Ny koncerndirektør udpeget i Region Hovedstaden
Det er en visionær, resultatorienteret og succesfuld leder med mere end ti års erfaring fra hospitalsvæsenet på afdelings- og direktørniveau i Danmark og England, der 1. august træder ind i ledelsen af Region Hovedstaden.
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) ser meget frem til at byde den nye koncerndirektør med lægefaglig baggrund velkommen, efter et enigt ansættelsesudvalg har peget på Dorthe Crüger.
”Dorthe har den helt rigtige profil til at bringe regionen et skridt videre i retning af et mere menneskeligt sundhedsvæsen, der styrer efter det, der giver værdi for den enkelte borger og patient.”
”Dorthe er en stor sundhedsfaglig og ledelsesmæssig kapacitet. Hun har bl.a. stået i spidsen for flotte resultater på Sygehus Lillebælt, der flere år er blevet kåret til bedste kræfthospital og har scoret højeste patienttilfredshed. Vi glæder os til, at hun bringer nogle af sine erfaringer ind i ledelsen af Region Hovedstaden,” siger regionsdirektør Svend Særkjær
Find løsninger sammen med borgerne
”Det pres og de muligheder som bl.a. de demografiske, teknologiske og medicinske udviklinger lægger på vores sundhedsvæsen kræver, at vi skal gøre mange ting anderledes, end vi gør i dag. Det kræver, at vi finder løsningerne sammen med de mennesker, der bruger vores system, så vi sikrer, at det vi tilbyder, også er det borgerne rent faktisk efterspørger, og ikke det vi tror de efterspørger,” siger Dorthe Crüger, der bl.a. vil fokusere på samarbejdet med det omkringliggende samfund - kommuner, praktiserende læger, uddannelsesinstitutioner, foreninger, erhvervsliv m.m. for at skabe “borgernes sundhedsvæsen” så tæt på borgerne som muligt.
Hovedstaden skal gå forrest
Dorthe Crüger understreger, at Region Hovedstaden har en særlig forpligtelse til at vise vej og gå forrest.
”Alene regionens størrelse målt på befolkning, men også den geografiske nærhed til mange af de største vidensinstitutioner, medier, centraladministrationen og den landspolitiske scene gør, at mange tager afsæt i Region Hovedstadens resultater og løsninger, når det samlede danske sundhedsvæsen skal bedømmes, eller når gode ideer skal spredes. Det er en position, der er privilegeret på den ene side og udfordrende og krævende på den anden. Nærheden til både bevågenhed og til stærke faglige og innovative miljøer giver dog rigtig gode muligheder for at lykkes med ambitionen om at levere flotte resultater, være forrest og sætte retningen,” siger Dorthe Crüger.
På spørgsmål om hvad den kommende koncerndirektør laver i sin fritid, svarer hun lidt undskyldende:
”Jeg er ikke sådan en med masser af fritidsinteresser, og jeg er altså heller ikke spor sporty. Jeg er bare sammen med min familie og gode venner, jeg passer min have og har sommerhus på Samsø og i Spanien. Det er såmænd det, jeg laver, når jeg ikke arbejder.”
Dorthe Gylling Crüger
- Født: 27.10.1964
- Civilstand: Gift, 4 børn
- Bosiddende i Søvang ved Dragør
CV - Beskæftigelse:
- 2019 - 2020 Ambassadør for offentlig ledelse - udpeget af Regeringen, Danske Regioner og KL som ambassadør for offentlig ledelse mhp. at inspirere til og holde gang i debatten om god offentlig ledelse og udbredelse af Ledelseskommissionens anbefalinger samt forestå ledelsesugen i uge 44 2019.
- 2019 - 2020 Sabbatår - Friår dog med enkelte foredrag og ledelsesmæssige og sundhedsfaglige rådgivningsopgaver for hospitaler/regioner i samarbejde med forskellige konsulentfirmaer.
- 2015 - 2018 Adm. sygehusdirektør - Sygehus Lillebælt (Vejle Sygehus, Kolding Sygehus, Middelfart Sygehus)
- 2010-2015 Lægelig direktør i Sygehus Lillebælt
- 2009 – 2010 Cheflæge, Regionshospitalet i Horsens
- 2006 – 2009 Specialechef og ledende overlæge, Klinisk Genetisk Afd., Sygehus Lillebælt og forskningslektor ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.
- 2005 – 2006 Overlæge med særligt ansvar for cancergenetik, Klinisk genetisk afd., Vejle Sygehus.
- 2003 – 2005 Specialeansvarlig overlæge i cancergenetik, Clinical Genetics Unit, Birmingham Women’s Hospital, UK og Honoury Senior Lecturer, Medical Faculty, Division of Reproductive and Child Health, University of Birmingham
- 2001 – 2003 Afdelingslæge i klinisk genetik på henholdsvis Århus Universitetshospital og Vejle Sygehus.
- 1992 – 1994 og 1997 - 2001 Turnus og speciallæge uddannelse.
- 1994 – 1997 Ph.d. studerende, Vejle Amt og Århus Universitet.
- 1986 Shippingelev, A P Møller Mærsk
CV - Øvrige relevante bestyrelsesposter, tillidshverv og udnævnelser:
- 2018 - Medlem af Nordea Fondens bestyrelse Uddeling af ca. 500 millioner kr. årligt til almenyttige og velgørende formål indenfor sundhed, motion, natur og kultur.
- 2017 - 2018 Medlem af Regeringens ledelseskommission
- 2015 - 2018 Formand for Kræftens Bekæmpelse
- 2015 - 2019 Forretningsudvalgsmedlem i Danske Patienter
- 2015 Udpeget som årets leder af Ledernes organisation
Yderligere info – via Region Hovedstadens pressevagt på 7020 9588 eller presse@regionh.dk
Billeder
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Region Hovedstaden indfører et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler7.5.2025 15:15:43 CEST | Pressemeddelelse
Et kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger i Region Hovedstaden skal hjælpe til en mere ligelig fordeling af læger i hele Østdanmark.
(Rettet udgave) Nyt studie: Kvinder er i større risiko for lungesygdomme end mænd ved samme mængde rygning6.5.2025 21:47:22 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital står bag studiet, der viser, at når man ser på kvinders risiko for KOL eller respiratorisk død er den ca. dobbelt så høj som mænds ved samme mængde rygning.
Nyt studie: Kvinder er i større risiko for lungesygdomme end mænd ved samme mængde rygning6.5.2025 21:08:41 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital står bag fundet, som betyder, at når man ser på kvinders risiko for KOL eller respiratorisk død, er den ca. dobbelt så høj ved samme mængde rygning.
Analyse bakker op om planen om fødested for 3.500 fødsler på Bispebjerg Hospital6.5.2025 15:48:09 CEST | Pressemeddelelse
Trods faldende fødselstal flere steder i landet viser fødselsprognoserne, at der kommer flere unge familier, der ønsker at stifte familie i København. Region Hovedstaden kører videre med planen om at lave en kvinde-barn-afdeling på Bispebjerg Hospital.
Region Hovedstaden orienterer flere hundrede borgere om ulovlige opslag i journaler5.5.2025 15:15:05 CEST | Pressemeddelelse
Regionen har efter en dybdegående undersøgelse konstateret, at en studerende, som tidligere har været i praktik i regionen, ulovligt har kigget i ca. 400 borgeres patientjournaler. Borgerne bliver nu underrettet. Regionen har sat gang i en større indsats for at undersøge, hvad vi kan gøre for at beskytte patienters elektroniske journaler mod snageri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum