtter projekter, der fremmer den mentale sundhed i arbejdslivet. Midlerne kan søges af alle virksomheder, foreninger og organisationer.
Som medlem af Velliv Foreningen har man mulighed for at deltage i medlemsaktiviteter, stemme til valgene og stille op til vores repræsentantskab, der vælger bestyrelsen og beslutter fordelingen af overskuddet.
Læs mere om Velliv Foreningen her.
Følg pressemeddelelser fra Velliv Foreningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Velliv Foreningen
Ny rapport kortlægger danske iværksætteres mentale sundhed28.1.2025 09:20:47 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Syddansk Universitet afslører, at danske iværksættere generelt er tilfredse med deres arbejde, men en fjerdedel oplever mistrivsel - det gælder især neurodivergente iværksættere.
Nyt forskningsreview: Så stor betydning har lederes trivsel for hele organisationen27.1.2025 08:59:00 CET | Pressemeddelelse
Den første kortlægning af forskningen i lederes trivsel viser, at lederes trivsel har stor betydning for organisationens resultater, ledelseskvaliteten, ledernes tilknytning til arbejdspladsen og medarbejdernes trivsel.
Det går den forkerte vej: Flere yngre bliver sygemeldte med stress7.10.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blandt de yngre grupper på arbejdsmarkedet bliver flere sygemeldt med stress. Det kan blandt andet skyldes generationers forskellige opfattelser af sygdom og trivsel, siger generationsekspert Karen Christina Spuur.
Danmarks Mentale Sundhedsdag: Der er brug for at bygge bro imellem generationer7.10.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Én tendens er tydelig, når danske arbejdspladser for sjette år i træk fejrer Danmarks Mentale Sundhedsdag: Flere af aktiviteterne handler om at forstå og lære at værdsætte forskelle mellem yngre og ældre generationer.
Velliv Foreningen afsætter 100 mio. kr. til mental sundhed og sender 400 mio. kr. ud til medlemmerne19.4.2024 09:54:52 CEST | Pressemeddelelse
Repræsentantskabet i Velliv Foreningen har den 18. april godkendt årsrapporten for 2023 samt udbetaling af medlemsbonus og til støtte af almennyttige projekter, der skal styrke danskernes mentale sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum