FORTSAT GODE TIDER FOR INVESTERINGSEJENDOMME
Den stigende efterspørgsel efter butiksarealer lader til at have indflydelse på lejen per kvadratmeter, der siden sidste år er steget til 1.713 kroner per kvadratmeter. Siden 2014 er den årlige leje steget med omkring 3.000 kroner per måned for et gennemsnitligt butikslejemål på 250 kvadratmeter, viser ny markedsstatistik fra Ejendomsforeningen Danmark. Beregninger viser også, at det totale afkast for butik landede på to milliarder kroner sidste år.
”Den stabile danske økonomi med robust højkonjunktur og stigning i detailomsætningen smitter af på efterspørgslen efter butiksarealer, som vi kan se med de faldende tal for tomgangen. Det er på trods af, at statistikkerne viser, at husholdningerne de seneste år også har haft fokus på at nedbringe gæld. Så potentialet for yderligere vækst for investeringsejendomme er bestemt til stede”, forklarer Jannick Nytoft, som er adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark.
Investeringsejendomme viser sig fortsat som et marked med gode muligheder blandt andet med stigninger i efterspørgslen efter lejemål og lejen per kvadratmeter. Butiksarealer oplever i øjeblikket stigninger på 1,0 procent i lejen per kvadratmeter siden sidste kvartal, viser markedsstatistikken. Kun boligejendomme har en højere stigning i samme periode.
Flere lejere til kontorejendomme
En anden faktor, der også smitter af på investeringsejendomme er en høj kontorbeskæftigelse. Den har siden finanskrisen nået et rekordhøjt niveau.
Kontorejendomme oplever stigende efterspørgsel, hvilket den faldende tomgang for andet kvartal i træk viser, og tomgangen for kontor er nu på det laveste niveau siden 2010. Også lejen for kontorlejemål er steget med 0,7 procent siden sidste kvartal, som dog har været stabil siden 2014.
”Efterspørgslen efter bestemte lejemål inden for butik og kontor er med til at holde lejeniveauet oppe. Samtidig forventes antal nybyggede erhvervskvadratmeter så småt at stige i år, og med det in mente bliver det spændende at følge, om det vil have en effekt på lejeniveauet for kontor og butik, da det må forventes, at byggeriet af erhvervskvadratmeter langsomt men sikkert vil stige”, siger Morten Marott Larsen, der er cheføkonom i Ejendomsforeningen Danmark.
Generelt tegner markedet for ejendomsinvestering sig positivt med stigende historiske afkast på 7,2 procent, hvilket svarer til et samlet totalt afkast på 18 milliarder kroner for det professionelle ejendomsinvesteringsmarked.
Information om EjendomDanmark
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Politisk flertal enige om at sikre bedre muligheder for digital kommunikation mellem lejer og udlejer2.7.2025 11:16:25 CEST | Pressemeddelelse
Et politisk flertal bestående af Regeringen, Det Konservative Folkeparti og SF er enige om at ændre lejeloven så digital kommunikation mellem lejer og udlejer i fremtiden bliver nemmere. EjendomDanmark har sammen med LLO længe samarbejdet med Social- og Boligministeriet for at finde en løsning.
Når feriekufferten gemmer på andet end minder: Undgå væggelus2.7.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus rejser let med hjem fra ferien – og det kan blive en dyr fornøjelse. EjendomDanmark giver dig gode råd til, hvordan du undgår dem.
Sommerens Airbnb-udlejning kan koste dig dyrt: Her er, hvad mange glemmer26.6.2025 08:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Det kan virke oplagt at udleje boligen i ferien – men glemmer du regler og ansvar, kan det ende med en dyr lærestreg. EjendomDanmark deler fem ting, du skal være opmærksom på.
Private lejeboliger er populære som aldrig før: Storbyer driver rekordlav boligtomgang28.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra EjendomDanmark viser, at boligtomgangen er nede på 2,3 procent – det laveste niveau nogensinde. Det skyldes især udviklingen i Aarhus og København, hvor lejeboligen i høj grad er et attraktivt alternativ til en ejerbolig.
Huslejenævn: Flertal i Folketinget ønsker opgør med utidige regler om strafgebyr22.5.2025 10:35:52 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Folketinget har anerkendt, at der er brug for et genbesøg af den uhensigtsmæssige praksis, hvor et strafgebyr fra huslejenævnene stadig skal betales, selvom beslutningen omgøres i retten. EjendomDanmark har arbejdet intenst med emnet og ser frem til, at det nu skal indgå i kommende forhandlinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum