Stort fald i dyreværnssager under coronakrisen

Dyrenes Beskyttelses har markant færre sager om vanrøgtede kæledyr og husdyr. Siden statsminister Mette Frederiksen lukkede landet ned den 11. marts, er antallet af henvendelser til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 om dyreværnssager faldet med 22 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Det vækker bekymring hos Danmarks største og ældste dyrevelfærdsorganisation.
”Det er en sårbar situation, vi som samfund står i, og jeg er meget bekymret for, hvilke konsekvenser det her kan få for kæledyr og husdyr i udsatte hjem. Tallene fra perioden før krisen var meget på linje med sidste år, og så kom der er et markant fald i henvendelser til vores vagtcentral 1812, da landet lukkede ned. Vi har haft omkring 100 færre sager i denne periode, når vi sammenligner med samme periode sidste år. Jeg tror desværre, at det er udtryk for, at når folk ikke besøger hinanden så ofte som før i hinandens hjem, så fatter man heller ikke mistanke om dyr, der udsættes for dårlige forhold,” siger Yvonne Johansen, dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse er på den baggrund ude med en klar opfordring: ring 1812, hvis du har mistanke om dyr i nød.
”Vi vil ikke have, at folk farer ud og begår selvtægt, men vi vil gerne have, at man er opmærksom i sin hverdag, og hvis der er den mindste mistanke om dyr, der lider overlast, så ring til os på 1812. Så kommer vi ud og tjekker op på forholdene. Vores beredskab er klar til fortsat at håndtere dyreværnssager som før krisen. Og vi følger naturligvis myndighedernes retningslinjer og tager alle forholdsregler for at mindske smitterisiko,” siger Yvonne Johansen.
Flere sager om vilde dyr i nød
Samlet set modtager Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 flere henvendelser end sidste år, også mens landet har været lukket ned, men det er nogle andre sager, borgerne ringer om. Mens antallet af dyreværnssager er faldet, så er der sket en mærkbar stigning i henvendelser til vagtcentralen fra folk, som finder vilde dyr i nød. Det er der formentlig en god forklaring på, lyder det fra Yvonne Johansen.
”Det er lidt den samme tendens, vi ser omkring ferier, og når solen skinner. Så bevæger danskerne sig ud i haven og ud i naturen, hvor de ser ting, der normalt ikke ville blive opdaget. Og så ringer de til os, og det er vi glade for, for det giver os mulighed for at hjælpe. Men det er altså ikke udtryk for, at vilde dyr som sådan er mere i nød under coronakrisen. Faktisk viser vores tal omvendt, at langt færre hjorte bliver kørt ned, hvilket formentlig skyldes, at der er mindre trafik på vejene, og for dyr og bilister er det trods alt en positiv ting,” siger hun.
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral har siden 11. marts modtaget 805 henvendelser om påkørte hjorte mod 939 i samme periode sidste år, hvilket er et fald på 14 pct. Det er til trods for, at niveauet ellers lå 18 pct. højere i år i perioden før krisen indtraf.
[FAKTABOKS] Hvad er en dyreværnssag?
Dyreværnssager er sager, hvor mennesker har haft ansvaret for, at et dyr er kommet i nød, og det formodes, at der er tale om en overtrædelse af dyreværnsloven. Det kan for eksempel være en sag om mishandling eller vanrøgt af egne eller andres dyr. Flere er blevet opmærksomme på dyr i nød og melder det til Dyrenes Beskyttelse, som ser en stigning i dyreværnssager år for år.
[FAKTABOKS] Ring 1812 om dyr i nød
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 har eksisteret siden 2011, og her sidder uddannet personale klar døgnet rundt til at hjælpe med sager om dyr i nød, og alle henvendelser behandles anonymt. Vagtcentralen modtager mere end 100.000 opkald om året. Du kan fx ringe til vagtcentralen 1812 hvis:
- Du finder et dyr med tydeligt tegn på sygdom eller skade
- Du har mistanke om vanrøgt af hus- eller landbrugsdyr
- Du har mistanke om uansvarligt ejerskab
- Du har påkørt et dyr, som overlever ulykken
Nøgleord
Kontakter
Yvonne JohansenDyreværnschef
Tlf:28915390yj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Forfærdelig udvikling skal stoppes: Lange grisetransporter sætter igen rekord8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har danske landmænd sendt så mange grise på lange dyretransporter. I 2024 blev flere end 13 millioner grise sendt ned igennem Europa på ture af mere end otte timers varighed. Udviklingen er en dyrevelfærdskatastrofe, og de lange transporter skal forbydes, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse til ministeren: Hjælp os med at stoppe kattekaos2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har langt om længe fået et samlet katteregister, der skal gøre det nemmere at beskytte og finde savnede dyr. Men der er akut behov for obligatorisk mærkning og registrering af ejerkatte, hvis de massive problemer med dumpede, forvildede og misrøgtede katte skal løses.
Uerfarne rålam i trafikken: Maj byder på mange påkørsler25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af foråret begynder sidste års rålam at færdes rundt alene i søgen efter deres eget område at slå sig ned i. De er uerfarne og har derfor heller ikke helt styr på farerne i trafikken. Det medfører, at maj er en af de måneder med flest hjortepåkørsler.
Tre konkrete tiltag: Sådan sameksisterer vi med ulven23.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Paintballkugler, vogterhunde og en langt større anvendelse af ulvesikkert hegn skal være med til at sikre sameksistensen med ulve, lyder opfordringen fra Dyrenes Beskyttelse.
Kattekillinger i nød: Dyrenes Beskyttelse mangler plejefamilier til udsatte killinger16.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udsigten til en sæson med tusindvis af efterladte og indleverede kattekillinger får Dyrenes Beskyttelse til at efterlyse plejefamilier, der kan være med til at sikre killingernes overlevelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum