De pensionerede cirkuselefanter er flyttet ind hos Knuthenborg Safaripark
Der var en helt særlig stemning, da en specialdesignet lastbil i dag kørte ad alléen op mod indgangen til Knuthenborg Safaripark. Med ombord havde bilerne Danmarks tungeste pensionister, nemlig de fire forhenværende cirkuselefanter, som fra i dag af skal leve resten af deres liv i parken.
- I dag er virkelig en særlig dag. At se elefanterne bliver kørt ind i deres nye staldanlæg er bare helt specielt. Når de om kort tid bliver lukket ud i det store anlæg, bliver det kulminationen på årtiers hårdt arbejde for at få de vilde dyr ud af cirkusserne. Især de sidste to år har vi knoklet for at sikre, at elefanterne kunne tilbringe resten af deres dage under de bedste betingelser her i Knuthenborg Safaripark. Så vi er meget glade i dag, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
- I dag sætter vi et endeligt punktum for de fire elefanters rejse. Det er et vigtigt slag for dyrevelfærden i Danmark, og vi er rigtig glade for, at det er lykkes med at finde et nyt hjem til elefanterne, siger fødevareminister Mogens Jensen, som også var til stede, da elefanterne ankom til deres nye hjem.
De tre elefanter fra Cirkus Arena har, mens byggeriet er stået på, gået sammen med Ramboline fra Cirkus Trapez i Cirkus Arenas vinterstald i Slagelse. Nu er alle fire elefanter rykket videre til deres pensionstilværelse i Knuthenborg Safaripark på Lolland, hvor de ”bare skal være elefanter” med naturlig adfærd i et 140.000 m2 stort savannelignende anlæg, men der går lidt tid, før de bliver sat fri på savannen.
Nu skal de i første omgang gradvis vænne sig til de nye faciliteter op til den officielle åbning af Elefantsletten i Knuthenborg Safaripark den 1. juni 2020. Samtidig får de pensionerede cirkusartister mulighed for at lære hinanden bedre at kende.
- Det er vigtigt, at elefanterne vænner sig til ’bare at være elefanter’ i de enorme omgivelser Knuthenborg Safaripark. Derfor giver vi dem mest mulig ro til at vænne sig til deres nye hjem. Vi glæder os helt vildt til, vi kan byde Danmark indenfor for at opleve resultatet af to års arbejde. Det er virkelig nogle helt unikke og prægtige rammer, vi har skabt for de her fantastiske dyr, fortæller Christoffer Knuth, direktør i Knuthenborg Safaripark.
Elefantsletten er blevet til virkelighed i samarbejde mellem Knuthenborg Safaripark og Dyrenes Beskyttelse og har fokus på at give dyrene så højt niveau af dyrevelfærd som muligt. Anlægget skal derfor også fungere som internationalt fyrtårn, der viser, hvordan fremtidens anlæg for pensionerede cirkuselefanter ude i verden bør udformes.
VIDEOMATERIALER
Udvalgt/uredigeret videomateriale uden sync til fri afbenyttelse for redaktionelle medier. Fotograf: Dyrenes Beskyttelse / Knuthenborg Safaripark
Yderligere oplysninger:
- Medievagten i Dyrenes Beskyttelse, tlf. 40 84 15 12, mail: presse@dyrenesbeskyttelse.dk
- Kommunikationschef Camilla Ellehammer Haxgart, Knuthenborg Safaripark, tlf. 61 13 40 76, mail: ch@knuthenborg.dk
- Presserådgiver Jacob Haaning Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, tlf.: 21 19 27 50, mail: jahaa@mfvm.dk
Nøgleord
Kontakter
Britta RiisDirektør
br@dyrenesbeskyttelse.dkKnuthenborg Safaripark
Tlf:61134076ch@knuthenborg.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Forfærdelig udvikling skal stoppes: Lange grisetransporter sætter igen rekord8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har danske landmænd sendt så mange grise på lange dyretransporter. I 2024 blev flere end 13 millioner grise sendt ned igennem Europa på ture af mere end otte timers varighed. Udviklingen er en dyrevelfærdskatastrofe, og de lange transporter skal forbydes, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse til ministeren: Hjælp os med at stoppe kattekaos2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har langt om længe fået et samlet katteregister, der skal gøre det nemmere at beskytte og finde savnede dyr. Men der er akut behov for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte, hvis de massive problemer med dumpede, forvildede og misrøgtede katte skal løses.
Uerfarne rålam i trafikken: Maj byder på mange påkørsler25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af foråret begynder sidste års rålam at færdes rundt alene i søgen efter deres eget område at slå sig ned i. De er uerfarne og har derfor heller ikke helt styr på farerne i trafikken. Det medfører, at maj er en af de måneder med flest hjortepåkørsler.
Tre konkrete tiltag: Sådan sameksisterer vi med ulven23.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Paintballkugler, vogterhunde og en langt større anvendelse af ulvesikkert hegn skal være med til at sikre sameksistensen med ulve, lyder opfordringen fra Dyrenes Beskyttelse.
Kattekillinger i nød: Dyrenes Beskyttelse mangler plejefamilier til udsatte killinger16.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udsigten til en sæson med tusindvis af efterladte og indleverede kattekillinger får Dyrenes Beskyttelse til at efterlyse plejefamilier, der kan være med til at sikre killingernes overlevelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum