EJENDOMSFORVENTNINGER: STADIG HØJT AFKAST, MEN PÅ LAVERE NIVEAU
I 2017 landede det totale afkast på investeringsejendomme på 18 milliarder kroner, men i 2018 har ejendomsinvestorerne skruet lidt ned for forventningerne. Det viser nye tal fra Ejendomsforeningen Danmark. Her forventer branchen, at det totale afkast bliver 5,6 procent, hvilket svarer til et fald på 4 milliarder kroner. I perioden 2018-2022 forventes et totalt afkast på 5,4 procent i gennemsnit.
”Hvor 2017 endte med et relativt højt afkast, er der i 2018 tale om en mere blød landing, hvor det ser ud til, at ejendomsværdierne snart har toppet. Ejendomsinvesteringerne går dog stadig godt. Blandt andet er der store forventninger til industrisektoren”, siger Jannick Nytoft, som er adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark.
Industri er det nye sort
For første gang nogensinde er industri den sektor, der er størst forventninger til målt op mod sektorerne bolig, kontor og butik. I 2017 steg værditilvæksten med 3,3 procent for industri, og der forventes fortsatte stigninger i ejendomsværdien. Lejen har udviklet sig meget jævnt, men ejendomsbranchen forventer, at lejen for industri kan stige i løbet af det næste år. Der er i det hele taget sket markante ændringer til industri, hvor deltagerne for kun 3,5 år siden forventede, at ejendomsværdien, udlejningsprocenten og markedslejen ville falde.
”Industriproduktionen er stigende, og investorerne ser positivt på at eje industriejendomme. Det understøtter en sund og stabil udvikling i dansk økonomi”, siger Morten Marott Larsen, der er cheføkonom i Ejendomsforeningen Danmark.
Bolig har toppet som den sektor der er størst forventninger til i det kommende år. Alle sektorer forventes fortsat at opleve stigende ejendomsværdi, udlejningsprocent og markedsleje.
Fremgang for Trekantområdet og Odense
Tallene i Ejendomsforeningen Danmarks undersøgelse viser også, at ejendomsværdierne i de store byer som København, Aarhus og Aalborg aftager i forhold til andre områder i landet. Trekantområdet går mest markant frem, og ligger på niveau med Odense, der oplever den bedste måling nogensinde. Ejendomsværdierne forventes dog fortsat at stige mest i København.
Stigende leje
Ejendomsinvestorerne ser lyst på markedslejen, som de forventer stiger i løbet af det næste år for både kontor, butik, industri og bolig. I april 2018 steg den aktuelle leje for tre ud af de fire sektorer. Den årlige vækst i den aktuelle leje var i april 2018 på 3,9 procent for bolig, 1,8 procent for butik, 1,1 procent for kontor, mens den aktuelle leje for industri faldt med 0,4 procent. Med den faldende tomgang, og det forholdsvist begrænsede nybyggeri, kan det betyde, at lejen fortsætter med at stige. For kontorer i København forventes markedslejen i gennemsnit at stige med 2,2 procent om året i de næste tre år.
Information om EjendomDanmark
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Politisk flertal enige om at sikre bedre muligheder for digital kommunikation mellem lejer og udlejer2.7.2025 11:16:25 CEST | Pressemeddelelse
Et politisk flertal bestående af Regeringen, Det Konservative Folkeparti og SF er enige om at ændre lejeloven så digital kommunikation mellem lejer og udlejer i fremtiden bliver nemmere. EjendomDanmark har sammen med LLO længe samarbejdet med Social- og Boligministeriet for at finde en løsning.
Når feriekufferten gemmer på andet end minder: Undgå væggelus2.7.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus rejser let med hjem fra ferien – og det kan blive en dyr fornøjelse. EjendomDanmark giver dig gode råd til, hvordan du undgår dem.
Sommerens Airbnb-udlejning kan koste dig dyrt: Her er, hvad mange glemmer26.6.2025 08:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Det kan virke oplagt at udleje boligen i ferien – men glemmer du regler og ansvar, kan det ende med en dyr lærestreg. EjendomDanmark deler fem ting, du skal være opmærksom på.
Private lejeboliger er populære som aldrig før: Storbyer driver rekordlav boligtomgang28.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra EjendomDanmark viser, at boligtomgangen er nede på 2,3 procent – det laveste niveau nogensinde. Det skyldes især udviklingen i Aarhus og København, hvor lejeboligen i høj grad er et attraktivt alternativ til en ejerbolig.
Huslejenævn: Flertal i Folketinget ønsker opgør med utidige regler om strafgebyr22.5.2025 10:35:52 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Folketinget har anerkendt, at der er brug for et genbesøg af den uhensigtsmæssige praksis, hvor et strafgebyr fra huslejenævnene stadig skal betales, selvom beslutningen omgøres i retten. EjendomDanmark har arbejdet intenst med emnet og ser frem til, at det nu skal indgå i kommende forhandlinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum