Nyhedsbrugere savner faktatjek og løsninger

Sendefladen på tv og avisspalterne er i disse uger fyldt med nyheder om coronavirussen, daglige dødsfald og økonomiske udfordringer fra ind- og udland.

Men hvordan er danskernes nyhedsforbrug under coronakrisen, og hvad er danskernes syn på den information, de bliver præsenteret for i medierne?

Det har Mediernes Forsknings- og Innovationscenter på SDU spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen om i samarbejde med DMA Research i starten af april. I alt har 1041 personer givet deres besyv med i undersøgelsen.

Mens 48 procent af de adspurgte peger på, at de er enten tilfredse eller meget tilfredse med mediernes dækning af coronakrisen, giver 20 procent udtryk for, at de er utilfredse eller meget utilfredse. 28 procent svarer, at de hverken er tilfredse eller utilfredse, og fire procent svarer ved ikke.

Medier skal aflive myter
- Mediernes dækning er afgørende for, at borgerne kan holde sig opdateret og danne holdninger om, hvordan politikere og myndigheder håndterer coronakrisen. Det handler om, at borgerne skal føle sig velinformerede og vide, hvilke anbefalinger og regler de skal følge, siger adjunkt Lene Heiselberg.

Sammen med kollegerne adjunkt Kim Andersen og professor mso Morten Skovsgaard står hun bag undersøgelsen, hvor danskerne også er blevet spurgt ind til, hvad de savner og mener, at medierne bør vægte højere.

Og flere peger på, at der er plads til forbedringer i den journalistiske indsats.

Eksempelvis mener 39 procent, at nyhedsmedierne har fokuseret for lidt på at punktere myter, konspirationsteorier og falske nyheder, mens 10 procent mener, at medierne har lagt for meget vægt på det aspekt.

Misinformation spredes videre
- Mange danskere har sandsynligvis været udsat for misinformation, som både kan være af den konspirationsteoretiske slags, som f.eks. at coronavirus hænger sammen med indførelsen af telekommunikation via 5G, til den mere uskyldige, men stadig vildledende slags, som f.eks. at varme drikke beskytter mod coronavirus, siger Lene Heiselberg og tilføjer:

- Problemet er, at misinformation spreder sig meget hurtigt både fra person til person og ikke mindst via de sociale medier.

Eller som en mand på 29 år pointerer i undersøgelsen:

- I sådan en situation er det bydende nødvendigt at myter, fake news, og deslige bliver slået ned, og kun er relevante anbefalinger fra myndighederne, som skærer igennem hele vejen rundt, så der ikke render tåber rundt i samfundet med misinformation.

Savner løsninger og håb
Nyheder, der skaber optimisme eller peger på løsninger, vægtes heller ikke tilstrækkeligt i danskernes øjne.

Ifølge 29 procent har nyhedsmedierne ikke lagt nok vægt på at fortælle om håb og løsninger, mens 11 procent mener, at det har fyldt for meget.

- Det kan være mentalt hårdt at følge coronakrisens udvikling i medierne, og derfor ser flere danskere gerne, at medierne gør mere for at aflive myter, der kan give unødige bekymringer eller angst, og i stedet sætter større fokus på de løsninger og perspektiver, der kan give håb og lyspunkter under krisen, siger Lene Heiselberg og uddyber:

- Og det er faktisk en dagsorden, som en del medier satser på og arbejder med i disse år, altså hvor historierne ikke blot fortæller om samfundets problemer, men også fokuserer på hvordan de kan løses, så mange medier er godt rustet til at imødekomme nyhedsbrugernes ønsker.

Vi tyr til traditionelle medier
Undersøgelsen viser også, at det især er de traditionelle medier, som danskerne benytter flittigt, når de skal opdateres under coronakrisen.

Det gælder nemlig 95 procent, som bruger mindst et af nyhedsmedierne til at holde sig orienteret, mens de resterende fem procent slet ikke eller kun i mindre grad bruger tv, nyhedsmediers hjemmesider, radio eller aviser.

- Danskernes nyhedsforbrug er anderledes under coronapandemien, end det var før krisen, og flere undersøgelser påviser, at især flow-tv har vundet stort indpas. Endelig er det også værd at bide mærke i, at så godt som ingen er overladt udelukkende til sociale medier og søgemaskiner, hvor misinformation og myter lettere florerer, siger Lene Heiselberg.

Graf over nyhedsforbrug under coronakrisen er vedhæftet.

Om undersøgelsen

• Danskernes nyhedsforbrug, præferencer og syn på journalistik, DMA Research for Mediernes Forsknings- og Innovationscenter, Center for Journalistik, SDU.
• 1.041 respondenter indsamlet via et online-panel.
• Danskere på 18 år og derover. Repræsentativt sample på køn, alder, region og uddannelse.
• Svarene er indsamlet den 4.-7. april 2020.
• Den maksimale statistiske usikkerhed er +/- 3 procentpoint (konfidensniveau 95 pct.).

Om Mediernes Forsknings- og Innovationscenter
Mediernes Forsknings- og Innovationscenter er et videnscenter, der indsamler, bearbejder og formidler ny viden på medieområdet – nationalt som internationalt. Ambitionen er at gøre viden tilgængelig i en aktuel og brugbar form, så den kan anvendes af og implementeres af mediebranchen.
Læs mere på centrets hjemmeside.