Engageret foreningsmenneske bliver ny økonomichef i ADRA Danmark

At give mennesker mulighed for at skabe sig et værdigt liv og at mindske ulighed i verden er den motivation, der driver 35-årige Katrine Skamris. Blandt andet derfor søgte hun jobbet som økonomichef i ADRA Danmark.
”Organisationen har en spændende størrelse og et antal medarbejdere, der ikke fordrer topstyring og en masse bureaukrati. Her får jeg mulighed for mere ansvar og at lære samtlige mine kolleger at kende,” fortæller Katrine, som til chefjobbet medbringer både erfaring og engagement.
To år i New York
Skribenten har fanget hende på en videoforbindelse over Atlanterhavet til New York, inden hun om lidt sætter sig i kontorstolen hos ADRA Danmark i Nærum, Nordsjælland.
Byen har holdt på hende i knap to år, mens ægtefællen har arbejdet for FN, og sønnen Hector på 2 år har lært at gå og tale. Katrine selv har blandt andet brugt tiden på sit frivillige, men omfattende arbejde som forperson for bestyrelserne i Ghana Venskab og Civilsamfund i Udvikling (CISU).
Otte gange om året har hun rejst til Danmark for at deltage i møder, og ellers har hun plejet formandskabet på hjemmekontoret i den amerikanske storby.
Katrine drejer hovedet og ser over på sine spirende grøntsager i vindueskarmen, mens hun fortæller, hvordan det er at skulle forlade New York midt i en Coronatid.
”Jeg havde da glædet mig til at skulle udplante mine tomat-, ærte- og basilikumspirer på tagterrassen, og så er jeg ked af at afslutte vores tid i New York uden at kunne sige ordentligt farvel til vores nye netværk her. Alt er jo lukket ned – FN, min mands arbejde og Hectors ’preschool’ (børnehave).”
Men når det så er sagt, glæder Katrine sig til at komme hjem. Hun er mere til Afrika end amerikanske storbyer. Otte ugers hjemmeisolation med mundbind og social afstand er ved at gøre familien mør. Nu kan hun og ægtefællen se frem til et nyt sted at bo på hjemlige breddegrader, hvor der – med Katrines eget udtryk – heldigvis venter nye og spændende eventyr.
Sjælden baggrund
ADRA Danmarks nye økonomichef er uddannet cand.merc. med speciale i strategi, organisation og ledelse. Da hun som 29-årig blev forperson for bestyrelsen i Ghana Venskab skabte det opmærksomhed, at hun dels var akademiker fra handelsuniversitetet, dels kvindelig bestyrelsesformand. Begge dele var og er stadig ifølge Katrine et sjældent syn i NGO-verdenen.
Da hun afsluttede sit speciale i 2012, stod det dog klart for hende, at hjælpeorganisationer var målet for hendes fremtidige arbejdsliv.
”Jeg tog studenterjob i en NGO, jeg var i praktik på ambassaden i Ghana, og jeg skrev speciale i samme land. Hjemme i Danmark igen fik jeg job i Dansk Flygtningehjælp som international controller. Her var jeg i fem år med forskellige jobfunktioner.”
Blandt andet var Katrine i en periode udsendt til Juba i Sydsudan.
Har styr på trends
Den nye økonomichef bliver et aktiv for ADRA på grund af hendes netværk, erfaringer med ’risk management’ og hendes gode forståelse for udviklingspolitiske trends, mener hun selv. Særligt i en tid hvor verdens behov for nødhjælp vokser og dominerer ADRA’s omsætning på bekostning af mere langsigtede udviklingsprojekter.
Hjemme i Danmark vil Katrine sandsynligvis genoptage sit frivillige arbejde for Det Danske Spejderkorps, hvor hun har været aktiv siden 1991. Måske løber hun igen et halvmaraton, når knæet efter løbet i New York er kommet sig, og hun glæder sig allerede til at involvere Hector og hans halvsøskende i køkkenhave-projekter på dansk jord.
Nøgleord
Kontakter
Maria Lykke AndersenKommunikationsmedarbejder
Tlf:45587700marand@adra.dkBilleder

Information om ADRA Danmark
ADRA Danmark er en stor international udviklings- og nødhjælpsorganisation.
Vores arbejde tager udgangspunkt i et kristent menneskesyn med næstekærlighed og respekt for det enkelte menneske i centrum. Vi arbejder for, at alle mennesker har lige ret, mulighed og håb for fremtiden.
Vi er en del af det globale ADRA netværk, som hjælper mennesker med nødhjælp og langsigtede udviklingsprojekter i mere end 117 lande.
ADRA Danmark er en uafhængig organisation, der støtter mennesker i nød uanset race, køn, seksualitet, politisk eller religiøs overbevisning.
Gennem partnerskaber med lokalsamfund, organisationer og regeringer når ADRA’s verdensomspændende netværk hvert år ud til millioner af mennesker.
Følg pressemeddelelser fra ADRA Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ADRA Danmark
For lidt fokus på landbrug i ny Afrika-strategi28.8.2024 15:21:18 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har offentliggjort sin nye Afrika-strategi, og det undrer ADRA Danmarks generalsekretær Jens Vesterager, at landbrug får så lidt plads
Skolegang fremmer psykisk sundhed18.6.2024 12:57:53 CEST | Pressemeddelelse
EU’s Humanitære Kontor har bevilliget et tocifret millionbeløb, så ADRA fortsat kan sikre adgang til grundskolen for krigsramte syriske børn
Ris-pionerer i Sydsudan19.3.2024 06:58:00 CET | Pressemeddelelse
Et ADRA-projekt i Sydsudans nordøstlige stat, Upper Nile, skulle i 2021 være med til at forebygge en fødevarekrise affødt af Corona-pandemien. En lille gruppe top-motiverede småbønder holder nu liv i en drøm om at gøre klimatilpasset landbrug til et forretningseventyr for alle småbønder i deres amt
ADRA skaber værdi for skattekronerne1.11.2023 11:50:54 CET | Pressemeddelelse
ADRA Danmarks arbejde i Karamoja, Uganda, skaber høj målbar værdi for de bistandskroner, Danida betror organisationen. Sådan lyder konklusionen i en ny uafhængig rapport
ADRA Danmark udgiver podcast fra felten5.10.2023 14:11:57 CEST | Pressemeddelelse
ADRA Danmark melder sig i rækken af NGO’er, der udgiver podcasts. ’Med ADRA i felten’ hedder titlen, der har karakter af en rejsedagbog og indeholder reportage-elementer fra Karamoja i Uganda. Fokus er at fortælle om arbejdet med at fremme rettigheder i en region, hvor skadelige sociale normer og traditioner undertrykker piger og kvinder
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum