FORLIG OM AIRBNB KALDER PÅ MERE LIBERALISERING AF BOLIGLEJEREGLER
Med det politiske forlig om Airbnb (ferieudlejning) har regeringen sammen med et stort flertal i Folketinget tilkendegivet, at borgerne fremover kan udleje egne helårsboliger til ferieformål i op til ti uger om året.
”Der er tale om en betydelig liberalisering af gældende regler for ferieudlejning, og med den mere lempelige beskatning af lejeindtægterne, må man konstatere, at initiativerne rammer indenfor skiven af regeringens målsætning om at booste deleøkonomien”, udtaler Jannick Nytoft, der er adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark.
Men Ejendomsforeningen Danmark vurderer, at den kommende liberalisering af reglerne for ferieudlejning nødvendiggør en tilsvarende liberalisering af reglerne for udlejning til helårsbeboelse.
”Vi vil opleve en ubalance på boligmarkedet, hvis der ikke sker en liberalisering af reglerne for udlejning af helårsbeboelse. Det skyldes, at man ved ferieudlejning kan sætte en markedsleje, mens lejen ved boligudlejning er stærkt reguleret. Det betyder, at borgere fravælger permanent udlejning af fx værelser til studerende og i stedet for vælger at leje boligen ud til turister, da ferieudlejning er sat ind i en mere fleksibel og økonomisk attraktiv ramme”, udtaler Morten Østrup Møller, der er juridisk direktør i Ejendomsforeningen Danmark.
Ejendomsforeningen Danmark påpeger desuden, at forligets deregulering i de offentlige regler for udlejning via Airbnb skal følges op af klare regler, der fortsat gør det muligt for både private og almene udlejere samt andelsbolig– og ejerforeninger, og andre boligfællesskaber, at regulere udbredelsen af ferieudlejning.
Information om EjendomDanmark
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Boligjagt ved studiestart: Sådan undgår du fælderne og finder dit næste hjem30.7.2025 12:03:23 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens studiestart skaber pres på boligmarkedet, og derfor har EjendomDanmark samlet fem konkrete råd til, hvordan du bedst griber boligjagten an og undgår faldgruber.
Politisk flertal enige om at sikre bedre muligheder for digital kommunikation mellem lejer og udlejer2.7.2025 11:16:25 CEST | Pressemeddelelse
Et politisk flertal bestående af Regeringen, Det Konservative Folkeparti og SF er enige om at ændre lejeloven så digital kommunikation mellem lejer og udlejer i fremtiden bliver nemmere. EjendomDanmark har sammen med LLO længe samarbejdet med Social- og Boligministeriet for at finde en løsning.
Når feriekufferten gemmer på andet end minder: Undgå væggelus2.7.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus rejser let med hjem fra ferien – og det kan blive en dyr fornøjelse. EjendomDanmark giver dig gode råd til, hvordan du undgår dem.
Sommerens Airbnb-udlejning kan koste dig dyrt: Her er, hvad mange glemmer26.6.2025 08:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Det kan virke oplagt at udleje boligen i ferien – men glemmer du regler og ansvar, kan det ende med en dyr lærestreg. EjendomDanmark deler fem ting, du skal være opmærksom på.
Private lejeboliger er populære som aldrig før: Storbyer driver rekordlav boligtomgang28.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra EjendomDanmark viser, at boligtomgangen er nede på 2,3 procent – det laveste niveau nogensinde. Det skyldes især udviklingen i Aarhus og København, hvor lejeboligen i høj grad er et attraktivt alternativ til en ejerbolig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum