Kabelbakterier kan reducere drivhusgasser fra risdyrkning drastisk

Halvdelen af verdens befolkning får deres næring fra ris, men risdyrkningen er hård ved klimaet. Rismarkerne tegner sig for fem procent af den globale udledning af drivhusgassen metan, som er 25 gange stærkere end CO2.
Det skyldes, at risplanterne vokser i vand. Når markerne oversvømmes, bliver jorden fattig på ilt, hvilket skaber de rette betingelser for mikroorganismer til at producere metan.
Nu har forskere fra Aarhus Universitet og Universitetet Duisburg-Essen sammen fundet ud af, at kabelbakterier kan være en vigtig del af løsningen. I laboratoriet har de dyrket ris i jord med og uden kabelbakterier og målt, hvad der kom ud.
”Og forskellen var langt over mine forventninger. Potterne med kabelbakterier udledte 93 pct. mindre metan, end potterne uden kabelbakterier,” siger Vincent Valentin Scholz, som gennemførte forsøgene som Ph.d.-studerende på Center for Elektromikrobiologi (CEM) på Aarhus Universitet.
Resultatet offentliggøres i dag i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Øger sulfat og dæmper mikrober
”Kabelbakterier transporterer elektroner over centimeterafstande langs deres filamenter, hvilket ændrer de geokemiske forhold i den vandmættede jord. Kabelbakterierne recirkulerer jordens svovlforbindelser og opretholder dermed en stor mængde sulfat i jorden. Det har den konsekvens, at de metanproducerende mikrober nedsætter deres aktivitet,” forklarer Vincent Valentin Scholz.
Det er allerede kendt, at risavlerne kan bremse udledningen af metan midlertidigt ved at sprede sulfat på rismarkerne. Det arbejde kan kabelbakterierne tilsyneladende gøre for dem – og ikke kun midlertidigt.
Dette fund tilføjer en ny vinkel til kabelbakteriernes rolle som økosystemingeniører. Vincent Valentin Stolz og de øvrige forfattere understreger, at de endnu kun har den allerførste laboratorieobservation. Men de finder det fristende at spekulere i, at berigelse med kabelbakterier ved fornuftig styring af vand- og jordforhold kan blive en bæredygtig og bekvem løsning til at reducere metanudledninger fra rismarker - om end det selvfølgelig kræver feltundersøgelser at se, hvordan kabelbakterier kan trives i rismarker.
Artiklen “Cable bacteria reduce methane emissions from rice-vegetated soils” i Nature Communication er skrevet af
Ph.d.-studerende Vincent Valentin Scholz, lektor Nils Risgaard-Petersen og professor Lars Peter Nielsen fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet, og professor Rainer Meckenstock fra Umweltmikrobiologie und Biotechnologie på Universität Duisburg-Essen
Nøgleord
Kontakter
Vincent Valentin Scholz, Ph.d.-studerende
Mobil: 5278 4137
Mail: vincent.scholz@bios.au.dk
Twitter: @Vincent_Scholz og @CEMAarhus
Lars Peter Nielsen, professor og leder grundforskningscentret CEM
Mobil: 6020 2654
Mail: lpn@bios.au.dk
Billeder


Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Fra molekyler til måltider: Hvordan sukkertransport har potentiale til at ændre fremtidens fødevarer28.4.2025 09:50:01 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Aarhus Universitet, som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet PNAS, løfter sløret for, hvordan planter på molekylært niveau genkender og vælger mellem forskellige typer sukker. Ved at sammenligne to næsten identiske transportproteiner i planten Arabidopsis thaliana, afslører forskere de bittesmå strukturelle forskelle, der afgør, hvilket sukker planten optager. Resultaterne kan på sigt få betydning for både fødevareproduktion, bæredygtighed og udvikling af klimarobuste afgrøder.
Rekordmange kvote 2 ansøgere til Aarhus Universitets internationale IT-uddannelser20.3.2025 14:45:33 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Universitets IT-uddannelser har oplevet en dramatisk stigning i kvote 2 ansøgninger i 2025. Særligt de nye internationale (engelsksprogede) bacheloruddannelser – Computer Science, Data Science og IT Product Development – har oversteget alle forventninger og tiltrukket et imponerende antal ansøgere.
Erhvervskandidatuddannelse skal tiltrække og fastholde flere internationale IT-talenter31.1.2025 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet har modtaget en bevilling på 3.032.900 kroner fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til projektet Work And Study Programme in Computer Science. Projektet skal styrke rekrutteringen og fastholdelsen af internationale IT-talenter gennem erhvervskandidatordningen i datalogi (Computer Science) og bidrage til at imødekomme den store mangel på IT-specialister i Danmark.
Ny viceinstitutleder på Institut for Datalogi28.1.2025 13:40:12 CET | Pressemeddelelse
Professor Marianne Graves Petersen er udnævnt som ny viceinstitutleder for uddannelse på Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Marianne bringer både erfaring og engagement til rollen, kombineret med et dybt kendskab til instituttets uddannelser. Med denne udnævnelse består institutledelsen ud over Marianne, af institutleder Kaj Grønbæk, viceinstitutleder for forskning Anders Møller og sekretariatsleder Lene Hjøllund.
Stjerneforsker glad for regeringens rumstrategi18.11.2024 14:51:04 CET | Pressemeddelelse
Dansk rumforskning og innovation har udsigt til et gevaldigt løft med den nye nationale rumstrategi, vurderer astronomi-professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum