GENNEMBRUD FOR KONTOREJENDOMME
Efterslæbet efter finanskrisen og ledig kapacitet har sat sine spor med højere tomgangstal for kontorejendomme. Men det ser ikke ud til at fortsætte. Nye tal viser, at kontorejendomme oplever stigende efterspørgsel og dermed faldende tomgang, fortæller Jannick Nytoft, som er adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark.
”Kontorejendomme har fået en rigtig god start på 2018 med et fald i den økonomiske tomgang på hele 1,2 procentpoint i forhold til samme tid sidste år. Investeringsejendomme har længe været i stødt fremgang – og nu kan det også ses på den økonomiske tomgang på kontorområdet. Så jeg tøver ikke med at kalde forbedringerne på dette område for et længe ventet gennembrud”, forklarer Jannick Nytoft.
Ejendomsforeningen Danmark har netop offentliggjort foreningens seneste markedsstatistik, som viser tomgangen i investeringsejendomme. Heri fremgår det, at kontorområdet dog stadig topper på listen, som det område med den højeste tomgang sammenlignet med butik, industri og bolig.
Fald i tomgangen for kontor
Den økonomiske tomgang for kontor er den laveste i syv år. Det mener Jannick Nytoft skyldes den forbedrede økonomiske vækst i Danmark, som gør, at der er efterspørgsel efter kontorarbejdspladser.
”Der er høj efterspørgsel fra kontorlejere, mens fremgangen i byggeaktiviteten primært er båret af et øget boligbyggeri. Både den økonomiske og den arealmæssige tomgang for kontor falder 0,6 procentpoint i forhold til sidste kvartal, men der er stadig plads til yderligere fald i de kommende kvartaler”, forklarer Jannick Nytoft.
Det danske marked for investeringsejendomme oplever i øjeblikket høj aktivitet. I de sidste måneder af 2017 stod markedet for op mod halvdelen af den samlede transaktionsvolumen blandt de nordiske lande.
”Aktiviteten på det danske investeringsejendomsmarked er høj i øjeblikket. Der bliver investeret rigtig meget i danske investeringsejendomme fra ind- og udland, og en stigende efterspørgsel fra lejerne gør ejendommene mere attraktive for potentielle investorer”, forklarer Jannick Nytoft.
Den økonomiske tomgang for kontorejendomme måles til 10,6 procent, fremgår det af Ejendomsforeningen Danmarks markedsstatistik.
Generelt fald i tomgangen
Generelt fortsætter tomgangen for investeringsejendomme med at falde. I januar 2018 faldt den økonomiske tomgang samlet set med 0,3 procentpoint til 8,0 procent, mens den arealmæssige tomgang faldt 0,7 procentpoint til 8,5 procent.
Information om EjendomDanmark
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Boligjagt ved studiestart: Sådan undgår du fælderne og finder dit næste hjem30.7.2025 12:03:23 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens studiestart skaber pres på boligmarkedet, og derfor har EjendomDanmark samlet fem konkrete råd til, hvordan du bedst griber boligjagten an og undgår faldgruber.
Politisk flertal enige om at sikre bedre muligheder for digital kommunikation mellem lejer og udlejer2.7.2025 11:16:25 CEST | Pressemeddelelse
Et politisk flertal bestående af Regeringen, Det Konservative Folkeparti og SF er enige om at ændre lejeloven så digital kommunikation mellem lejer og udlejer i fremtiden bliver nemmere. EjendomDanmark har sammen med LLO længe samarbejdet med Social- og Boligministeriet for at finde en løsning.
Når feriekufferten gemmer på andet end minder: Undgå væggelus2.7.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus rejser let med hjem fra ferien – og det kan blive en dyr fornøjelse. EjendomDanmark giver dig gode råd til, hvordan du undgår dem.
Sommerens Airbnb-udlejning kan koste dig dyrt: Her er, hvad mange glemmer26.6.2025 08:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Det kan virke oplagt at udleje boligen i ferien – men glemmer du regler og ansvar, kan det ende med en dyr lærestreg. EjendomDanmark deler fem ting, du skal være opmærksom på.
Private lejeboliger er populære som aldrig før: Storbyer driver rekordlav boligtomgang28.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra EjendomDanmark viser, at boligtomgangen er nede på 2,3 procent – det laveste niveau nogensinde. Det skyldes især udviklingen i Aarhus og København, hvor lejeboligen i høj grad er et attraktivt alternativ til en ejerbolig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum