Aarhus Universitet Natural Sciences

Kabelbakterier kan reducere drivhusgasser fra risdyrkning drastisk

Del
Et dansk-tysk forskerhold har muligvis fundet en løsning på den store klimapåvirkning fra verdens risproduktion: Ved at tilsætte elektriske ledende kabelbakterier til jord med risplanter kunne de nedbringe udledningen af metan med over 90 pct.
Risplanter i jord uden kabelbakterier (til venstre) og med kabelbakterier (til højre). Kabelbakteriernes aktivitet kan tydeligt ses af dannelsen af en orange rustskorpe på overfladen af jorden i rispotten. Bakterierne opløser sort jernsulfid nede i jorden og omdanner sulfiden til sulfat mens jernet trækker mod overfladen og danner rust når det kommer i kontakt med ilt. Fotos: Vincent Valentin Scholz, AU
Risplanter i jord uden kabelbakterier (til venstre) og med kabelbakterier (til højre). Kabelbakteriernes aktivitet kan tydeligt ses af dannelsen af en orange rustskorpe på overfladen af jorden i rispotten. Bakterierne opløser sort jernsulfid nede i jorden og omdanner sulfiden til sulfat mens jernet trækker mod overfladen og danner rust når det kommer i kontakt med ilt. Fotos: Vincent Valentin Scholz, AU

Halvdelen af ​​verdens befolkning får deres næring fra ris, men risdyrkningen er hård ved klimaet. Rismarkerne tegner sig for fem procent af den globale udledning af drivhusgassen metan, som er 25 gange stærkere end CO2.

Det skyldes, at risplanterne vokser i vand. Når markerne oversvømmes, bliver jorden fattig på ilt, hvilket skaber de rette betingelser for mikroorganismer til at producere metan.

Nu har forskere fra Aarhus Universitet og Universitetet Duisburg-Essen sammen fundet ud af, at kabelbakterier kan være en vigtig del af løsningen. I laboratoriet har de dyrket ris i jord med og uden kabelbakterier og målt, hvad der kom ud.

”Og forskellen var langt over mine forventninger. Potterne med kabelbakterier udledte 93 pct. mindre metan, end potterne uden kabelbakterier,” siger Vincent Valentin Scholz, som gennemførte forsøgene som Ph.d.-studerende på Center for Elektromikrobiologi (CEM) på Aarhus Universitet.

Resultatet offentliggøres i dag i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Øger sulfat og dæmper mikrober

”Kabelbakterier transporterer elektroner over centimeterafstande langs deres filamenter, hvilket ændrer de geokemiske forhold i den vandmættede jord. Kabelbakterierne recirkulerer jordens svovlforbindelser og opretholder dermed en stor mængde sulfat i jorden. Det har den konsekvens, at de metanproducerende mikrober nedsætter deres aktivitet,” forklarer Vincent Valentin Scholz.

Det er allerede kendt, at risavlerne kan bremse udledningen af metan midlertidigt ved at sprede sulfat på rismarkerne. Det arbejde kan kabelbakterierne tilsyneladende gøre for dem – og ikke kun midlertidigt.

Dette fund tilføjer en ny vinkel til kabelbakteriernes rolle som økosystemingeniører.  Vincent Valentin Stolz og de øvrige forfattere understreger, at de endnu kun har den allerførste laboratorieobservation. Men de finder det fristende at spekulere i, at berigelse med kabelbakterier ved fornuftig styring af vand- og jordforhold kan blive en bæredygtig og bekvem løsning til at reducere metanudledninger fra rismarker - om end det selvfølgelig kræver feltundersøgelser at se, hvordan kabelbakterier kan trives i rismarker.

Artiklen “Cable bacteria reduce methane emissions from rice-vegetated soils” i Nature Communication er skrevet af

Ph.d.-studerende Vincent Valentin Scholz, lektor Nils Risgaard-Petersen og professor Lars Peter Nielsen fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet, og professor Rainer Meckenstock fra Umweltmikrobiologie und Biotechnologie på Universität Duisburg-Essen

Nøgleord

Kontakter

Vincent Valentin Scholz, Ph.d.-studerende
Mobil: 5278 4137
Mail: vincent.scholz@bios.au.dk
Twitter: @Vincent_Scholz og @CEMAarhus


Lars Peter Nielsen, professor og leder grundforskningscentret CEM
Mobil: 6020 2654
Mail: lpn@bios.au.dk

Billeder

Risplanter i jord uden kabelbakterier (til venstre) og med kabelbakterier (til højre). Kabelbakteriernes aktivitet kan tydeligt ses af dannelsen af en orange rustskorpe på overfladen af jorden i rispotten. Bakterierne opløser sort jernsulfid nede i jorden og omdanner sulfiden til sulfat mens jernet trækker mod overfladen og danner rust når det kommer i kontakt med ilt. Fotos: Vincent Valentin Scholz, AU
Risplanter i jord uden kabelbakterier (til venstre) og med kabelbakterier (til højre). Kabelbakteriernes aktivitet kan tydeligt ses af dannelsen af en orange rustskorpe på overfladen af jorden i rispotten. Bakterierne opløser sort jernsulfid nede i jorden og omdanner sulfiden til sulfat mens jernet trækker mod overfladen og danner rust når det kommer i kontakt med ilt. Fotos: Vincent Valentin Scholz, AU
Download
Den udsendte mængde metan (CH4) fra ens rispotter med kabelbakterier (cirkler) og uden kabelbakterier (trekanter) normaliserede til overfladen af potterne som en funktion af tiden. Grafik: © Vincent Valentin Scholz / Nature Communcations
Den udsendte mængde metan (CH4) fra ens rispotter med kabelbakterier (cirkler) og uden kabelbakterier (trekanter) normaliserede til overfladen af potterne som en funktion af tiden. Grafik: © Vincent Valentin Scholz / Nature Communcations
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences

Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://nat.au.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Fra molekyler til måltider: Hvordan sukkertransport har potentiale til at ændre fremtidens fødevarer28.4.2025 09:50:01 CEST | Pressemeddelelse

Et nyt studie fra Aarhus Universitet, som netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet PNAS, løfter sløret for, hvordan planter på molekylært niveau genkender og vælger mellem forskellige typer sukker. Ved at sammenligne to næsten identiske transportproteiner i planten Arabidopsis thaliana, afslører forskere de bittesmå strukturelle forskelle, der afgør, hvilket sukker planten optager. Resultaterne kan på sigt få betydning for både fødevareproduktion, bæredygtighed og udvikling af klimarobuste afgrøder.

Erhvervskandidatuddannelse skal tiltrække og fastholde flere internationale IT-talenter31.1.2025 09:25:00 CET | Pressemeddelelse

Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet har modtaget en bevilling på 3.032.900 kroner fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til projektet Work And Study Programme in Computer Science. Projektet skal styrke rekrutteringen og fastholdelsen af internationale IT-talenter gennem erhvervskandidatordningen i datalogi (Computer Science) og bidrage til at imødekomme den store mangel på IT-specialister i Danmark.

Ny viceinstitutleder på Institut for Datalogi28.1.2025 13:40:12 CET | Pressemeddelelse

Professor Marianne Graves Petersen er udnævnt som ny viceinstitutleder for uddannelse på Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Marianne bringer både erfaring og engagement til rollen, kombineret med et dybt kendskab til instituttets uddannelser. Med denne udnævnelse består institutledelsen ud over Marianne, af institutleder Kaj Grønbæk, viceinstitutleder for forskning Anders Møller og sekretariatsleder Lene Hjøllund.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye