
Danmarks første hundeløbeklubber ser dagens lys

Motionsformen ”Canicross”, hvor hund og ejer er aktive i naturen, er populær i mange lande. Sporten er dog ikke udbredt i Danmark. Men det vil veterinærvirksomheden Virbac lave om på. Danske hundeejere kan nu som noget helt nyt tilmelde sig lokale løbeklubber med erfarne hunde- og løbetrænere.
– Vi håber, at hundeløb kan opnå samme brede appel og popularitet, som de folkelige motionsløb har opnået i de senere år. I de lokale klubber vil både hund og ejer få motion på en sjov måde, og man bliver samtidig en del af et hundefællesskab, siger Sarah Appel, marketingansvarlig hos Virbac.
Virbac har siden 2016 afholdt enkeltstående hundeløb kaldet ”HPM Dirty Paws”. På grund af stor efterspørgsel på fast løbetræning med hund, har Virbac valgt at udvide konceptet med nye løbeklubber fordelt over hele landet.
Overvægtige danskere og hunde
I Danmark er 51 procent af befolkningen overvægtige ifølge sundhed.dk, og overvægt er også et problem hos danske hunde, forklarer dyrlæge Line Sidelmann Brinch, der er tilknyttet løbeklubben i Nordsjælland som træner. Løbeklubberne er ifølge hende en god anledning til at få en fast motionsrutine sammen med sin hund.
– Alle kan være med, uanset løbeform, træningserfaring og hunderace. Det gode ved at gå i en klub i stedet for at løbe alene er, at man nemmere kommer afsted til træning, når man har et fællesskab, der venter, siger Line Sidelmann Brinch.
Et studiefra Københavns Universitet viser, at hver femte hund i Danmark er svært overvægtig, og at der er en sammenhæng mellem ejerens vægt og hundens.
Hundeløb kræver adfærdstræning
Adfærdstræning er et vigtigt aspekt ved hundeløb. Det kræver nemlig øvelse at få en hund til at bevæge sig pænt gennem skoven og passere forhindringer. På holdene bliver man klogere på hundens adfærd, og trænerne giver gode råd til, hvordan man kan arbejde med hunden i andre situationer end løb, forklarer Line Sidelmann Brinch.
– Canicross er et alternativ til traditionel hundetræning. Det handler om samarbejdet mellem hund og ejer og om at skabe en god relation gennem lydighedsøvelser. Men her får begge partner lov til at bevæge sig en masse, siger Line Sidelmann Brinch
I maj bliver de første træning sat i gang i Kolding, Hareskoven og Mariager, og flere klubber vil løbende starte op. Hundeejere kan holde sig orienteret på Dirty Paws’ Facebookside, der fungerer som virtuelt klubhus.
Nøgleord
Kontakter
Sarah Appel
Marketingschef, Virbac Danmark A/S
(+45) 27 90 27 92
sarah.appel@virbac.dk
Billeder



Information om Virbac Danmark A/S
Virbac er en af verdens førende veterinære medicinalvarefirmaer, og har i dag til huse i verdens syvende største veterinærlaboratorium i Nice. Virksomheden står bag aktivitetsmåleren PitPat, der kan hjælpe dig med at få svar på, om din hund får nok motion. https://dk.virbac.com
Følg pressemeddelelser fra Virbac Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Virbac Danmark A/S
Forstørret prostata er et overset problem hos hanhunde11.1.2021 07:25:00 CET | Pressemeddelelse
Ikke-kastrerede hanhunde er i risikozonen for overvækst i prostataregionen, men mange dyrlæger og ejere er ikke opmærksomme på problemet, og det kan volde menneskets bedste ven unødigt ubehag og smerter.
Dyrevelfærdsloven løser ikke problemet for landets hjemløse katte30.12.2020 06:23:00 CET | Pressemeddelelse
Fra første januar træder den nye dyrevelfærdslov i kraft. Men loven alene løser ikke problemet med det stigende antal katte, der finder vej til de danske internater. Der skal også handles, opfordrer Kattens Værn.
Coronakrisen har fået danskerne til at gå i hundene28.12.2020 09:12:00 CET | Pressemeddelelse
Danskernes interesse for at få en hund er eksploderet under coronakrisen, lyder det fra Dansk Kennel Klub, som melder om 26 procent flere registreringer. Dyrlæge giver råd til at finde den hund, der passer dig bedst.
Bulder og brag står for døren: Få dit kæledyr godt gennem nytåret18.12.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Året er endelig ved at være slut, og det skal som vanligt fejres med sang, dans – og fyrværkeri i store mængder. For hunde og katte er dagen dog ikke sjov. Dyrlæge giver fem råd til at hjælpe dyr gennem nytåret.
Juleforkælelse truer din hund: Undgå julefedme hos din firbenede ven1.12.2020 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I den søde decembertid er det vigtigt at skelne mellem egne og hundens behov, når det kommer til mad og motion. Dyrlæge giver tre vigtige råd til, hvordan du er god ved din hund under festlighederne.