Vognmænd bør tilpasse forsikringerne til coronatiden
23.4.2020 13:37:35 CEST | If Forsikring | Pressemeddelelse

Coronatiden trækker også spor gennem transportbranchen. Nogle har travlt, andre oplever stilstand. Forsikringsselskabet If anbefaler at tilpasse erhvervsforsikringerne til de aktuelle aktiviteter. Ændringerne kan indebære flere fordele.
”Det gælder om at være korrekt dækket, men også om ikke at betale for mere end det nødvendige. Forholdene i markedet ændrer sig meget hurtigere end normalt, men forsikringerne kan også tilpasses fra dag til dag. Vi oplever, at nogle kan spare penge og andre skal have justeret op for at overholde lovgivningen,” forklarer Anette Willadsen, leder af Erhvervscentret hos If Skadeforsikring.
Det er særligt følgende forhold, transportvirksomhederne skal være opmærksomme på:
Ændringer i omsætningen
Ansvarsforsikring og Fragtførerforsikring bliver prissat med en procentsats af årlig omsætning. Husk at orientere forsikringsselskabet om væsentlige ændringer i omsætningen. Hvis omsætningen falder, falder prisen på forsikringen også.
Afskedigelser/nyansættelser
Det kan være nødvendigt at afskedige medarbejdere eller ansætte flere i en periode. Her er det vigtigt at justere den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, så man kun betaler for det reelle antal medarbejdere.
Hvis lastbiler og varebiler står stille
Står bilerne stille, er der ingen grund til at betale fuld forsikring. Den kan midlertidigt ændres til en Stilstandsforsikring, så bilerne er forsikret mod fx brand og hærværk. Når de skal i drift igen, kan forsikringen hurtigt ændres tilbage.
Hvis du har nye aktiviteter
Nogle vognmænd tager nye kundegrupper og opgaver ind i denne tid og måske transporterer man andre varegrupper. En branchekode kan have betydning for ansvarsforsikringens pris. Nævn det for forsikringsselskabet, så du ikke betaler for meget for din ansvarsforsikring.
If oplyser, at flere spørger hvorvidt Driftstabsforsikring dækker i forhold til coronakrisen.
”En driftstabsforsikring dækker tabt indtjening på grund af skade på maskiner, inventar, varer eller bygninger. Hvis fx de ansatte skal i hjemmekarantæne, så er det ikke en årsag, der gør at driftstabsforsikring dækker”, forklarer Anette Willadsen.
Kompensation for forsikringsudgifter
Det er via de statslige hjælpepakker muligt at søge kompensation for faste udgifter, herunder forsikringsudgifter. Det gælder, hvis virksomheden har mistet minimum 40 procent af omsætningen, som følge af coronavirus/covid-19, og foreløbigt for perioden 9. marts til 8. juli.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte RingbækKommunikationschef
Tlf:3687 4183 / 6120 5009birgitte.ringbaek@if.dkBilleder
Information om If Forsikring
If er Nordens største forsikringsselskab med mere end 4,5 mio. kunder, som både tæller private og virksomheder. Vi forsikrer hver femte bolig og personbil i Norden, og vi tilbyder også ejendoms- og personforsikringer til enkeltpersoner og virksomheder. Vi er 10.000 medarbejdere fordelt på flere forretningsområder og lande, og takket være vores størrelse og brede tilstedeværelse kan vi være tæt på kunderne og tilbyde pålidelige forsikringer. Vores løfte til kunderne er kernen i vores identitet: If hjælper meget. If er ejet af finske Sampo, som er børsnoteret i Helsinki, Stockholm og København. I 2025 blev Topdanmark en del af If.
Følg pressemeddelelser fra If Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra If Forsikring
Ny rapport: Hver tredje ung dansker føler sig ensom ofte eller af og til12.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed og social eksklusion rammer især unge i Danmark og påvirker deres mentale helbred, viser ny, omfattende rapport fra If, Nordens største forsikringsselskab.
Topper lige nu: If advarer om dyr på afveje10.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrepåkørsler når højdepunkt i maj, viser tal fra If. Forsikringsselskabet beder derfor bilister om at være ekstra opmærksomme de kommende uger.
Første kvartal: Forebyggende tiltag fylder mere hos boligejere6.5.2026 07:50:31 CEST | Pressemeddelelse
Sampo Group indledte 2026 med et solidt resultat i første kvartal. Efterspørgslen på Ifs private forsikringsprodukter og -services er fortsat høj, og If ser samtidig en klar tendens inden for husforsikring, hvor flere boligejere vil forebygge skader.
Flertal af danskerne vil have nyt klimamærke på boliger3.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et klimatilpasningsmærke vil gøre det tydeligt, hvilken risiko boligkøberen skal forholde sig til, men kan også få konsekvenser for boligejere med gentagne vejrskader, vurderer If, Nordens største forsikringsselskab.
If kaster sig ind i kampen mod ensomhed med ny pris15.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske vinder af prisen kan modtage op til en million kroner fra If til at realisere sit projekt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

