Klimaudspil sætter gang i grøn omstilling og økonomi
Regeringens klimaudspil er et vigtigt bidrag til at nå Danmarks ambitiøse klimamål og samtidig skabe vækst og arbejdspladser, mener Lederne.
- Vi deler regeringens vision om, at Danmark skal være et grønt foregangsland. Derfor bakker vi op om udspillet. Vi forventer, at det bliver nødvendigt at udvikle nye teknologier og løsninger for at kunne etablere energi-øer, udnytte grønne brændstoffer bedre, og optimere lagring af CO2. Det bør føre til tusindvis af nye grønne job og øget eksport af både grøn strøm og klimateknologi i en krisetid, hvor især de danske eksportvirksomheder er hårdt ramt, siger chefkonsulent hos Lederne, Mette Skak-Nielsen.
Lederne ser positivt på, at regeringen vil give både virksomheder og private økonomiske incitamenter til at investere i grøn varme. Det skal ske gennem både tilskud og afgiftslettelser.
- Det er rigtig set af regeringen at kvittere med et kontant tilskud til de danskere, der vælger at skifte fra oliefyr til varmepumpe eller fjernvarme. Varmepumper er en klimavenlig men el-krævende teknologi. Derfor giver det mening, at regeringen også vil lette på elvarme-afgiften. Det vil både gavne klimaet og sætte gang i hjulene hos håndværkere og leverandører, siger Mette Skak-Nielsen.
Lederne støtter også ideen om, at så meget overskudsvarme som muligt fra virksomhederne skal udnyttes.
- Derfor er vi glade for, at regeringen vil fremme udnyttelse af overskudsvarme, så overskudsvarme fra fx datacentre og supermarkedskæder ikke bare bruges til at fyre for fuglene, siger hun.
Kontakter
Chefkonsulent Mette Skak-Nielsen
mek@lho.dk
mobil: 23993138
Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Danske virksomheder tager ESG i egen hånd – trods bøvl med data og uklare krav3.6.2025 13:27:53 CEST | Pressemeddelelse
Den hidtil største danske undersøgelse af ESG-indsatsen blandt danske ledere og virksomheder peger på, at virksomhederne, trods planlagte EU-lempelser, allerede har sat fart på ESG-arbejdet. Men samtidig viser undersøgelsen, at der fortsat er en række store udfordringer, når det gælder om at få sat arbejdet med bæredygtighed i system.
Seniorer får nyt job som aldrig før30.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor færre får nyt job, skiller seniorerne sig ud, når de stadigt oftere får ny arbejdsplads.
Styrket partnerskab vil løfte danske virksomheders bæredygtighed7.5.2025 08:04:41 CEST | Pressemeddelelse
EY træder ind i partnerskabet bag det digitale værktøj ESG Profilen sammen med Lederne og Danske Bank. I en tid med en konstant strøm af nye kriser og forandringer er det afgørende, at danske virksomheder får de nødvendige redskaber, så indsatsen for ESG og bæredygtighed ikke drukner i administration og bureaukrati.
Fædres barsel tager fart: Vigtigt skridt mod mere ligestilling11.4.2025 10:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at mænd tager næsten 78 procent flere dages barselsorlov efter nye regler om øremærket barsel. Hos Lederne er der begejstring over udviklingen.
Politisk mod i ny reform af beskæftigelsesindsatsen9.4.2025 12:41:59 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, LA, Radikale, Konservative og DF præsenterede i dag en aftale om fremtidens beskæftigelsesindsats. Den omfatter en tiltrængt afbureaukratisering og sikrer samtidig lediges ret til uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum