Dyrenes Beskyttelse advarer mod ahorn: flere heste er døde

Tirsdag morgen tog Marie Thielsen og hendes døtre ud for at morgenfodre deres islænder, som gik sammen med 9 andre heste. Alt var fint, hestene fik mad og de tog hjem for at begynde dagen. Klokken 17 samme dag fik Marie et voldsomt opkald: hendes hest Eyja var syg, og hun skulle komme straks.
Marie skyndte sig ud til hesten for at se, hvad der var galt. Da hun kom frem, rystede Eyja, kunne ikke stå på sine ben, og hendes næse løb. Hun tissede også blodig urin. En dyrlæge var allerede på stedet, da Marie ankom, og hendes hest havde allerede fået morfin. Desværre havde det ingen effekt. Det blev derfor besluttet, at hesten skulle køres på Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup.
Blev forgiftet og måtte aflives 8 timer senere
Eyja nåede kun at være på dyrehospitalet i et par timer, før hun måtte aflives. To andre heste fra samme fold måtte også aflives. Alle tre heste var blevet forgiftet af en ahornplante, de havde spist, hvilket er livsfarligt for heste.
- Heste er sensitive, og de forkerte planter kan have dødelige konsekvenser. Ahorntræer er giftige for heste, og derfor er det vigtigt, at man sørger for, at der ikke vokser ahorntræer i nærheden af folden, fortæller Yvonne Johansen, dyrlæge og dyreværnschef ved Dyrenes Beskyttelse.
Frøene fra ahorn spredes med vinden, så selv om ahorntræet står flere meter fra hestefolden, kan de små helikopterformede frø bevæge sig langt. Når hesten indtager blot en lille mængde ahorn, vil den hurtigt blive meget afkræftet og få symptomer, der minder om kolik og få stive bevægelser.
Flere tilfælde af ahornforgiftning i hele Danmark
Indtil videre er der set flere tilfælde af ahornforgiftning i år rundt omkring i landet. Marie Thielsens hest gik på fold ved Dyrehaven i Nordsjælland, men både Højgård Hestehospital på Fyn og Bindslev Dyrehospital i Nordjylland har på deres Facebook-side advaret om flere tilfælde af forgiftning.
Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor, at man som hesteejer er særligt opmærksom på sin fold, så man undgår de giftige ahorntræer.
- Hesteejere skal ikke være bange for at lukke deres heste ud på folden, men det er vigtigt, at de tilser folden regelmæssigt og grundigt. Hestene har godt af fri bevægelse på fold. Af andre planter, man skal være på udkig efter, findes også engbrandbæger og taks, som er meget giftige for heste. Man skal også være opmærksom på, at hvis hø eller wrap er slået på en mark med giftige planter, kan det stadig gøre heste syge selv i tørret tilstand, siger Yvonne Johansen.
[FAKTABOKS]: Andre giftige planter for hesten
Der er også en række andre planter end ahorn, som er giftige for heste. Husk derfor at tjekke folden jævnligt, så du trygt kan have din hest på græs i sommerhalvåret. Listen tæller:
- Taks
- Hestekastanje
- Agern
- Padderok
- Engbrandbæger
- Smørblomst
Kontakter
Yvonne JohansenDyreværnschef
Tlf:28915390yj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder



Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse til ministeren: Hjælp os med at stoppe kattekaos2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har langt om længe fået et samlet katteregister, der skal gøre det nemmere at beskytte og finde savnede dyr. Men der er akut behov for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte, hvis de massive problemer med dumpede, forvildede og misrøgtede katte skal løses.
Uerfarne rålam i trafikken: Maj byder på mange påkørsler25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af foråret begynder sidste års rålam at færdes rundt alene i søgen efter deres eget område at slå sig ned i. De er uerfarne og har derfor heller ikke helt styr på farerne i trafikken. Det medfører, at maj er en af de måneder med flest hjortepåkørsler.
Tre konkrete tiltag: Sådan sameksisterer vi med ulven23.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Paintballkugler, vogterhunde og en langt større anvendelse af ulvesikkert hegn skal være med til at sikre sameksistensen med ulve, lyder opfordringen fra Dyrenes Beskyttelse.
Kattekillinger i nød: Dyrenes Beskyttelse mangler plejefamilier til udsatte killinger16.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udsigten til en sæson med tusindvis af efterladte og indleverede kattekillinger får Dyrenes Beskyttelse til at efterlyse plejefamilier, der kan være med til at sikre killingernes overlevelse.
Lange liv i mistrivsel: Forskning afslører voldsomme problemer hos papegøjer i fangenskab15.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De er ensomme, lever i for små bure og har ingen mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. Et nyt studie viser, at livet i fangenskab har store konsekvenser for papegøjer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum